Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Ørsted var ordsmed

Tegning: Gert Ejton
Den kendte fysiker fra Rudkøbing opfandt cirka 2000 nye danske ord.

Langelænderen H.C. Ørsted er mest kendt for at have opdaget elektromagnetismen. Men han var også en flittig ordsmed, der opfandt cirka 2000 nye danske ord. Mange af dem indgår i dag i vores almindelige ordforråd. Dem vender vi tilbage til.

Hans Christian Ørsted blev født i 1777 i Rudkøbing, hvor faderen var apoteker. En folkeskole eksisterede ikke dengang, men en tysk parykmager underviste Hans Christian og lillebroderen Anders Sandøe Ørsted. Han lærte dem at læse og at skrive på tysk, mens byfogden lærte dem fransk og engelsk.

I 1793 flyttede brødrene til København, tog studentereksamen og uddannede sig på Københavns Universitet. Hans Christian blev farmakolog og senere professor i fysik, mens Anders blev jurist.

Begge opnåede berømmelse. Hans Christian Ørsted anerkendes stadig som opdageren af elektromagnetisme og af aluminium. Så kendt blev han, at et stort energiselskab, en måleenhed og sågar et område på Månen er opkaldt efter ham. Det samme er naturligvis en vej og en skole i Rudkøbing, hvor der også står en statue af ham.

Lillebroderen Anders Sandøe Ørsted blev Danmarks statsminister, eller som det hed gang: premierminister.

Annonce

Sproget som murbrækker

H.C. Ørsted interesserede sig ikke kun for fysik og kemi, men også for de humanistiske fag.

- Ud over at være naturforsker havde han et stort forfatterskab om æstetik, almene forhold, filosofi og poesi. Og så havde han en ambition på vegne af naturvidenskaben. Han ville oplyse og nedbryde grænser og bruge det danske sprog som murbrækker, fortæller professor emeritus Frans Gregersen til videnskab.dk.

- Ørsteds ambition var, at almindelige folk skulle kunne komme på universitetet og studere naturvidenskab. Han ville gerne tiltrække andre typer af studerende end dem, der ville være præster eller lærere. Han var en stor fortaler for at gøre naturvidenskaben populær.

Annonce

Ilt og brint

H.C. Ørsted ville skabe et ordforråd, der kunne bygge bro mellem dagligsproget og det naturvidenskabelige sprog. Han opfandt ord som ilt, brint, rumfang, varmefylde, vindmåler, vægtfylde og fortætning.

Ilt og brint havde man hidtil kaldt surstof og vandstof efter tysk Sauerstoff og Wasserstoff.

Ørsted fandt på ordet ilt, fordi det er centralt for dannelsen af ild. Ordet brint dannede han af ordet at brænde.

Annonce

Fædrelandskhed

Ørsted havde seks principper for nye ord og betegnelser: De skal være sande. De skal betegne, ikke beskrive. De skal være produktive, det vil sige egnede til sammensætninger. De skal være korte og nemme at udtale. Grundstoffer skal have enkle betegnelser. Fremmedord, der ikke kan bøjes efter danske regler, må forkastes.

Gode principper, der burde gælde alle 64.000 ord i nutidens Retskrivningsordbog.

H.C. Ørsteds kamp for danske ord havde tidsånden med sig. Nationalstaterne i Europa tog form, og Slaget på Reden i 1801 havde vakt en dansk nationalisme – eller ”fædrelandskhed” for at bruge et af Ørsteds egne ord.

Annonce

Luftfart, ildsjæl og tidevand

Ordsmeden fra Langeland opfandt ord som brugskunst, faldskærm, hverdagssprog, grundforestilling, billedkunst, ildsjæl, klangbund, luftfart, lydlære, mindretal, nejsiger, opdrift, opkomling, overgangstilstand, pendulbevægelse, retstavning, samfundsforhold, sammendrag, sandhedskilde, sanseevne, sejrsglæde, selviskhed, silkehud, spændstig, tankeeksperiment, tidevand og udstråling.

Professor Niels Åge Nielsen samlede i 1981 alle Ørsteds ord i en Ørsted-ordbog, som er en del af tobindsværket ”Sprogrenseren H.C. Ørsted”.

Annonce

Æsk gik i glemmekrogen

Ørsted skrev også digte. Hans mest berømte digt, ”Luftskibet”, indeholder mere end 90 nye ord.

Det var ikke alle Ørsted-ord, som danskerne tog til sig. Hvem ville i dag sige æsk, åndighed, ensterlig, lyvefrihed, himmelmekanik, kernefuld, kløgtværk og tankelyn?

Æsk var Ørsteds bud på et dansk ord for grundstoffet alkali. Det slog ikke an. Det gik i ”glemmekrogen” – et andet af Ørsteds ord.


Æsk var Ørsteds bud på et dansk ord for grundstoffet alkali.

Fra artiklen


Men ordene ilt og fortætning fik liv. Uden dem kunne vi i dag ikke tale om iltsvind og byfortætning.

Du kan selv bladre i hele Ørsted-ordbogen på:

royalacademy.dk/da/Aktuelt/Orsted-ordbog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce