x
Annonce
Assens

Sprit og vask, men ingen maske: Hjemmeplejen er i tæt kontakt med borgerne

Michael Bjørn arbejder også hjemmefra ligesom så mange andre gør i denne tid. Privatfoto.
Hjemmeplejen er en kritisk funktion, og alle hjemmeplejerne i landet går fortsat på arbejde på trods af corona-udbruddet i det omfang, de kan. De er på daglig basis i tæt kontakt med svage og ældre borgere, der har brug for rengøring, mad og toiletbesøg. Når de er derude, så skal de sørge for at vaske hænder og bruge håndsprit, men de er ikke pålagt at bruge mundbind, visir eller andre værnemidler. Vi har spurgt vicedirektør i Social og Sundhed i Assens Kommune Michael Bjørn, hvorfor man ikke holder sig på den sikre side.

Hvilke skærpelser er der for hjemmeplejerne i forbindelse med den situation, vi står i lige nu?

- Vi tager os de almindelige hygiejniske forholdsregler, som vi altid gør. Derudover er der en skærpelse fra myndighederne i øjeblikket om håndvask og sprit, mindst mulig kontakt og et meter-princip. Afstanden er selvfølgelig svært at holde for hjemmeplejen, det er klart. Derfor er der en skærpelse i forhold til håndvask og sprit.

Hjemmeplejerne kan jo godt blive smittede et sted uden at mærke noget og derefter køre rundt til resten af borgerne på ruten den dag. Hvad gør I for at sikre, at det ikke sker?

- Jamen i de ”raske zoner” (zoner, hvor borgerne formodes ikke at være smittet med corona-virus, red.), der er det de samme principper, der gælder. Det er det, myndighederne beder os om. Vi kigger hele tiden på deres retningslinjer.

- Når hjemmeplejerne kommer ud til de smittede borgere, er det jo en helt anden sag.

Men hvorfor ikke bare bruge de her værnemidler hele tiden?

- Vi bruger det sæt af værnemidler, der hedder handsker, hvor man skal, håndsprit og håndvask. Det er jo også et værnemiddel at følge de her instrukser.

- Hvis alle i kongeriget rundt brugte kropsdækkende forklæder, visir og masker og rengøringsprocedurer, så var vores resurser opbrugt på et øjeblik.

- I øjeblikket er resurseknapheden styret af, at de eneste, der indkøber værnemidler, det er styret i regionerne.

Så det er fordi, I ikke har masker nok?

- Nej, det er fordi instruksen siger, at vi skal bruge maske, når der er en diagnosticeret smitte. Når der ikke er, så skal vi gøre noget andet.

Men hvorfor ikke være på den sikre side lige nu og bruge værnemidler hele tiden?

- Det er ikke et spørgsmål, jeg vil forholde mig til. Jeg vil forholde mig til de instrukser, som vores myndigheder lægger ud over kommunernes varetagelse af de opgaver, vi skal løse.

- Der er to sæt instrukser: Er borgeren smittet, så kører man løs med instruksen, der ligger for Seruminstituttet. Med briller, visir, forklæde og handsker og så videre. Er borgeren ikke smittet, så kører vi efter principperne om øget fokus på håndvask og sprit.

- Det gør vi vores ypperste for at følge dagligt, og kommer der nye instrukser, så følger vi selvfølgelig dem.

Michael Bjørn fortæller, at der ikke er nogen eksempler på medarbejdere eller borgere, der er smittet på socialområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce