Annonce
Udland

Spiondømt nordmand er tilbage i Norge

Evgenia Novozhenina/Reuters
Norske Frode Berg fik tidligere 14 års fængsel i Rusland for spionage, men er indgået i en fangeudveksling.

Den i Rusland spiondømte Frode Berg er lørdag aften landet i Norge efter at være benådet.

Han blev fredag sendt til Vilnius i Litauen. Her ventede norske embedsfolk på ham.

Lørdag aften lettede han fra Vilnius i et privatfly, som satte kursen mod Oslos lufthavn Gardermoen, oplyser hans advokat, Brynjulf Risnes, til avisen VG.

Her landede flyet i det militære afsnit af Gardermoen lufthavn ifølge VG.

Berg blev fængslet i Moskva i december 2017. I april i år blev han idømt 14 års fængsel for spionage.

Den 64-årige Berg er indgået i en fangeudveksling mellem Rusland og Litauen.

Den litauiske præsident, Gitanas Nauseda, meddelte fredag, at to spionagedømte russere, der blev anholdt i Litauen i 2017, er blevet benådet.

Det har til gengæld fået de russiske myndigheder til - foruden Frode Berg - at benåde to spionagedømte litauere.

Frode Berg er pensioneret grænsevagt fra den norsk-russiske grænse. Han er i Rusland dømt for at have indsamlet hemmelige oplysninger om russiske atomubåde.

Under retssagen nægtede Berg sig skyldig i anklagen. Men han erkendte, at han havde haft kontakt med den norske efterretningstjeneste.

Han blev tilbageholdt af den russiske efterretningstjeneste FSB under et besøg i Moskva i december 2017. Han havde 3000 euro i kontanter på sig, da han blev pågrebet.

Bergs benådning glædede den norske udenrigsminister, Ine Eriksen Søreide, da hun fredag kommenterede hans løsladelse¨.

- Tiden i fængsel har været en stor belastning for Frode Berg og hans nærmeste. Vi er glade for, at han nu kan genforenes med sin familie.

- Vi har arbejdet systematisk på at få Frode Berg hjem, lige siden han blev anholdt, sagde hun til nyhedsbureauet NTB.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce