Annonce
Indland

Sportsdirektør: Astralis-sejr er kulmination på benhårdt arbejde

Det danske e-sportshold Astralis vandt søndag aften det, der populært bliver kaldt VM i Counter Strike.

Hårdt arbejde og et intensivt "performance-forløb" førte søndag aften de danske Astralis-spillere til sejren i en stor major-turnering i London i computerspillet Counter Strike.

Det siger sportsdirektør i e-sportsorganisationen RFRSH Kasper Hvidt.

Han er tidligere håndboldmålmand for blandt andet det danske herrelandshold og har hjulpet med at skabe professionelle rammer for Astralis.

- Jeg er superglad. Det her er kulminationen på seks menneskers rigtigt hårde arbejde med blandt andet de redskaber, jeg har givet dem, siger han.

- Siden februar har de indgået i et fokuseret performance-forløb. Det her er ikke slut, for vi skal videre. Men det er det første store mål, vi når sammen.

I finalen vandt Astralis suverænt over Natus Vincere fra Ukraine.

Turneringen i London er den sidste af årets to majors og bliver populært kaldt for VM, da hele verdenseliten er samlet.

Betydningen skal ikke undervurderes, mener Kasper Hvidt.

- Nogen kalder det et verdensmesterskab, men jeg vil hellere sammenligne det med for eksempel en grand slam i tennis. Det er det, Caroline Wozniacki kæmpede hele sin karriere for at nå en gang i år i Australien, siger han.

- Det er det, der afgør, om du er virkelig succesfuld eller bare okay succesfuld. Det er den største turnering, der overhovedet eksisterer.

Kasper Hvidt forklarer, at der har været en lang række mennesker omkring holdet.

- Det er selvfølgelig fedt for Astralis-drengene. Men det er også fedt, for alle de mennesker, der vier deres liv til at hjælpe dem, siger han.

- Her er både tale om fysioterapeuter, læger, psykologer og diætister. Det er kronen på værket for alle sammen.

- Det har handlet om at professionalisere deres hverdag og få opfattelsen af, hvordan man agerer som professionel atlet. Det har de fem spillere og deres træner været exceptionelt gode til at tage imod.

Næste store mål er ifølge Kasper Hvidt Blast Pro Series i København, hvor holdet håber på at tage revanche på hjemmebane efter et finalenederlag sidste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];