Annonce
Sport

Sportschef blåstempler dansk indsats ved badminton-VM

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Det var ikke kun Anders Antonsen, der imponerende ved VM blandt danskerne, mener sportschef Jens Meibom.

Anders Antonsen overraskede ved at tage sølv i herresingle ved det netop overståede VM i badminton i Basel.

Selv om den 22-årige dansker fik prygl i finalen af verdensetteren, Kento Momota, var Antonsens og flere andre danskeres indsats mere end godkendt.

Det mener elite- og sportschefen i Badminton Danmark, Jens Meibom.

- Vi ser tilbage på VM 2019 med stor tilfredshed. Vi overgår vores forventninger med Anders' flotte sølvmedalje. Selv om vi håbede på, at Anders kunne tage en medalje, havde vi trods alt ikke forventet, at han ville spille sig i finalen, siger han i en pressemeddelelse.

- Mia Blichfeldt spiller også et rigtigt flot VM og er ikke langt fra en medalje, og de unge debutanter Freja Ravn/Amalie Magelund præsterede også rigtig fint.

Mens Blichfeldts VM-eventyr endte i kvartfinalen, mens damedoublen nåede anden runde.

- Det lover godt for fremtiden, at der var unge danske spillere som på sportens allerstørste scene formåede at levere på så højt et niveau, siger Meibom, som også synes, at Jan Ø. Jørgensen, Hans-Kristian Vittinghus og Sara Thygesen/Maiken Fruergaard satte et fornuftigt aftryk.

Meiboms tilfredshed med verdensmesterskabet er ingen overraskelse set i lyset af den danske målsætning.

På forhånd hed Danmarks officielle målsætning én medalje, mens et top-8-resultat ville være acceptabelt for Badminton Danmark.

/ritzau/

Annonce
Badminton Danmarks pressemeddelelse med Jens Meibom
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce