Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: At svelte usøsk

Læser fra Kerteminde mindes moderens ”sære ord”.

Overskriften lyder nok som volapyk for de fleste, men ikke for ældre fynboer, der kender øens dialekt.

Ordene er indsendt af en læser, Karen Due Larsen. Hun skriver:

- Tak for dine altid interessante sprogoplysninger. Som indfødt kerteminder kom jeg i tanker om, at min mor (1918-1983) brugte mange sære ord. Det mente vi børn. Hun sagde blandt andet ”svelte” og ”usøisk”. Det sidste forstod vi som noget grimt eller sjofelt.

Sprogdoktoren svarer:

Ordet “usøs” eller “usøsk” er en fynsk specialitet. Det er registreret på hele Fyn og på alle de sydfynske øer undtagen Langeland. Og det har ifølge dialektforskeren Inge Lise Pedersen tryk på sidste led.

Betydningen kan variere en smule, men kernen er altid den samme: “umættelig” eller “grovædende”. Man kunne også have en “usøs tarm”.

Annonce

Usnuttelig

Når jeg får spørgsmål om ”usøs”, kæder læserne det som regel sammen med et andet sjældent ord, usnyttelig med varianterne usnytlig, usnuttelig, usnutlig, usnøttelig og usnøtlig. Dette ord er også fynsk - og lidt til.

“Usnøttelig” er sydfynsk, langelandsk og lollandsk. “Usnuttelig” eller “usnottelig” sagde man på Nordfyn, Vestfyn og Stevns.

En artikel i tidsskriftet “Ord og Sag” (1988) uddyber sagen.

- I det gamle bondesamfund var mådehold en dyd. At blive kaldt “usnuttelig” var ingen ros. Det var usnutteligt at dyppe begge sider af brødet i fedtet på panden og at spise pålægsmad til brasekartofler med flæsketerninger, skrev dialektforskeren Inge Lise Pedersen.

- Man var usnuttelig, hvis man udsøgte sig de lækreste stykker på fadet, men ligeledes hvis man spiste grimt. Ordet kan også betyde “uopdragen”, “ubehøvlet”, “sjusket” eller “uordentlig”.

Ordet er formentlig en afledning af snødelig, et gammelt ord for at være ond, ussel eller uren.

Når man på dansk sætter u foran et ord, plejer det at angive en modsætning, f.eks. klog og uklog. Men u kan også bruges forstærkende, som vi kender det i ord som utal, utyske og uhumsk.

Snødelig eller snøttelig, der også kendes på jysk, er formentlig blevet forstærket til usnødelig og usnøttelig og har fået de mange lokale udtalevarianter.

Annonce

Svelte blev til sulte

Karen Due Larsen fra Kerteminde spørger også til ordet svelte, som hendes mor brugte.

Det er et ældre ord, som ikke kun blev brugt på Fyn, men på alle de nordiske sprog. Det betyder at sulte, at tørste, at sygne hen, at dåne.

At sulte er en omdannelse af at svelte, som i datid hed: hun svalt.

Om man kan ”svelte usøsk”, som jeg skrev i overskriften, kan måske diskuteres. Men man kan vel dåne, hvis man er en grovæder.

Annonce

En filfras

Det bringer mig videre til et andet sjældent ord: en filfras eller fjældfras.

Ordet står i “Ordbog over det danske Sprog” (1922) og kan betyde en slughals eller et rovdyr.

At en filfras æder meget fremgår af ligheden med det tyske “vielfrass”. Fressen betyder på tysk “at æde”.

Ringer der en klokke hos tilhængere af den hedengangne rockgruppe Fielfraz fra Højby? Ja, det er det samme ord.

Gruppens sanger, Claus Hempler, sagde i 1990 til sprogdoktoren, som dengang var kulturredaktør her på avisen:

- Vi havde en trommeslager, som foreslog navnet Fielfraz. Det var det mest hæslige navn, han kunne finde på.

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Lindø-direktør: Det er helt ude i hegnet, hvad vi bliver beskyldt for

Annonce