Annonce
Odense

SSP skifter strategi: Ny indsats skal bryde fødekæde til banderne

En lille gruppe unge i Odense er præget af en negativ gadekultur og har mange sigtelser for vold, trusler og røverier. Nogle af dem har forbindelse til den hårde kerne af kriminelle bandemedlemmer, fortæller SSP-leder Tommy Holst. Nu vil SSP prøve at stoppe fødekæden til banderne ved at arbejde med en yngre målgruppe. Arkivfoto: Bjarne Lüthcke, Scanpix Ritzau
SSP Odense vil prøve med en ny tilgang for at stoppe fødekæden til de kriminelle bander. Her vil man tage fat i helt unge og arbejde med den gruppedynamik, der ellers holder dem sammen.

Størstedelen af bandemedlemmer i Odense er typisk unge mennesker. De bliver aktive omkring 17-18-års alderen og er ude af det igen, når de er blevet 23 år.

For at prøve at bryde den udvikling vil SSP Odense ændre sin strategi til arbejdet med de unge. Fokus bliver fremover at bryde fødekæden til banderne fremfor at arbejde med hardcore unge. Og derfor vil man arbejde med en gruppe af endnu yngre mennesker:

- Når vi ser på de unge, er der en lille gruppe, som er ganske belastede og har mange sigtelser for mere hård og personfarlig kriminalitet som eksempelvis vold, trusler og røverier. Her ser vi en vis sammenhæng til den hårde kerne af kriminelle bandemedlemmer. Det går ikke så godt for dem på flere områder, og deres omgangskreds er præget af en negativ gadekultur. Vi kender dem ret godt, og de er ofte kendetegnet ved, at man kan have gode snakke med dem en til en, men lige så snart de kommer tilbage til gruppen, er der noget, som trækker negativt i dem. Her er vi nået så langt, vi kan med de normale indsatser, siger leder af SSP Odense, Tommy Holst.

Derfor vil SSP Odense fremover i højere grad prøve at arbejde med gruppedynamikkerne. Og selv om det er en enorm vanskelig opgave at gå til - et langt sejt træk, som Tommy Holst kalder strategien.

Annonce

Pres har gjort en forskel

Det forhold, at Black Army har opløst sig selv, har imidlertid ikke gjort det forebyggende arbejde lettere. For hvornår er en ung med i et fællesskab, som vurderes at være en bande?

- Det har vi ikke mulighed for at vurdere i det offentlige system, og derfor er vi afhængige af politiets meldinger, siger Tommy Holst.

- Så lige nu afventer vi, hvordan politiet vurderer, at vi bedst monitorerer de unge, der er i randgruppen til bandemiljøet. Men vores vurdering er, at det massive kommunale pres på banderne har gjort en positiv forskel, særlig i forhold til randgrupperne. Der er ganske vist stadig en tydelig og hård kerne, som vi tidligere kaldte Black Army, men vi har set et fald i antallet af personer, som udgør fødekæden til banderne. Det skyldes også den skærpede lovgivning, hvor det nu koster mere at blive dømt for bandekriminalitet end tidligere, vurderer Tommy Holst.

De umulige bliver også påvirket

Han påpeger dog, at ikke alt forebyggende arbejde er spildt, selv om det ikke gav et resultat i første omgang:

- Vi sår nogle frø, hver gang vi kommer ud - også hos personer, som ellers er helt umulige at nå. Men fordi vi har haft en dialog med dem tidligere, har det sat gang i en refleksion. Og når der sker noget i deres liv, hvor de har brug for en forandring, kommer nogle af dem tilbage og spørger: Kan du ikke sige lidt mere om det, du fortalte dengang?, fortæller Tommy Holst.

- Vi har heldigvis hele tiden sager med unge mennesker fra indsatser, hvor første udbytte ikke var succesfuld.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce