Annonce
Danmark

Støttepartier kræver granskning af antiterrorlovgivning

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Regeringens støttepartier forlanger en særlig frihedskommission nedsat, men det afviser justitsministeren.

Anført af Enhedslisten vil regeringens støttepartier have nedsat en kommission, der skal gennemgå de seneste 20 års antiterrorlovgivning med henblik på at tilbagerulle visse initiativer.

Det skriver Berlingske.

- Der har været en bekymrende udvikling i løbet af de seneste to årtier, hvor der har været en tendens til salamimetoder, når det gælder vores frihedsrettigheder, siger partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, til avisen.

Kravet om en frihedskommission kommer, efter at flere juridiske eksperter før jul advarede mod en udvikling i dansk politik, der udfordrer fundamentale værdier i samfundet.

- Der er en politisk tænding og et usundt kapløb om at vise handlekraft, som gør, at de klassiske samfundsværdier og retsgarantier i stadig højere grad skydes til side, lød det eksempelvis fra Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Mens både De Radikale, Alternativet og SF støtter forslaget, er regeringen og oppositionspartier som Venstre og De Konservative afvisende.

De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, betegner ideen om en kommission som et forsøg fra Enhedslisten på at få tilbagerullet mange års stramninger i rets- og udlændingepolitikken.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) understreger, at det er afgørende at sikre sig mod antidemokratiske tendenser og kriminelle bander.

- Det er en helt relevant diskussion, som flere partier gerne vil rejse, der handler om, hvor vi som samfund er på vej hen. Men det er for mig at se en politisk diskussion, snarere end en juridisk diskussion eller en diskussion for eksperter, siger justitsministeren til Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce