Annonce
Udland

Spray til kummen skal gøre toiletbørsten overflødig

Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Hver dag bruges enorme mængder vand på at skylle ud i toiletter verden over. Ny spray skal minimere problemet.

Med en spray til toiletkummen håber videnskabsmænd at kunne spare store mængder vand på verdensplan - den kan måske endda gøre toiletbørsten mere eller mindre overflødig.

Det skriver blandt andet britiske The Guardian.

Forskere fra Penn State University i USA har således udviklet en ny spray, der skulle have endnu bedre glideegenskaber end teflon.

Ifølge testresultaterne kan den nedsætte efterladenskabers klæbeevne til toiletkummen med 90 procent. Dermed kan man anvende mindre vand, når der skal skylles ud.

- Jeg var meget glad for at se, hvor let afføringen gled ned ad overfladen, som var blevet sprayet, siger Tak-Sing Wong fra Penn State University til The Guardian.

Resultaterne er beskrevet i en artikel offentliggjort i tidsskriftet Nature Sustainability.

I artiklen forklarer Wong og forskerholdet, hvordan mangel på vand er et verdensomspændende problem.

Hver dag anvendes over 141 milliarder liter ferskvand på at skylle ud i toiletter på verdensplan, står der.

Mens effekten af sprayen er veldokumenteret, knytter der sig visse usikkerheder til de stoffer, der anvendes, lyder det fra Mark Midownik, professor ved University College London.

Han siger til The Guardian:

- Min eneste bekymringer er - og jeg er sikker på, at forskerne bag vil se på dette i yderligere undersøgelser - hvad der sker når belægningen bliver slidt af ved brug. Hvordan vil kemikalierne i sprayen påvirke miljøet ved globalt brug?

Omkring 500 skyl klarer sprayen, før den skal udskiftes, skriver tech-mediet The Verge.

Det betyder, at en familie på fire personer vil skulle spraye på ny hver anden uge. Toiletter i kommercielle rammer vil skulle gensprayes mellem hver anden og tredje dag, anslås det.

Interessen for at udvikle en sådan spray fik Wong ifølge The Guardian i 2015.

Dengang blev han kontaktet af et andet universitet, som var i gang med at designe et særligt toilet beregnet til udviklingslande. Her havde man dog problemer med, at ildelugtende afføring byggede sig op på kummens overflade.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Nature Sustainability
Artikel på The Guardians hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce