Annonce
Odense

SSP-chef: Gadeplanmedarbejdere skal ikke bruges til at skabe ro i friluftsbadet

Sidste år hjalp tre gadeplanmedarbejdere fra CFU friluftsbadet med konflikthåndtering og gode råd, efter en større gruppe unge tidligere havde chikaneret og krænket nogle af gæsterne. Gadeplansarbejdet er nu overgået til SSP Odense, og derfor skal de have mere fokus på at forebygge kriminalitet fremfor brandslukning. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Arbejdet med at forebygge, at unge bliver kriminelle, har lidt under, at nogle medarbejdere er blevet brugt mere som vagter end tillidspersoner, mener lederen af SSP Odense, Tommy Holst. Han varsler en kursændring i forbindelse med, at alle medarbejdere samles i Børn- og Ungeforvaltningen.

Nogle unge er uimodtagelige over for kriminalitetsforebyggende arbejde. De laver så meget ballade og uro, at det reelt er politiet eller særlige vagter, som må sørge for at opretholde ro og orden - det kan aldrig blive en opgave for kommunens opsøgende gadeplansmedarbejdere.

Meldingen kommer fra Tommy Holst, leder af SSP Odense - et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge - efter at SSP nu har overtaget hele ansvaret for den såkaldte "trygheds- og gadeplansindsats".

I SSP Odenses årsrapport kan man således læse, at:

- Indsatsen i Tryghed og Gadeplan har i situationer været brugt som en art "kommunalt vagtværn", hvilket fagligt set har haft en direkte skadelig effekt på det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Annonce

SSP's årsrapport

SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. SSP Odense har set tilbage på det seneste år og trukket følgende pointer frem:

Når man ser på de såkaldte tidlige kriminalitetsbekymringer, er antallet af 16-årige i søgelyset faldet markant. Når antallet af bekymringer er steget for de 6- til 15-årige, skyldes det primært, at et mindre antal unge har givet anledning til flere bekymringer.

Langt de fleste lovovertrædelser handler om lov om euforiserende stoffer, men der er også her positive tendenser - at færre folkeskoleelever sammenlignet med sidste år har prøvet at ryge hash.

Når det kommer til alkohol, er indsatsen ikke lykkedes, viser statistikken. Den viser, at de unge, som drikker, nu drikker flere genstande end tidligere.

Skader relationen

Meldingen skiller sig ud, fordi en del af kommunens opsøgende arbejde indtil nu netop har været at sørge for, at urolige unge ikke har generet andre, for eksempel i Odense Friluftsbad. Her garanterede gadeplansmedarbejdere fra CFU (Center for Familier og Unge) den offentlige ro ved at være med til at give karantæne eller bortvise nogle af de unge ballademagere.

Det arbejde karakteriseres i årsrapporten som "brandslukning", og det er slut nu, forklarer Tommy Holst:

- Vores erfaring gennem de seneste år er, at gadeplansmedarbejdere i en eller anden udstrækning har været brugt til at skabe tryghed og ro på offentlige steder. Det er også en vigtig opgave, men hvis fokus er at skabe gode relationer til de her unge og forsøge at flytte nogle af dem, er det svært den ene dag at have næsten fysisk, korporlig kontakt, som var man en vagt, og den næste dag at skulle arbejde pædagogisk og snakke om, hvordan man opfører sig. Det er to meget forskellige rammer, og derfor hænger de to indsatser meget dårligt sammen. Det skader mulighederne for efterfølgende at få en relation til de unge, siger han.

Den hårde hånd

Tommy Holst bruger et billede til at forklare situationen:

- Man kan sammenligne det lidt med at komme ud til en ulykke. Her er det ikke nødvendigvis den, der råber højest, som hjælpen skal tage sig af først. Hvis nogen ligger helt stille, hårdt såret, er det dem, man skal redde først. På samme måde skal vi sætte ind med den forebyggende indsats, hvor det bedst kan betale sig - dem, der kan flyttes. Og der er simpelthen nogen, vi bedre kan nå end andre. Hvis unge ikke er motiverede for at samarbejde eller motiveret for en forebyggende indsats, er det ikke nogen, vores medarbejdere skal bruge ressourcer på. De skal mærke en hård hånd, og det tager politiet sig af, siger han.

Leder af SSP, Odense, Tommy Holst: - Indsatsen i Tryghed og Gadeplan har i situationer været brugt som en art "kommunalt vagtværn", hvilket fagligt set har haft en direkte skadelig effekt på det kriminalitetsforebyggende arbejde. Arkivfoto

Vagter ansat i friluftsbadet

Der vil dog alligevel være gadeplansmedarbejdere i friluftsbadet hen over sommeren, fortæller Tommy Holst, opgaven er blot anderledes. Nu er fokus på det forebyggende arbejde:

- Vi har lavet en aftale med friluftsbadet, der selv har ansat vagter til den opgave, CFU varetog sidste år. Vi vil være i tæt dialog med vagterne i friluftsbadet, og i de situationer, hvor vi hører om børn og unge, der har skabt problemer, vil vi tage fat i forældrene for at snakke med dem om, hvad der skal til, for at deres børn fortsat kan være i friluftsbadet. Ligesom vi vil tage kontakt til forældrene til de børn og unge, der bortvises fra friluftsbadet - hvis det er muligt, forklarer Tommy Holst.

Tommy Holst betoner flere gange i interviewet, at selv om der meget ofte er fokus på de unge, der laver meget ballade, så udgør de kun et lille mindretal.

- Langt de fleste unge klarer sig rigtigt godt, når det kommer til at holde sig ude af kriminalitet, som han siger.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce