Annonce
Kultur

Stærk nyfortolkning af kendt opera: Orfeus' savn spejler alles savn

I en konstant vekslen mellem mareridt og drømmebilleder martres Orfeus af længsel efter sin døde elskede. Lauritz Thomsen (Orfeus) omringet af ensemblet, Freja Højland Høj, Daniel Kjær Holmberg, Anna Caroline Olesen og Johann Dornwald. Foto: Skovdal Nordic
Kind of Opera vrider Monteverdi-klassiker ud af den museale skruetvinge og gør Orfeus og Eurydikes tragedie til en nutidig fortælling om forsoning og forløsning.

Myten om Orfeus, der drager til dødsriget for at hente sin elskede Eurydike tilbage til de levendes land, er ubærlig.

For selv om Orfeus elsker Eurydike højere end alt andet, fejler han i det afgørende øjeblik, hvor tvivlen på hendes følelser får ham til at vende sig for at se, om hun stadig følger ham.

Hidtil har jeg opfattet Orfeus som en lidt skvattet fyr, der var mere betaget af idéen om den store kærlighed end opfyldt af troen på den.

Annonce

Det billede har Kind of Operas stærke nyfortolkning af "Orfeus" ændret.

I stedet for at lade beretningen lukke sig om Orfeus og Eurydikes ulykkelige historie, bruger instruktøren Selma Mongelard parrets tragedie til at legitimere og forløse det savn, alle mennesker bærer på.

Dvæler ved savnet

Hovedparten af forestillingen udpensler Orfeus' sorg, afmagtsfølelse og desperation.

Mareridtsagtige sekvenser flyder over i fortættede drømmebilleder, som antyder, at de prøvelser, Orfeus må udstå i forsøget på at frelse sin elskede, udelukkende udspiller sig i hans hoved.

Øjeblikket, hvor Orfeus overmandet af tvivl vender sig om efter Eurydike, varer bogstavelig talt kun et øjeblik - for længere tid tager det ikke at miste.

Karons dødsfærge er et af de centrale scenebilleder i "Orfeus". Bag sangerne ses ensemblet We Like We. Foto: Skovdal Nordic

Til gengæld giver den nærmest religiøse slutscene sig tid til at dvæle ved bevidstheden om, at savnet og minderne lever evigt.

Sangerne skiftes til at træde frem og hænge farvede folielapper på kroge, mens de nævner navne på kære, de selv har mistet. Ove. Niels. Rita. Bedstefar. Bedstemor. Efterfulgt af Eurydike.

Jeg er garanteret ikke den eneste, der hvisker navnene på dem, der for altid lever videre i mig - som et savn, men først og fremmest som en kærlighed, der aldrig hører op.

Annonce

Luftånder

Finvinklingen på savnet er kun et af de greb, opsætningen benytter for at vride "Orfeus" ud af den museale skruetvinge.

Visuelt låner forestillingen elementer fra moderne dans, performance og skuespil.

Det er set før, men måden af bruge elementerne på og jævnbyrdigheden, der opstår mellem sang, musik, scenografi, lys- og lyddesign, gør den her "Orfeus" enestående.

Blødt svungne sætstykker er skiftevis Karons dødsfærge, dødsrigets port og kong Plutos gemak.

Silkefrynser og tylmasker forvandler sangerne til døde sjæle - gennemsigtige luftånder, der omfavner, trøster og indgyder håb.

Annonce

Modig musik

Men det er musikken, der for alvor bringer operaen ind i vores tid.

Monteverdi skabte sin musik i grænselandet mellem renæssancee og barok, og ensemble We Like We arrangerer den stilmæsigt modigt og nutidigt for en umage og lykkelig konstellation af percussion, violin og basun.

Om operaen

"Orfeus" - opera med musik af Claudio Monteverdi og libretto af Alessandro Striggio samt tekstuddrag fra "Metamorfoser" af Orvid.

Koncept og instruktion: Selma Mongelard.

Scenografi og kostumer: Irene Kleisdorff Hougaard.

Lysdesign: Irene Kleisdorff Hougaard og Mik Manley Andersson.

Sangere: Lauritz Thomsen, baryton, Anna Caroline Olesen, mezzo, Daniel Kjær Holmberg, tenor, Freja Højland Høj, sopran, og Johann Dornwald, bas.

Orkester: Ensemblet We Like We - Katinka Fogh Vindelev, sang, Katrine Grarup Elbo, violin, Sara Nigard Rosendal, percussion, og Christian Tscherning, basun.

Co-produktion: Kind of Opera og Den Fynske Opera.

We Like We har frækheden til at ætse alt over flødigt bort og lade Monteverdis musikalske skelet stå nøgent. Og kækheden til at tolke videre på orignalmusikken og brede den ud, skiftevis svimlende, sfærisk, kaotisk og underfundig.

Svajende buestrøg, distante klokkers krystalklemten, basunens dybest klingende toner og slagtøjets skæbneslag ligger som en drone under store dele af forestillingen.

Annonce

Usynlig stjernetåge

Vokalt er det den flerstemmige sang, der bevæger og påvirker mig mest. Motet. Madrigal. Talekor. A cappella. Velklingende stemmer skaber lyden af selve evigheden.

Sammensmeltet udvikler musikken og korsangen sig fra et messende mantra til en meditativ trancetilstand og ender som en usynlig stjernetåge, der omslutter alle i salen.


Jeg er garanteret ikke den eneste, der hvisker navne på mennesker, der for altid lever videre i mig - som et savn, men først og fremmest som en kærlighed, der aldrig hører op.

Fra anmeldelsen


I stedet for at bringe os 2500 år tilbage til den græske antik eller 380 år tilbage til Monteverdis stormagtsdage sender Kind of Opera "Orfeus" op til os - i det 21. århundrede.

Med et budskab og et formsprog, der appellerer til nutiden og sætter musik, billeder og ord på situationer og følelser, mennesket aldrig slipper for at kæmpe og forhåbentlig også forlige sig med.

Kind of Opera og Den Fynske Opera: "Orfeus"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce