Annonce
Navne

Sproglinje fristede klummeskribent: Tager med glæde bussen fra Davinde til Svendborg Gymnasium

Mikkel Warncke Limkilde kan bedst betegnes som lidt af en nørd, der har fundet sin rette hylde på Svendborg Gymnasiums sproglinje. Privatfoto.
Mikkel Warncke Limkilde kan bedst betegnes som lidt af en nørd, der har fundet sin rette hylde på Svendborg Gymnasiums sproglinje med ambition om at studere computerspildesign. I denne søndags klumme opfordrer han til, at vi lærer af fortiden i en verden med tiltagende fascistiske strømninger.

To timer om morgenen og en time om eftermiddagen. Det er den tid, det tager for 19-årige Mikkel Warncke Limkilde fra Davinde at komme til og fra skole i Svendborg.

Den daglige tur til skole kunne sagtens være kortere, men Svendborg Gymnasium matcher hans interesse for sprog, og trods de mange timer i bus hver uge hænger hverdagen fint sammen.

- Jeg droppede ud af Odense Tekniske Gymnasium, fordi det var for hårdt. I stedet faldt mit valg på Svendborg Gymnasium, hvor jeg kan læse græsk og latin og også læser fransk, og hvor jeg kendte nogle i forvejen, siger han.

Annonce

Bruger busturene konstruktivt

De daglige ture med rute 162 til og fra Davinde syd for Odense giver desuden mulighed for at lave lektier eller fordybe sig i historiens vingesus på nettet.

Interessen for historie har han altid haft, og som selverklæret historienørd bruger han anseelige mængder af fritid på at søge på nettet og læse om forskellige tidsperioder, og da han skulle vælge et emne til sin klumme, lå løsningen lige for.

I den forholder han sig til politiske tendenser ude i den store verden heriblandt USA, Kina og Ungarn, hvor de politiske ledere i hans optik nemt kan anses som fascistiske diktatorer.

Vedrørende den politiske situation i den hjemlige andedam kalder han partiet Stram Kurs for en farlig tendens, og han ønsker ikke partiet i Folketinget.

Samtidig erkender Mikkel Warncke Limkilde, at det demokrati, han hylder i sin klumme, netop er kendetegnet ved at give et parti som Stram Kurs mulighed for at få sæder i Folketinget, hvis vælgerne vil det.

Og sker det, så må det være sådan, mener han.

Ingen planer om at blive politisk aktiv

- Når man er så langt til højre som Stram Kurs, så mener jeg ikke, at man har behov for en platform, og jeg ser helst ikke, at Stram Kurs kommer i Folketinget. Men får de stemmerne til det, så skal de også have plads, siger Mikkel Warncke Limkilde, der trods sin interesse for politik nationalt som internationalt ikke har planer om at blive politisk aktiv.

Derimod er drømmen og ambitionen af studere computerspildesign på IT-Universitetet i København, for udover at interessere sig for historie og sprog er han også inkarneret gamer.

- Jeg har spillet computer, siden jeg var seks år gammel og bruger omkring fire timer om dagen på at spille. Så man kan godt kalde mig nørd. Og for mig er det lige så naturligt at ville lære at designe computerspil, som andre, der er vokset op med sang og musik, selv begynder at producere og skabe den slags, slutter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce