Annonce
Indland

Støjberg opfordrer muslimer til at holde ferie i ramadanen

En hel dag uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde, mener Inger Støjberg.

Ramadanen er over os, og selv om det kun er praktiserende muslimer, der faster, så har det også indvirkning på resten af det danske samfund.

Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund, skriver hun i et debatindlæg i BT mandag.

Ramadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det.

Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt, ligesom rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord også er det.

Men knap 18 timer uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde, mener Inger Støjberg.

- Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer, skriver ministeren i debatindlægget.

Ministeren opfordrer derfor muslimer til at holde ferie under fasten:

- Jeg vil ikke fratage danske muslimer muligheden for at dyrke deres religion og religiøse højtider, men jeg vil opfodre dem til, at man som muslim holder ferie i ramadan-måneden, skriver hun i debatindlægget i BT.

I år begyndte ramadanen ved solnedgang tirsdag den 15. maj. Den afsluttes torsdag den 14. juni. Børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende er undtaget fra at faste.

Ramadanen afsluttes med fejringen eid.

Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at fejring af ramadan og eid skal være bandlyst i institutioner. I stedet må der kun fejres kristne højtider, mener partiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];