Annonce
Danmark

Støttepartier: S bør droppe omstridt navneændring

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Integrationsydelsen skal ikke omdøbes til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mener støttepartier.

Integrationsydelsen skal bevare sit nuværende navn og ikke omdøbes til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, som det ellers er planlagt fra 2020.

Det mener De Radikale og Enhedslisten, der vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at droppe navneændringen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Socialdemokratiet stemte for ændringen i februar sammen med den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.

Men ifølge den midlertidige politiske ordfører for De Radikale, Kristian Hegaard, er ordet "hjemrejseydelse" stærkt problematisk.

- Vi skal motivere folk til at tage job og uddanne sig i stedet for at tale om hjemsendelser.

- Derfor bør regeringen bevare det nuværende navn og have fokus på netop integrationen, siger han.

Enhedslisten mener endda, at navneændringen med regeringsaftalen fra juni allerede er lagt i graven. Heri står der, at S-regeringen skal føre en politik "der fremmer integrationen", og at "der ikke er brug for symbolpolitik".

- Jeg betragter det som, at vi allerede har ændret navnet. Ordet hjemrejseydelse bliver slet ikke nævnt i regeringsaftalen.

- Der står i forståelsespapiret, at integration er en målsætning, siger udlændingeordfører Rosa Lund.

I SF kalder midlertidig politisk ordfører Kirsten Normann Andersen hjemrejseydelse for et ”elendigt udtryk” og for ”symbolpolitik”.

Partiet har dog ifølge ordføreren ikke taget stilling til, om man vil kræve det nye navn afskaffet.

I det udlændingepolitiske paradigmeskift, som blev vedtaget i februar, besluttede VLAK-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at ydelsen fra den 1. januar 2020 skulle bære to navne.

For nyankomne flygtninge skal den hedde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For andre personer hedder den overgangsydelse.

Både De Radikale og Enhedslisten understreger, at de begge helst så, at den lave ydelse – uanset navn – helt blev droppet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce