Annonce
Bagsiden

Spruttende spas i cykelløbets skygge

Tidligere borgmester Erik Christensen og hans usynlige valgkamp er af Bæltsprutten blevet genskabt som et træls brætspil. Illustration fra Bæltsprutten 2019
Satirehæftet Bæltsprutten er i år domineret af udgravninger og et større fransk cykelløb, som får mål i byen.

Anmeldelse: Under nedrivning af en trappe til første sal af den langvarigt lukkede Centralcafeen fandt lokale håndværkere et helt intakt og velbevaret selskab af gamle stamkunder. Blandt andre lokalkendte politikere og mediefolk fra Nyborg. De var noget indtørrede og støvede, men da de blev fyldt op med øl, fungerede de igen.

Dén nyhed - og mange, mange andre - kan man muntre sig over i årets udgave af det lokale satiriske årsskrift Bæltsprutten, der - som navnet antyder - fortrinsvis gør sig lystig over folk og fæ i den eneste fynske købstad, der er forbundet med Sjælland via en bro.

Annonce
Forsiden, der slår temaet an for årets bæltsprutte. Redaktionens lumre og sladdervorne medlemmer kan i øvrigt skimtes øverst til højre. Illustration: Kresten Ivar Rasmussen

For dem der følger med

I det hele taget fylder udgravninger meget i årets sprutte, som har erfaret, at byens nyeste borgprojekt er udgravningen af den gamle rockerborg på Langelandsvej.

Bæltsprutten produceres af de muntre kvinder og mænd i Nyborg Journalistklub under slagordet "Intet er for stort, og især intet er for småt, når det gælder muligheden for en glad vittighed eller en slap pointe".

Men så slappe er de nu ikke hele vejen igennem, selv om det hjælper gevaldigt på forståelsen, hvis man har fulgt med i Nyborgs politiske liv det seneste års tid.

Klimabrevkassen

Et nyt element i år er Bæltspruttens klimabrevkasse bestyret af byrådsmedlem Søren Svendsen (V), som af en læser bliver spurgt, hvordan han selv går foran med at begrænse sit klimaaftryk. Svar: Jeg kører i en stor firhjulstrækker og har en motorbåd på størrelse med en mindre færge. Det er et godt sted at starte, hvis man sidenhen skal finde lidt CO2, man kan skære ned på.

En række af lokale pinger udstilles i vellignende karikaturer af spruttens faste tegner, Kresten Ivar Rasmussen, ikke mindst på forsiden, der præges af årets altdominerende samtaleemne: At Nyborg skal være målby i Tour de France 2022.

Tour de France-forbindelsesofficer Tue Kempf er en af de mange kendte nyborgensere, der bliver karrikeret. Illustration: Kresten Ivar Rasmussen

Skrål med borgmesteren

En let og munter sang om bogmester Muhs og cykelløbet på melodien "Du må få min sofacykel ..." er lige til at skråle med på, når tourkaravanen rammer bæltbyen:

Du må få min plads ved siden af Prudhomme

Ham der styrer Tour de France fra sin waggon

Når de rammer avenuen

Der ved Lidl midt i byen

Må du få min plads ved siden af Prudhomme

I det hele taget kan virkelig meget af Bæltspruttens indhold synges i muntert selskab på populære melodier.

For eksempel "Tag mig med til dit drømmeslot" om slotsherre Erland Porsmoses visioner skrevet over Kim Larsens sang om Joanna.

Og så kan det hele i øvrigt være lige meget, konstaterer Bæltspruttens redaktion i en elegant gendigtning af TV2-sangen "Det er samfundets skyld", for i virkeligheden stammer alle Nyborgs ulykker fra Odense. Det er letbanens skyld. Ja, det er altsammen dens skyld ... det er svært ikke at synge med, når man læser den tekst.

Om hæftet

"Bæltsprutten 2019", udgivet af Nyborg Journalistklub. 38 sider. Pris: 79,95 kroner. Fås i førende østfynske boghandler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce