Annonce
OB

Se højdepunkterne: Stærk første halvleg grundlægger OB-sejr over Hobro

OB scorede begge sine mål i første halvleg, da holdet søndag vandt 2-1 over Hobro i 3F Superligaen.

OB var allerede foran 2-0 efter 18 minutter, da det fynske mandskab søndag på hjemmebane sejrede med 2-1 over Hobro i 3F Superligaens runde 15.

Målene blev sat ind af Bashkim Kadrii og Sander Svendsen, mens Emmanuel Sabbi scorede Hobros enlige kasse på et frispark – også i første halvleg.

I første halvleg sad OB på spillet indtil Hobro-reduceringen, hvorefter det sidste kvarter var jævnbyrdigt. Anden halvleg bød kun på få chancer – dog pressede Hobro på i jagten på udligningen.

Med de tre point overhaler OB Brøndby og er nu på tredjepladsen med 26 point. Hobro forbliver på 12.-pladsen med 13 point.

Allerede efter seks minutter kom værterne i front, da angriberen Bashkim Kadrii trak ind i banen fra højre og med sit venstre ben sparkede bolden i det lange hjørne.

OB udbyggede føringen i det 18. minut, hvor det efter et par flotte kombinationer til sidst var Sander Svendsen, der alene med målmanden sikkert sendte bolden i mål.

Efter en halv times spil reducerede kantspilleren Emmanuel Sabbi for Hobro, da han uden chance for Oliver Christensen i OB-buret sparkede et frispark op i målhjørnet.

Sabbi havde en god mulighed for at udligne for gæsterne efter 77 minutter, men hans skud fra distancen susede forbi stolpen.

Til allersidst sendte Hobros Anel Ahmedhodzic et hovedstød mod mål, men Christensen i OB-målet fik vippet bolden over.

I næste runde skal OB en tur til Lyngby, mens Hobro på hjemmebane møder FC Nordsjælland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce