Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Da Sophus gled i Antwerpen

Tegning: Gert Ejton
Sprogligt udtryk kan fejre 100-års-jubilæum, men i dag bruges det sjældent.

Hvert år har sine 100-års-jubilæer. I år kan vi således fejre 100-året for Danmarks overtagelse af Sønderjylland, 100-året for påskekrisen, da kongen afsatte den danske regering, og 100-året for landets første benzintank og landets første smørrebrødsvogn.

Også et sprogligt udtryk kan fejre 100-års-jubilæum. Udtrykket ”da Sophus gled i Antwerpen” skyldes en fodboldkamp ved De Olympiske Lege i 1920.

Danmark var i begyndelsen af 1900-tallet en stormagt i fodbold. Professionel fodbold fandtes kun i få lande, og den olympiske fodboldturnering for amatører havde derfor høj status.

Både i 1908 og 1912 vandt Danmark sølv ved OL efter finalenederlag til Storbritannien. På grund af Første Verdenskrig holdt OL pause indtil 1920. Antwerpen i Belgien var vært, og danskerne var storfavoritter i den første kamp mod Spanien.

Men spanierne vandt 1-0, og Danmark var dermed slået ud af turneringen. Den ellers så populære målmand Sophus Hansen fra Frem blev udlagt som skyldig i det spanske mål.

Det er dog tvivlsomt, om han gled, og det er helt sikkert, at kampen ikke blev spillet i Antwerpen, men i Bruxelles. Men sådan har talemåder det med at forholde sig frit til sandheden.

Annonce

Når noget går galt

Selv om udtrykket er ved at gå i glemmebogen, står det stadig opført i bogen ”Bevingede ord”. Her forklares det med, at Sophus Hansen gled på grund af glat føre.

Infomedia, det elektroniske artikelarkiv, der går et par årtier tilbage, indeholder kun 13 eksempler, hvor udtrykket optræder i danske aviser. Det er primært artikler, der handler om bevingede fodboldudtryk, eller om målmanden Sophus Hansen.

Det tyder på, at udtrykket ikke længere bruges i overført betydning om noget, der går galt. De 100 år har slidt udtrykket ud af danskernes kollektive hukommelse.

Udtrykket blev sidst brugt i juni 2019, da nogle sjællandske aviser markerede 100-året for Sophus Hansens 25-kamps-jubilæum.

Aviserne skrev om Sophus Hansen, at han blev født i 1889 og var nummer 9 ud af en børneflok på 12. Med så stor en børneflok havde forældrene hjemme i Ryesgade i København ikke råd til at betale kontingent til en fodboldklub. Men det rygtedes efterhånden, at Sophus havde evner som målmand, og i 1902 begyndte han som juniorspiller i Frem.

I oktober 1911 debuterede Sophus Hansen på landsholdet mod England. Året efter var han med til at vinde sølvet ved OL i Stockholm, og hans præstation i målet var med til at sikre ham titlen som årets sportsmand.

Bolden ramte knæet

Kampen mod Spanien i 1920 blev Sophus Hansens sidste landskamp. Nederlaget blev den helt store avishistorie, og det var her, udtrykket ”da Sophus gled i Antwerpen” blev født.

Selv skriver Sophus Hansen i sin bog fra 1949: ”Angriberen skød som ventet, men jeg måtte ned på knæ for at tage skuddet, og så var det, at bolden ramte knæet og sprang ud til Spaniens centerforward, som gjorde sin pligt og scorede.”

En VM-turnering med både professionelle og amatører blev indført i 1930, og den olympiske fodboldturnering mistede derefter status. Alligevel var vi danskere stolte af vores rene og ubesmittede amatører, da de i 1948 vandt bronze og i 1960 scorede sølvmedaljer ved de olympiske lege.

Ved legene i Rom i 1960 var der ingen målmand, der gled. Til gengæld opnåede Henry From fra AGF heltestatus, da han i semifinalen mod Ungarn satte sit tyggegummi fast på den ene målstolpe og reddede et straffespark.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: Sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce