Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Grammatik i badmintonhallen: Har du haft ringet?

Tegning: Gert Ejton
Er det korrekt at sætte tre verber efter hinanden? Sådan spørger en gruppe badmintonmakkere.

Der bliver ikke kun diskuteret sport i hallernes omklædningsrum. Også grammatik kan komme på tale. Således skriver Poul Foss Michelsen fra Odense NV:

- Kære sprogdoktor. Efter en badmintonkamp diskuterede vi udtrykkene ”jeg har ringet” og ”jeg har haft ringet”. Det gav anledning til spørgsmålene:

- Er det grammatisk korrekt at have tre verber efter hinanden uden genstandsled?

- Er der meningsmæssig forskel på de to udtryk, eventuelt tidsmæssigt?

- Er udtrykket ”jeg har haft ringet” godkendt af Dansk Sprognævn, og i givet fald betyder det så, at det er grammatisk korrekt?

- Vi er spændte på sprogdoktorens diagnose. Venlig hilsen fra badmintonmakkerne.

Annonce

Min mor har haft repareret cyklen

Sprogdoktoren svarer:

Sprognævnet behandlede i 2001 et lignende spørgsmål. Bladet ”Nyt fra Sprognævnet” skrev, at konstruktioner som ”min mor har haft repareret cyklen” ofte bliver kritiseret. Det rigtige er ”min mor har repareret cyklen”, mener mange.

Men sprogforsker Anne Jensen påpegede, at konstruktionen med de tre verber indeholder en særlig betydningsnuance, og at den derfor snarere må betragtes som en gevinst for sproget end det modsatte.

Normalt bruger vi fem grammatiske tider på dansk: førdatid, førnutid, datid, nutid og fremtid. Hun havde repareret, hun har repareret, hun reparerede, hun reparerer, og hun vil reparere.

”Hun har haft repareret” er en sjette mulighed, som kan kaldes førførnutid.

I førnutid angiver taleren, at tidspunktet for reparationen ligger forud for cyklens nuværende situation. Cyklen har været i stykker, men efter moderens reparation er den nu køreklar igen.

Bruger man førførnutid (hun har haft repareret cyklen), ser man på reparationen gennem fortidige briller. Moderen har repareret cyklen, så den har været køreklar, men det er ikke sikkert, at den er køreklar lige nu.

Sætningerne er lige ”rigtige”

Tilbage til badmintonspillernes omklædningsrum. Der er ikke den store forskel på sætningerne ”han har ringet” og ”han har haft ringet”. Begge sætninger udtrykker, at en mandspersons opringning har fundet sted, før sætningen siges. Men ved at bruge førførnutid (han har haft ringet), indskyder man et ekstra tidspunkt, hvor ringehandlingen er overstået, og som den talende ser tilbage på.

Den ene sætning er ikke ”bedre” end den anden. ”Har haft”-konstruktionen findes i forskellige dialekter, men er ikke begrænset til dialekterne. Mange rigssprogstalende sprogbrugere anvender den også.

Førførnutid-konstruktionen kan desuden, som det fremgår af eksemplet med cykelreparationen, have en lidt anden betydning end førnutid.

Bliv endelig ved med at sige ”han har haft ringet”. Der er ingen grund til at indsnævre det danske sprog.

PS: I øvrigt kan man på dansk placere hele fire verber efter hinanden, f.eks. i sætningen ”Artiklen skulle have været bragt.”

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce