Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Ing og else

Tegning: Gert Ejton
Navneord: Endelsen -ing overhaler endelsen -else
Annonce

Ing eller else

Bevaring eller bevarelse? Nedlægning eller nedlæggelse? Rekonstruering eller rekonstruktion? Hvilken endelse skal man bruge, når man danner et navneord af et udsagnsord? Eller som det hedder på grammatisk: Når man danner et verbalsubstantiv.

Bent Søren Madsen, Odense, skriver:

- Hej Anders. I disse økonomisk vanskelige tider sker det, at nogle selskaber må ty til ekstraordinære dispositioner for at klare skærene. Det kan starte med en rekonstruktion, som førhen hed en betalingsstandsning.

- Men nogle af dine kolleger kalder det for “rekonstruering”. F.eks. på erhvervssiderne, hvor der stod: ”Mandag oplyser Aviator Airport Services danske afdeling, at selskabet har søgt om en rekonstruering.”

- I selskabsloven hedder det rekonstruktion. Er der overhovedet noget, der hedder en rekonstruering?

Annonce

Uafgjort

Sprogdoktoren svarer: Den Danske Ordbog nævner begge former, så den sag vil jeg erklære uafgjort.

Man kan ofte danne et verbalsubstantiv ved sætte -ing efter verbet (udsagnsordet): forandring, rekruttering, afregning, aftapning, vildledning, fejlmelding, vending, vinding osv.

Endelsen -ion er også ganske almindelig: rekreation, autorisation, demonstration, division, obstruktion osv.

På latin havde udsagnsordene ofte tilhørende navneord med endelsen -io, som på engelsk blev til -ion.

Annonce

Udmelding og udmeldelse

For et par uger siden skrev jeg om navneord, der tit forveksles, f.eks. udmeldelse og udmelding. En udmeldelse af f.eks. en forening kan foregå på en udmeldelsesblanket. En udmelding er derimod en ytring, en besked, en meddelelse.

Men ”udmelding” bruges efterhånden også om at melde sig ud af noget. Det skyldes, at endelsen -ing i det hele taget vinder frem på bekostning af endelsen -else.

TV2 brugte den sjældne ing-form af at nedlægge noget. Foto: Anders W. Berthelsen/TV2

Nyhederne på TV2 bragte i forrige weekend et skilt med teksten: ”Danskere bakker op om nedlægning af minkfarme.”

Min første reaktion var, at der burde stå ”nedlæggelse”. Men ordbogen bringer begge former, dog med tilføjelsen, at ”nedlægning” er sjælden i betydningen at nedlægge en aktivitet. Lægger man en gasledning i jorden, er det mere normalt at bruge ordet nedlægning.

Annonce

Bevaring eller bevarelse

Dansk Sprognævn har beskæftiget sig med den samme tendens. En borger skrev til Sprognævnet:

- Jeg er pludselig blevet i tvivl, om jeg skal bruge ”bevarelse” eller ”bevaring” i følgende sætning: ”Alle er enige om, at bevaring/bevarelse af de gamle bygninger er ønskværdigt.”

Sprognævnet svarede:

- Du kan bruge både ”bevarelse” og ”bevaring”, og der er ingen betydningsforskel mellem dem. De betyder begge ”det at bevare”.

- Både endelsen -ing og -else bruges til at danne substantiver (navneord) af verber (udsagnsord). Endelsen -ing er den gamle nordiske afledningsendelse, hvorimod -else er indlånt fra nedertysk.

Annonce

Ingen nye ord med -else

- Selv om -else var en hård konkurrent til -ing, har -ing fortrængt -else som det produktive element, fortsætter Sprognævnet.

- I dag kan man ved hjælp af -ing danne et substantiv af næsten et hvilket som helst verbum, hvis ikke der foreligger en anden fast afledning. Med-else dannes der ikke nye ord.

- Det er vanskeligt at give enkle regler for, hvornår man bruger -else, og hvornår man bruger -ing. Ved nogle verber kan man kun bruge -else, f.eks. anholdelse, betegnelse, udryddelse. Ved andre kan man kun bruge -ing, f.eks. opbevaring, betaling, måling.


Det er vanskeligt at give enkle regler for, hvornår man bruger -else, og hvornår man bruger -ing.

Sprognævnet


- Og ved atter andre eksisterer der en form på -else og en form på -ing side om side, uden at der er en betydningsforskel mellem dem, altså som tilfældet er med bevarelse og bevaring. Andre eksempler er bearbejdelse og bearbejdning, genoprettelse og genopretning, afslappelse og afslapning, udfyldelse og udfyldning.

- I nogle tilfælde er der en betydningsforskel mellem de to ord på -else og -ing, f.eks. fordybelse (det at beskæftige sig indgående med noget) og fordybning (mindre hul), stavelse (orddel) og stavning (det at stave). Der er altså nogle verbalsubstantiver både på -ing og -else, som fordybning og stavelse, der er blevet genstandsbetegnende i stedet for handlingsbetegnende. Andre genstandsbetegnende verbalsubstantiver er f.eks. befolkning, skabning, bestyrelse og meddelelse, slutter Sprognævnet.

Og således slutter denne fordybelse i stavelser.

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce