Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Øjderne og pajderne

Tegning: Gert Ejton
Hvad sker der dog med det bløde d på fynsk, spørger en læser
Annonce

Det er almindeligt kendt, at fynboer er uvenner med det bløde d. Fynsktalende dropper d’et i ord som røde og hvide. Vi siger røe og vie.

Men hvad sker der, når to d’er følger efter hinanden. Det spørgsmål optager en læser, efter at Sprogdoktoren skrev om den fynske padde, som nogle udtaler ”en pajde”.

Jørgen C. Heidemann fra Skt. Klemens skriver:

- Kære sprogdoktor. Ikke mere om pajder, men om et tilsvarende tilfælde af dialekt-forvandlet udtale.

- Ud for Faldsled Havn har vi en lille halvø, der danner en odde, som de lokale kalder ”øjden” med hårdt d. Altså rigsdansk dobbelt blødt d forvandlet til ”jd”

- Gad vide, hvordan man på de kanter udtaler navnet på gnaveren odder?

- På jævnt østjysk kaldes den nok en ”åjjer”. Hvad er det dog, der sker med det stakkels bløde d rundt omkring?

Annonce

Den fynske odder

Sprogdoktoren svarer: Det er korrekt, at det bløde d udtales forskelligt i de danske landsdele. Forskellen kan spores helt tilbage til 1100-tallet. Fynboer slugte det bløde d. Østjyder udtaler det som et j. Og den sjællandske udtale med blødt d blev den rigsdanske.

Også odderen mister på fynsk sine d’er. Den udtales ”å’er” på fynsk dialekt.


Også odderen mister på fynsk sine d’er. Den udtales ”å’er” på fynsk dialekt.

Fra artiklen


Og hvad så med ”øjden”, som læseren spørger til. Det er en odde på rigsdansk. I Københavns Universitets seddelsamling findes flere eksempler på den fynske udtale, øjde eller åjde, f.eks. på Sydfyn og på Hindsholm.

Ordene odde (om en halvø) og od (om en spids) er beslægtede. Også en od optræder på fynsk med j-udtale, f.eks. i optegnelser fra Sydfyn og Østfyn.

En od er et hankønsord på fynsk, og det hedder derfor ”øjdi” i bestemt form. Ordet od er blandt andet brugt om spidsen af en le.

Under alle omstændigheder udtales en od og en odde på fynsk med hårdt d, uanset om j-lyden er med eller ej.

Annonce

Ukurante pølser

Jeg har selv en barndomserindring om ”øjder”. Min mormor og morfar drev en slagterforretning i Hillerslev og brugte ordet om de ukurante, ofte for korte pølser i enden af en pølseproduktion.

”Øjderne” fik vi børn lov til at spise som slik, for de kunne ikke sælges.

Jeg undrede mig i årevis over ordet, men indser i dag, at de usælgelige pølser vel blev kaldt ”øjder”, fordi de var enderne, spidserne.

Dialektafdelingen på Københavns Universitet har ingen optegnelser om ”øjder” i den betydning. Det behøver dog ikke af den grund at være pølsesnak.

- At det ikke er indsamlet kan bero på tilfældigheder, siger dialektforsker Asgerd Gudiksen, Københavns Universitet.

Annonce

Pajden som pengepung

En odde opfører sig på fynsk dialekt ligesom en padde. Den fynske ”pajde” skrev jeg om for nogle uger siden. En læser, Harry Albjerg, mente dengang, at ordet på Sydfyn også er blevet brugt om en pengepung. Han får i dag medhold af Svend Jørgen Aagaard fra Faaborg:

- Jeg kan fuldt ud tilslutte mig, at ”pajden” kan være lig med en pengepung. Vi brugte udtrykket i 1940’erne, altså i min barndom i Vester Aaby, skriver han.

Har du et spørgsmål om sproget, kan du skrive til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde For abonnenter

Tvunget til at forlade byrådet efter anmeldelse fra lokal avis: - Det er godt nok det mest usmagelig, jeg har været udsat for

Kerteminde For abonnenter

60 dage for et facebook opslag: - Det er samfundet, der har censureret en folkevalgt politiker, mener forsvarsadvokat

Danmark

Højeste antal nye coronatilfælde siden starten af oktober: Statsministeren er bekymret

OB

OB-træner vil konkludere halvvejs

Annonce