Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Hvad sker der med ordstillingen i dansk?

Tegning: Mikkel Damsgård Petersen
En læser har bemærket, at ordstillingen i bisætninger tit flytter sig på dansk.

”Han sagde, at han ikke var hjemme i lørdags.” Sådan har vi danskere lært at konstruere hovedsætninger og bisætninger. Men nu sker det oftere og oftere, at ordenes rækkefølge bliver en anden.

En læser, Anne-Mette Devantier fra Svendborg, skriver:

- Kære sprogdoktor. Nu har jeg flere gange oplevet, at ordstillingen i bisætninger ikke er rigtig. Det hedder jo f.eks. ikke: ”Han sagde, at han var ikke hjemme i lørdags.” Det hedder derimod: ”Han sagde, at han ikke var hjemme i lørdags.” Biordet skal stå mellem grundled og udsagnsled.

Annonce

- Senest så jeg det i avisens leder, hvor der stod: ”Det er videnskabeligt bevist, at lyntest er ikke nær så gode til at opdage coronasmitte som PCR-test.”

- Jeg tænker, at det er talesprog, der har sneget sig ind. Men efter min mening er det ikke o.k.

Eksempler fra aviserne

Svar: Jeg har selv bemærket tendensen, og jeg har samlet nogle eksempler fra aviserne.

En overskrift om klimaminister Dan Jørgensen, der citeres således: ”Jeg må være ærlig og sige, at jeg ved ikke, hvordan vi skal nå målet.”

Et citat fra formanden for Dansk Skuespillerforbund: ”Instruktører ville nok sige, at man kan bare sige fra.”

Et citat fra borgmester Hans Stavnsager, Faaborg-Midtfyn: ”Jeg har den holdning, at vi kommer ikke nogen vegne, hvis ikke lokalsamfundet er med.”

En direktør: ”Man måler selvfølgelig på, hvordan går det.”

En forsker: ”Litteratur kan give indblik i, at vi er også mennesker.”

Billedtekst: ”Suzanne Brøgger siger, at hun kunne ikke drømme om at skrive en selvbiografi.”

Ritzau-telegram: ”Skatteministeren indkalder den schweiziske ambassadør til samtale, fordi Danmark skal ikke regne med hjælp fra Schweiz til at inddrive skattegæld.”

Annonce

Vi flytter normalt biordene

Det var vist rigeligt med eksempler på, at der er sket et skred.

Dansk har nemlig normalt en anden ordstilling i bisætninger end i hovedsætninger.

I en hovedsætning hedder det: ”De vil ikke købe en ny bil.”

Men i en bisætning bytter vi rundt på ordene: ”Hun sagde, at de ikke vil købe en ny bil.”

Eller: ”Hun trådte senere ind ad døren.”

”Det viste sig, at hun senere trådte ind ad døren.”

Vi flytter biordene, når vi laver bisætninger. Det gør de engelsktalende ikke.

Eksempel fra engelsk:

”They will not buy a new car.”

”He said that they will not buy a new car.”

Annonce

Dansk kendetegn forsvinder

På dansk er ordenes rækkefølge med til at signalere, om der er tale om en hovedsætning eller en bisætning.

Men dette kendetegn er på vej til at forsvinde. Mange danskere er, som det fremgår, begyndt at overtage den engelske sætningsopbygning.


Mange danskere er, som det fremgår, begyndt at overtage den engelske sætningsopbygning.

Fra artiklen


Læseren mener, at det er talesprog, der vinder frem. Det kan også være en del af forklaringen. De fleste af eksemplerne i denne artikel stammer fra mundtlige citater.

Sprogdoktorens holdning: Som bekendt kan ingen styre menneskers trang til at sige og skrive lige, hvad der passer dem. Men det ville være det nemmeste, hvis vi kun havde én måde at strukturere vores sætninger på.

Måske vil den engelske struktur i bisætninger vinde yderligere frem og engang fortrænge den danske. Men jeg holder nu fast ved den danske syntaks.

Det kan i øvrigt ikke bevises, at det er kilderne, der har brugt ”forkert” sætningsopbygning i eksemplerne i denne artikel. Det kan lige så godt være journalisterne, der har citeret kilderne ”forkert”.

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Måtte fyre medarbejder, da plejehjem fik forbud mod at handle i Brugsen: Nu tager brugsuddeler hatten af for politikerne

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce