Annonce
Biler

Sportslig plug-in hybrid fra Skoda

Den nye Skoda Octavia RS iV, med plug-in drivline, får voldsom styling og en effekt på 245 hk. Tegning: Skoda
Den nye Skoda Octavia kommer som en heftig stylet RS iV plug-in hybrid med 245 hk.

Der er lagt op til en ret usædvanlig topmodel, når Skoda snart afslører den nye Octavia RS iV.

RS-modellerne har traditionelt set været de kraftigt motoriserede og sportsligt stylede GTI-versioner hos det tjekkiske mærke.

Denne gang er ingen undtagelse, men her er tale om en plug-in drivline, hvor elmotor og batteri altså hjælper bilen, der kan lades op fra strømnettet.

De sportslige RS-modeller, der både kommer som femdørs hatchback og stationcaren, Combi, leverer her 245 hk. De vil kunne kendes på store fælge og ditto spoilere, diffusere og luftindtag. Der er ikke oplysninger om rækkevidden på ren el. Men vi skyder på værdier, der hedder omkring 55 km på en opladning.

Modermærket, VW, er dog også på banen med Golf GTE, der kommer i en version med tilsvarende 245 hk samt i en mindre model med 204 hk, der også vil kunne leveres til Octavia.

De sportslige Octavia RS-modeller har især en stor markedsandel i Tyskland, Storbritannien og Schweiz.

Den nye model vises på den kommende store internationale biludstilling i Genève.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce