Annonce
Assens

Støjberg vil ikke have lokalpolitiet tilbage: Landbetjenten kan ikke håndtere nutidens kriminalitet

Inger Støjberg, næstformand og retsordfører i Venstre, deltog i Venstres Assenskreds' nytårskur. Foto: Christian Nordholt
Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, var med, da Ventres Assenskreds holdt nytårskur i Vissenbjerg. Politiet skal komme, når man har brug for dem, siger hun, men det betyder ikke, at der skal være lokalpoliti i alle landkommuner.

- Hvordan vil partiet Venstre og du som næstformand bakke op om Assens' borgmester Søren Steen Andersen og hans kamp for et bedre udligningssystem?

- Der er jo ingen tvivl om, at en udligningsreform, som den vi skal i gang med nu, er noget af det mest besværlige, når man kommer til økonomisk politik i Danmark. For os handler det selvfølgelig om, at kommunerne stadig skal have et ordentligt grundlag for at drive de kommunale institutioner, som der nu skal drives, og det må ligesom være udgangspunktet. Men vi har ikke en plan for en ny udligningsaftale liggende i skuffen i Venstre. Det er regeringens opgave at komme med et oplæg, og det må de så gøre.

Annette Dam, læser: - Op til 40 procent af de indsatte lider af ADHD. Hvorfor bliver der ikke kigget på indsatser målrettet dem? (Tal fra Sverige viser, at behandling af indsatte med ADHD kan spare samfundet omkring to millioner svenske kroner pr. indsat årligt (1,4 mio. DKK), og samtidig mindsker det risikoen for, at de fortsætter den kriminelle løbebane, når de løslades, red.)

- Mit indtryk er, at kriminalforsorgen er meget opmærksomme på alt, hvad der handler om psykisk sygdom, også fordi psykisk sygdom har en indflydelse på, om man fortsætter sin kriminelle løbebane. Det er klart, at det skal vi være meget opmærksomme på. Om der skal gøres mere end i dag, er svært at sige. Jeg er ikke i tvivl om, at det er afgørende for, om man fortsætter sin kriminelle løbebane, at der bliver taget hensyn til det, og at man får den rette medicinering. Jeg synes, det vil være interessant at vide, hvor mange det drejer sig om i Danmark, for så er det alt andet lige nemmere at løse problemet. Så jeg vil godt love Annette Dam, at jeg får spurgt ministeren til, hvor mange af de indsatte der lider af ADHD.

- I Assens Kommune har vi ikke noget fast lokalpoliti. Er politidækningen i Assens og lignende landkommuner god nok?

- Helt generelt vil jeg sige, at vi fra Venstres side vil have noget mere nært politi, og det kommer vi også til at forlange i de forhandlinger, som vi skal i gang med nu. Vi står i en situation, hvor kriminalitetsraten i Danmark ikke er stigende, men der er sket en forråelse af den kriminalitet, vi ser. Der er meget grænseoverskridende kriminalitet, vi lever under en terrortrussel, og derudover er der en større grad af it-kriminalitet. Det kræver større specialisering, men det kræver også en nærhed fra politiet, hvis der fortsat skal være - og det skal der - en tillid og en tryghed i forhold til ens hverdag. Så man bliver nødt til at se det sådan, at en del af de forhandlinger, vi skal i gang med nu, kommer til at handle om det nære, og en del kommer til at handle om det svære, altså forråelsen og det grænseoverskridende. Så jeg forudser nogle langstrakte forhandlinger omkring politireformen.

- I Assens Kommune har vi oplevet to knivstikkerier inden for et år, og vi oplevede problemer med kanonslag i november. Hvad vil I gøre for, at borgerne i landkommunerne føler sig trygge og sikre?

- Man skal kunne få fat i politiet. Generelt er der meget høj tillid til politiet i Danmark, og skal man bevare den tillid, skal man altid kunne få fat i politiet, når man har brug for dem. Og så skal vi i øvrigt have respekt for, at de fleste danskere sjældent har brug for politiet, det er ganske få gange i løbet af ens liv, og der skal man selvfølgelig være sikker på, at politiet så kommer. På den anden side skal politiet også have de ressourcer, der skal til for at håndtere de sværere situationer, som også fylder mere og mere. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se en opgradering af det nære politi, og det, mener jeg, er helt nødvendigt, men i hvilken form er simpelthen for tidligt at sige.

- Hvad ser du selv som den største udfordring for landkommunerne på retsområdet?

- Det handler om, at politiet skal komme, når man har brug for dem. Når man ringer, skal politiet komme, og der skal ikke gå for lang tid. Det er klart, at der er nogle områder i Danmark, hvor det tager lang tid, og så skal man også være bevidst om, at det føles som lang tid, når man har brug for politiet, fordi man er i en svær situation. Men politiet i Danmark er i verdensklasse, og skal det forblive i verdensklasse, handler det også om ressourcetildeling.

- Er det realistisk at vende tilbage til nærpoliti i alle landkommunerne?

- Nej, og det tror jeg heller ikke, at vi skal. Det tror jeg ikke, er den rigtige måde at løse det på, fordi vi netop ser en forråelse af kriminaliteten, fordi den bliver mere grænseoverskridende, og fordi vi har terrortruslen. Der er flere tunge ting, som den lokale landbetjent ikke vil kunne håndtere. Men omvendt skal vi have meget respekt for, at politiet ikke er for langt væk.

- Er der ellers nogle områder, som I vil kæmpe for i Venstre, som kan komme landkommunerne til gode?

- For mig at se handler det om udflytning af statslige arbejdspladser, at indfrastrukturen fungerer, og at politiet kommer, når man ringer efter dem, så man netop både kan bo og drive virksomhed i landområderne. Jeg er jo selv fra et landområde, så jeg skulle mene, at jeg ved nogenlunde, hvilke betingelser man lever under.

Annonce

Læserspørgsmål

På Fyens Stiftstidende Assens' facebookside spurgte vi læserne om deres spørgsmål til Inger Støjberg. Vi tog de bedste med til hende ved nytårskuren i Vissenbjerg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Assens

Kyndelmisse på Hjemstavnsgården

Annonce