Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Er du usnuttelig eller usnøttelig?

Tegning: Gert Ejton
Er det et fynsk ord, er det hjemmelavet, eller er det helt galt?, spørger flere læsere
Annonce

Spørgsmål om bestemte, mærkelige ord dukker jævnligt op i Sprogdoktorens mailboks. Et af disse ord er usnutlig med varianterne usnuttelig, usnytlig, usnyttelig og usnøttelig.

Senest har Ingrid Jørgensen fra Munkebo spurgt til det. Hun skriver:

- Kære Anders W. Berthelsen. Jeg er fynbo om en hals og får mange gange at vide, at det må være et af fasters hjemmelavede ord.

- Jeg var til fødselsdag for nylig, og under middagen sagde jeg, "at så usnutlig var han vel ikke". Det ord var der ingen af de andre, der havde hørt. Er det fynsk, eller er det helt galt?

Annonce

Oprydning i mailboksen

Længere nede i mailboksen ligger tilsvarende spørgsmål fra de senere år.

Peer Tfelt-Hansen fra Herlev skriver:

- Jeg brugte for nylig udtrykket usnutligt om en prisfastsættelse i en forretning, men fik at vide, at det hedder usnytligt.

- I min familie har vi altid sagt "usnutligt" efter min bedstefar, der blev født i Tommerup i 1884. Er der forskelle mellem forskellige dele af Fyn på, hvordan man udtaler udtrykket?

Tom Sørensen skriver:

- Hej sprogdoktor. Vi har i vores familie i mange år brugt udtrykket usnutlig i betydningen at være grådig ved bordet. Blandt yngre mennesker er ordet ukendt. Forklaring udbedes.


Vi har i vores familie i mange år brugt udtrykket usnutlig i betydningen at være grådig ved bordet

Tom Sørensen, læser


Annonce

Hjemmelavet?

Torben Pedersen fra Dalum:

- Kære doktor Berthelsen. Jeg kom til at nævne ordet usnutlig om en person, som er bange for at blive snydt, eller for at en anden skal få større gaver, altså en smålig person, som helt fra barndommen har troet, at alle børnene i familien skulle have for nøjagtigt samme beløb, ja det skulle næsten vejes af.

- Folk kiggede på mig som værende fra en fremmed planet, men jeg kan huske min kære mor brugte udtrykket: Han er så usnutlig, han tror altid, at hans søster får mere end ham.

- Er det et fynsk ord, eller er det hjemmelavet?

Ole B. Nielsen, Svendborg:

- Min fars familie kom fra Assens-egnen, og han holdt i sin barndom og ungdom ofte sommerferie på slægtsgården Blangstrupgård nær Turup. Herfra havde han taget ordet usnutlig som udtryk for frås, f. eks. hvis man spiste en frikadelle uden kartofler eller pålæg uden brød. Jeg har mødt enkelte andre på Fyn, der også kender ordet. Er det et fynsk ord og findes modsætningen ”snutlig” også?

Annonce

Bønder uden mådehold

Sprogdoktoren svarer:

”Usnøttelig” eller ”usnuttelig” er fynsk – og lidt til. “Usnøttelig” er sydfynsk, langelandsk og lollandsk. “Usnuttelig” eller “usnottelig” sagde man på Nordfyn, Vestfyn og Stevns.

En artikel i tidsskriftet “Ord og Sag” (1988) uddyber sagen.

- I det gamle bondesamfund var mådehold en dyd. At blive kaldt “usnuttelig” var ingen ros. Det var usnutteligt at dyppe begge sider af brødet i fedtet på panden og at spise pålægsmad til brasekartofler med flæsketerninger, skriver dialektforskeren Inge Lise Pedersen.

- Man var usnuttelig, hvis man udsøgte sig de lækreste stykker på fadet, men ligeledes hvis man spiste grimt. Ordet kan også betyde “uopdragen”, “ubehøvlet”, “sjusket” eller “uordentlig”.

Inge Lise Pedersen hælder til, at ordet er en afledning af snødelig, et gammelt ord for at være ond, ussel eller uren.

Når man på dansk sætter u foran et ord, plejer det at angive en modsætning, f.eks. klog og uklog. Men u kan også bruges forstærkende, som vi kender det i ord som utal, utyske og uhumsk.

Ordet snødelig eller snøttelig, der også kendes på jysk, er formentlig blevet forstærket til usnødelig og usnøttelig og har fået mange lokale udtalevarianter som usnyttelig, usnytlig, usnuttelig og usnutlig.

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce