Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Med færgen fra Strib

Tegning: Mikkel Damsgård Petersen
En læser mener, at udtrykket ”Fredericia Banegård” om mylder og virvar er ældre end Lillebæltsbroen.

Ferietid er rejsetid, og mange togrejser går gennem Fredericia. Udtrykket ”Fredericia Banegård” om mylder og virvar har derfor været berettiget både før og efter Lillebæltsbroen.

Det mener en læser, Finn Andersen fra Odense SV, efter at Sprogdoktoren for nylig daterede udtrykket til efter 1935, året for broens og en ny banegårds opførelse.

Før Lillebæltsbroen tog man jernbanefærgen mellem Strib og Fredericia, og det skabte lige så meget mylder på den gamle Fredericia Banegård som på den nye, påpeger læseren.

Annonce

Beviset mangler

Finn Andersen skriver:

- Selv om jeg ikke umiddelbart kan finde noget "bevis" for det, er jeg alligevel ret overbevist om, at vendingen om, at "alle mødes på Fredericia Banegård" er opstået før og ikke efter Lillebæltsbroens åbning i 1935.

- Sagen var, at der dengang ikke var nær så mange togforbindelser mellem landsdelene. Men der var nogle gode eksprestogsforbindelser med afgange fra f.eks. København og fra nord og vest i Jylland med afgangstider i morgen- og formiddagstimerne. De nåede nærmest samtidig eller i hvert fald inden for kort tid (omkring kl. 14.30-15.00) alle til Fredericia. Da man som passager skulle gå strækningen mellem perronerne og færgerne til eller fra Strib, blev der et ret utroligt menneskemylder.

- Desuden var jernbanen jo den tids helt store rejseform, så alle typer af mennesker mødtes netop i Fredericia. Det blev grunden til den sproglige vending, men som sagt kan jeg ikke finde noget endeligt bevis.

- Selvfølgelig blev Fredericia et endnu større knudepunkt efter broens åbning. Der kom mange flere forbindelser, men passagermængden blev trods alt spredt mere ud over dagens timer end tidligere.

Finn Andersen henviser til disse link, der beskriver livet og mylderet på den gamle Fredericia Banegård.

http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/Fredericia_1899/Danmarks_byer/db_07.html

http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/steder/htm/Den_gamle_banegaard.htm

http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/artikler/By_og_bane.html

Færgernes tid

Svar: Jeg vil bestemt ikke afvise, at læseren kan have ret, selv om beviset mangler. Fredericia har også i mange år været en kendt messeby, hvilket kan have fremmet brugen af udtrykkene om den myldrende by.

Den første officielle udgave af Dansk Købestævne fandt sted i Fredericia i 1913 og blev afviklet for sidste gang i 1986 efter at have været arrangeret i alt 70 gange.

Den metaforiske brug af udtrykket ”Fredericia Banegård” har jeg ikke kunnet finde i opslagsværker. Det nærmeste, jeg er kommet, er dette:

Ordbog over det danske Sprog nævner Fredericia Banegård som et ”jernbaneknudepunkt” og bringer et citat fra dagbladet Social-Demokraten 1938:

”Hvert 7. Minut hele Døgnet rundt afgaar eller ankommer Tog paa Fredericia Banegaard – Danmarks største Jernbaneknudepunkt.”

Både Lillebæltsbroen og den ny Fredericia Banegård blev indviet 14. maj 1935. Indtil da havde færger fra Strib fragtet tog over Lillebælt. Ruten mellem Strib og Fredericia var den første danske overfart med jernbanefærger. Færgerne sejlede fra 1872.

Udtrykkene ”et mylder som på Fredericia Banegård” og ”alle mødes på Fredericia Banegård” kan udmærket være opstået i færgernes tid.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce