Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Pigen ”synkede” ned på gulvet

Tegning: Gert Ejton
En læser skælder ud over avisens bøjning af verber. Bøjninger ændrer sig, men ”sank” er stadig det rigtige.

Er der noget, der kan irritere avislæsere, er det stavefejl. Også denne avis modtager kritik fra læsere, og den er ikke altid formuleret lige diplomatisk.

En læser skrev således til avisen:

- Har I slet ikke journalister til at skrive i avisen? Hvis KR er journalist, skulle han tilbydes efteruddannelse i form af et danskkursus.

Det, som læseren harcelerede over, var følgende sætning: ”Pigen synkede ned på gulvet.”

Journalisten og læseren førte en længere mailkorrespondance, og jeg forsøgte at skære knuden over med følgende dom:

- Der er en tendens til, at stærkt bøjede verber bliver svagt bøjede. Vi har dog stadig cirka 100 stærkt bøjede tilbage. Et af disse er synke, som bøjes synke, sank, sunket. Datidsformen ”synkede” må derfor betragtes som forkert.

Annonce

De mange grupper

Læseren spurgte mig derefter, om stærkt bøjede verber og uregelmæssigt bøjede verber er det samme.

Svar: Det er ikke helt det samme. De stærkt bøjede verber er en delmængde af de uregelmæssigt bøjede verber.

Danske verber i datid kan inddeles i flere grupper:

Størsteparten af de danske verber bøjes med datidsendelsen -ede: kastede, bandede, truede, troede, roede, syede osv.

Cirka 110 verber bøjes med datidsendelsen -te: læste, hilste, spiste, lånte, mente, spurgte osv.

Til denne gruppe hører også et mindre antal verber med uregelmæssig bøjning: bragte, kvalte, spurgte, trådte, vakte, rakte, strakte, talte, fulgte, satte, valgte m.fl. Alle de nævnte har vokalskift fra nutid til datid (bringe bliver til bragte osv.).

Dø/døde, have/havde, gøre/gjorde, lægge/lagde og sige/sagde og vide/vidste hører ligeledes til gruppen af svage verber med uregelmæssigheder.

De såkaldte modalverber udgør en særlig gruppe. De bøjes således: bør/burde, kan/kunne, må/måtte, skal/skulle, tør/turde og vil/ville.

Det er en udbredt avisfejl at bøje modalverberne forkert i førnutid og førdatid. Mange skriver: ”han har måtte”, ”hun har skulle”. Det rigtige er: han har måttet, og hun har skullet.

Cirka 100 verber har stærk bøjning. Vi giver dem enten endelsen ”t” eller ingen endelse i datid (stak, tvang, åd, bandt, faldt). De fleste af dem skifter vokal, når de bøjes (vinde, vandt, vundet; springe, sprang, sprunget).

Børn søger regelmæssighed

Børn leder efter regelmæssighed. Derfor siger de: løbede og spisede, indtil de lærer datidsformerne løb og spiste.

Og derfor lyder det for mange ældre læsere barnligt, når unge i dag kan finde på at skrive ”synkede” og i øvrigt også ”holdte” og ”gjaldte”, når man har lært, at det hedder sank, holdt og gjaldt i datid.

De stærke bøjninger er nedarvet fra det indoeuropæiske system med vokalskift, også kaldet aflyd. De svage bøjninger (f.eks. hente, henter, hentede, hentet) er derimod et germansk fænomen.

Flere stærke datidsformer er gennem årene udgået af Retskrivningsordbogen. På den seneste tabsliste står bl.a.: fornam, tarsk og erfor. De har overgivet sig til: fornemmede, tærskede og erfarede.

En truet art

I det hele taget er stærkt bøjede verber en truet art. Både børn og voksne skubber verber fra kassen af de stærkt bøjede til kassen af de svagt bøjede. Nogle verber havner i en overgangsperiode, hvor danskerne bruger begge muligheder, f.eks. brast/bristede, svang/svingede, nøs/nyste og gøs/gyste.

Jeg erindrer selv, at jeg for et par årtier siden stødte på ordet bedte i dagbladet Information og syntes, at det var en frygtelig brøler i en fin intellektuel avis som Information. Men ”bedte” i stedet for ”bad” breder sig.

Ofte lever stærke bøjninger videre i dialekterne. Her på Fyn er der f.eks. stadig mange, der siger knak og smak, selv om ordbogen siger knækkede og smækkede.

Der er gennem årene udgivet mange lærebøger om dansk grammatik, og ikke alle grammatikere er enige om inddeling og definitioner. Jeg har i denne artikel benyttet ”Dansk Grammatik” af Robert Zola Christensen og Lisa Christensen, Syddansk Universitetsforlag 2005.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

3.g-klasse blev landskendt efter at have klaget sin nød: Onsdag jublede og festede de efter nyhed om studenterkørsel

Annonce