Annonce
Odense

SSP-chef: Gadeplanmedarbejdere skal ikke bruges til at skabe ro i friluftsbadet

Sidste år hjalp tre gadeplanmedarbejdere fra CFU friluftsbadet med konflikthåndtering og gode råd, efter en større gruppe unge tidligere havde chikaneret og krænket nogle af gæsterne. Gadeplansarbejdet er nu overgået til SSP Odense, og derfor skal de have mere fokus på at forebygge kriminalitet fremfor brandslukning. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Arbejdet med at forebygge, at unge bliver kriminelle, har lidt under, at nogle medarbejdere er blevet brugt mere som vagter end tillidspersoner, mener lederen af SSP Odense, Tommy Holst. Han varsler en kursændring i forbindelse med, at alle medarbejdere samles i Børn- og Ungeforvaltningen.

Nogle unge er uimodtagelige over for kriminalitetsforebyggende arbejde. De laver så meget ballade og uro, at det reelt er politiet eller særlige vagter, som må sørge for at opretholde ro og orden - det kan aldrig blive en opgave for kommunens opsøgende gadeplansmedarbejdere.

Meldingen kommer fra Tommy Holst, leder af SSP Odense - et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge - efter at SSP nu har overtaget hele ansvaret for den såkaldte "trygheds- og gadeplansindsats".

I SSP Odenses årsrapport kan man således læse, at:

- Indsatsen i Tryghed og Gadeplan har i situationer været brugt som en art "kommunalt vagtværn", hvilket fagligt set har haft en direkte skadelig effekt på det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Annonce

SSP's årsrapport

SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. SSP Odense har set tilbage på det seneste år og trukket følgende pointer frem:

Når man ser på de såkaldte tidlige kriminalitetsbekymringer, er antallet af 16-årige i søgelyset faldet markant. Når antallet af bekymringer er steget for de 6- til 15-årige, skyldes det primært, at et mindre antal unge har givet anledning til flere bekymringer.

Langt de fleste lovovertrædelser handler om lov om euforiserende stoffer, men der er også her positive tendenser - at færre folkeskoleelever sammenlignet med sidste år har prøvet at ryge hash.

Når det kommer til alkohol, er indsatsen ikke lykkedes, viser statistikken. Den viser, at de unge, som drikker, nu drikker flere genstande end tidligere.

Skader relationen

Meldingen skiller sig ud, fordi en del af kommunens opsøgende arbejde indtil nu netop har været at sørge for, at urolige unge ikke har generet andre, for eksempel i Odense Friluftsbad. Her garanterede gadeplansmedarbejdere fra CFU (Center for Familier og Unge) den offentlige ro ved at være med til at give karantæne eller bortvise nogle af de unge ballademagere.

Det arbejde karakteriseres i årsrapporten som "brandslukning", og det er slut nu, forklarer Tommy Holst:

- Vores erfaring gennem de seneste år er, at gadeplansmedarbejdere i en eller anden udstrækning har været brugt til at skabe tryghed og ro på offentlige steder. Det er også en vigtig opgave, men hvis fokus er at skabe gode relationer til de her unge og forsøge at flytte nogle af dem, er det svært den ene dag at have næsten fysisk, korporlig kontakt, som var man en vagt, og den næste dag at skulle arbejde pædagogisk og snakke om, hvordan man opfører sig. Det er to meget forskellige rammer, og derfor hænger de to indsatser meget dårligt sammen. Det skader mulighederne for efterfølgende at få en relation til de unge, siger han.

Den hårde hånd

Tommy Holst bruger et billede til at forklare situationen:

- Man kan sammenligne det lidt med at komme ud til en ulykke. Her er det ikke nødvendigvis den, der råber højest, som hjælpen skal tage sig af først. Hvis nogen ligger helt stille, hårdt såret, er det dem, man skal redde først. På samme måde skal vi sætte ind med den forebyggende indsats, hvor det bedst kan betale sig - dem, der kan flyttes. Og der er simpelthen nogen, vi bedre kan nå end andre. Hvis unge ikke er motiverede for at samarbejde eller motiveret for en forebyggende indsats, er det ikke nogen, vores medarbejdere skal bruge ressourcer på. De skal mærke en hård hånd, og det tager politiet sig af, siger han.

Leder af SSP, Odense, Tommy Holst: - Indsatsen i Tryghed og Gadeplan har i situationer været brugt som en art "kommunalt vagtværn", hvilket fagligt set har haft en direkte skadelig effekt på det kriminalitetsforebyggende arbejde. Arkivfoto

Vagter ansat i friluftsbadet

Der vil dog alligevel være gadeplansmedarbejdere i friluftsbadet hen over sommeren, fortæller Tommy Holst, opgaven er blot anderledes. Nu er fokus på det forebyggende arbejde:

- Vi har lavet en aftale med friluftsbadet, der selv har ansat vagter til den opgave, CFU varetog sidste år. Vi vil være i tæt dialog med vagterne i friluftsbadet, og i de situationer, hvor vi hører om børn og unge, der har skabt problemer, vil vi tage fat i forældrene for at snakke med dem om, hvad der skal til, for at deres børn fortsat kan være i friluftsbadet. Ligesom vi vil tage kontakt til forældrene til de børn og unge, der bortvises fra friluftsbadet - hvis det er muligt, forklarer Tommy Holst.

Tommy Holst betoner flere gange i interviewet, at selv om der meget ofte er fokus på de unge, der laver meget ballade, så udgør de kun et lille mindretal.

- Langt de fleste unge klarer sig rigtigt godt, når det kommer til at holde sig ude af kriminalitet, som han siger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce