Annonce
Indland

Splittelse hos de udsattes talerør - formanden stopper

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Jann Sjursen stopper som formand for Rådet for Socialt Udsatte. Alle medlemmer stiller mandat til rådighed.

Jann Sjursen stopper som formand for Rådet for Socialt Udsatte på grund af intern uenighed i rådet efter næsten ti år på posten.

Samtidig har de resterende 11 medlemmer af rådet valgt at stille deres mandater til rådighed. Det oplyser rådet.

- Der har i rådet være flere forskellige uenigheder - både holdningsmæssigt, og hvordan vi skulle arbejde som sådan. Derfor er jeg nået frem til, at det ikke giver mening for mig at fortsætte, siger Jann Sjursen.

- Rådets slagkraft udadtil afhænger af, om man kan blive enige om løsninger på tværs af holdninger, så vi kan løse vores egentlig opgave - at være talerør for socialt udsatte og præge lovgivningen, siger han.

Jann Sjursen vil ikke gå nærmere ind i, hvad uenighederne konkret er gået på.

- Det er ikke en superfed situation. Det tror jeg, at alle er enige om. Det er ret usædvanligt, at formanden stopper, og resten stiller deres mandater til rådighed, siger Jann Sjursen.

- Det er ikke sådan, at vi ikke har kunnet tale sammen. Det er kloge mennesker i rådet, men der har været diskussioner, som har præget arbejdet og nu er endt med det her, siger han.

Ifølge Ritzaus oplysninger har der gennem de seneste to år været en stribe ophedede diskussioner i rådet.

De er blandt andet gået på, hvad rådet skulle mene om en stigning i prisen på en pakke cigaretter og mere akademiske diskussioner om, hvad rådet kalder en prostitueret.

Rådet er talerør for samfundets socialt udsatte. Det sætter fokus på emnet ved at deltage i den offentlige debat - herunder i medier og med politikere.

Rådets medlemmer er politisk udpeget. Det nuværende råd er udpeget af tidligere børne- og socialminister Mai Mercado (K) og har siddet siden 1. januar 2018.

Indtil der er udpeget et nyt råd, vil næstformand Christina Strauss være fungerende formand. Hun er desuden formand for organisationen Sand, der er talerør for hjemløse.

Heller ikke Christina Strauss vil gå ind i, hvad der har delt medlemmerne af rådet.

- Der har været uenigheder, og det vil der være i et sådant råd, fordi vi er forskellige mennesker.

- Nu har vi en formand, der er trådt tilbage, og så vil vi give ministeren helt frit spil til at sammensætte et nyt råd, siger hun.

Det er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), som skal finde medlemmerne.

Hun vil hurtigst muligt sammensæt et nyt råd. Det oplyser ministeren i en pressemeddelelse.

- Jeg vil gerne takke alle medlemmer af rådet for deres arbejde. Især tak til Jann Sjursen for ti år som formand, hvor han har givet socialt udsatte en stærk stemme i Danmark.

- Samtidig er han som formand kommet med relevant kritik og rådgivning til skiftende regeringer om indsatsen for socialt udsatte, siger Astrid Krag.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce