Er man ambassadør i et land? Eller er man ambassadør til et land? De fleste vil nok svare, at det første er det rigtige.
Men den anden mulighed vinder frem. Det har læseren Erik Thomsen fra Odense bemærket. Han skriver:
- Jeg har altid ment, at det hedder ”ambassadør i Sverige” (eller et hvilket som helst andet land). Men nu siger mange nyhedsoplæsere ”ambassadør til”. Er det for at være smart, måske endnu et eksempel på at kopiere fra engelsk?
Læseren vedhæfter en invitation fra den lokale Klub Nordatlanten, som skriver: ”Islands ambassadør til Kongeriget Danmark.”
Svar: Jeg havde ikke selv bemærket den tendens, før læseren gjorde mig opmærksom på det. Men jeg kan se på nettet, at læseren har ret. Der findes flere eksempler på, at ”til” afløser ”i” om ambassadører.
Netavisen Altinget skrev for nylig om en ny ”dansk ambassadør til Rusland”.
Udenrigsministeriet skriver på sin hjemmeside om ”Danmarks ambassadør til Tyrkiet”.
Der findes dog langt flere eksempler med ”ambassadør i”. Udenrigsministeriet benytter også den ”normale” version: ”Danmarks ambassadør i Storbritannien.”
Der er ingen tvivl om, at det er engelsk, der smitter. På engelsk siger man ”ambassador to Denmark”.
SprogdoktorenDer er ingen tvivl om, at det er engelsk, der smitter
I familie med amterne
Ordene ambassade og ambassadør nedstammer i øvrigt fra keltisk og latinsk ”ambactus”, der betyder væbner.
Det danske ord embede er en anden efterkommer af ”ambactus”. Det samme er navneordet amt. Danmark var som bekendt inddelt i amter indtil kommunalreformen med virkning fra 1. januar 2007. Nu er landet inddelt i fem regioner.
Odense Amt og Svendborg Amt blev i 1970 slået sammen til Fyns Amt. Tidligere har amter været endnu mindre. Vi har haft Assens Amt, Hindsgavl Amt, Rugård Amt, Nyborg Amt og Tranekær Amt med flere.
Skøre apparat
Læseren Martin S. Henriksen fra Odense spørger til et andet ord, der begynder med a. Han skriver:
- Hej Anders. Har du i din sprogdoktorklumme behandlet ordet apparat? Vi talte her i huset om fulde apparat, røde apparat, skøre apparat osv.
Svar: Et godt emne. Et apparat er jo normalt en mindre, mekanisk, elektrisk eller elektronisk konstruktion, f.eks. et redskab eller en maskine. Et måleapparat, et massageapparat, et fotografiapparat, et høreapparat, et tælleapparat, et tv-apparat.
Ordet kan også betyde en organisation, et system eller en større gruppe: det militære apparat, det politiske apparat, et stort tungt apparat, et bevægeapparat.
Endelig findes den spøgende eller nedsættende betydning. Jeg kender læseren som en hurtig veteranfodboldspiller, der ikke kan kaldes for ”et sløvt apparat”.
Her er vi ovre i slangsproget. Slangordbogen nævner eksemplerne ”et fuldt apparat” og ”et hysterisk apparat”.
Et besynderligt menneske
Hvordan denne betydning er opstået, er svært at svare på. Det er ikke et dialektalt særord. Men det findes i Ømålsordbogen med et gammelt eksempel fra Langeland: ”Hun er da et sært forvildet apparat.” Ordet fjolleapparat er med i samme ordbog – med en optegnelse fra Revninge på Østfyn.
Ømålsordbogen giver denne betydning af apparat: et besynderligt menneske.
Nogle husker måske også en spøgende og drillende betegnelse for en tilhænger af fodboldklubben B1909: ”Dit rø’e apparat.”
Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk
