Annonce
Sport

Sportslørdag - med video: Se hvem der blev Årets Sportsnavn og Årets Fund

Paradressurrytteren Stinna Tange Kaastrup var et stort smil, efter hun var blevet kåret til Årets Sportsnavn på Fyn 2018 ved Sportslørdag. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Paradressurrytteren Stinna Tange Kaastrup er Årets Sportsnavn på Fyn 2018 - volleyballspilleren Clara Bernberg Windeleff er Årets Fund på Fyn 2018.

Med VM-guld i både dressur og kür strøg paradressurrytteren Stinna Tange Kaastrup helt til tops, da Poul Kjærgaard, chefredaktør på Fyens Stiftstidende, kårede Årets Sportsnavn på Fyn 2018 i forbindelse med Sportslørdag - festen for den fynske elitesport og de mange foreninger/klubber bag i Odense Idrætshal og de omkringliggende haller under Odense Idrætspark.

Stinna Tange Kaastrup fra Hovgaard Rideklub, Skårup, der er 24 år, er født uden ben men har med fuld kontrol over sin hest, Smarties, redet sig til et hav af både nationale og internationale medaljer. I 2018 slog Kaastrup fuldt igennem.

Fyens Stiftstidendes prestigefyldte Årets Sportsnavn på Fyn blev uddelt første gang i 1950. Juryen består af repræsentanter fra Fyens Stiftstidende, TV2 Fyn og Fynske Idræts Forbund.

Den 16-årige volleyballspiller Clara Bernberg Windeleff, Fortuna Odense og Odense Beachvolleyklub, blev kåret som Årets Fund på Fyn 2018. Det skete på baggrund af en semifinale ved DM i beach, 51 U-landskampe indevolley, en femteplads i første World Tour-optræden (senior tour) beach samt en niendeplads ved U-VM.

Annonce
Årets sportsnavn. FOTO: Birgitte Carol Heiberg
Årets sportsnavn. FOTO: Birgitte Carol Heiberg
Årets sportsnavn. FOTO: Birgitte Carol Heiberg
Volleyballspilleren Clara Bernberg Windeleff er Årets Fund på Fyn 2018. Foto: Peter Bernberg Windeleff
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Hesselet kan løbe med fornem kokkepris

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce