Annonce
Nordfyn

Støtte til socialt arbejde: 97.000 kroner til frivillige

Søndersø Krolf får 5780 kroner, der ifølge ansøgningen skal bruges til tre kaffeaftener og to fællesspisninger. For det sociale er også en vigtig del af aktiviteterne i krolfklubben. Privatfoto
Social- og Sundhedsudvalget har fordelt resten af paragraf 18-puljen for 2020 til frivilligt socialt arbejde.

Nordfyn: På det seneste møde i Social- og Sundhedsudvalget havde politikerne fornøjelsen af at fordele knap 100.000 kroner blandt forskellige frivillige foreninger med et "ja" til det forslag til fordeling, som administrationen havde lavet.

Pengene kommer fra puljen af paragraf 18-midler (fordi pengene tildeles efter Lov om Social Service § 18), og denne gang var det restbeløbet på 97.030 kroner, der blev fordelt. Den store del af kagen, 676.400 kroner blev skåret ud og fordelt til frivilligt socialt arbejde allerede på november-mødet.

Tilbage var altså 97.030 kroner, der bliver fordelt på følgende måde:

Frivilligcenter Nordfyn: 25.000 kroner, Vesterbos Venner: 19.000 kroner, Mangfoldighed på Nordfyn: 12.000 kroner, Scleroseforeningens lokalafdeling på Nordfyn: 10.000 kroner, Ungdommens Røde Kors: 10.000 kroner, Fredensbos Venner: 8000 kroner, Det Danske Spejderkorps 1. Otterup Gruppe: 7250 kroner og Søndersø Krolf: 5780 kroner.

De fleste af modtagerne får stort set det beløb, de havde søgt om. Kun Mangfoldighed på Nordfyn og Søndersø Krolf havde sat et lidt større tal på ansøgningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce