Annonce
Erhverv

Spektakulære biler indkasserer millioner på auktion

Søren Gylling/Ritzau Scanpix
En opsigtsvækkende samling biler er søndag solgt på auktion i Kolding. Porsche fra 2003 blev det dyreste køb.

Et usædvanligt udvalg af biler - oprindeligt fragtet fra Californien til Danmark - har søndag været under hammeren i Kolding.

Her var der ifølge JydskeVestkysten "sort af mennesker", da 41 specielle biler skulle afsættes under en auktion ved forhandleren Falke Biler.

En af de helt store tilløbsstykker var den sjældne Porsche 911 Gemballa GTR 750 fra 2003.

Den sølvgrå sportsvogn er én af kun to tilbageværende eksemplarer i verden. Den blev solgt for 1,5 millioner kroner ved en handel, der dermed blev auktionens dyreste.

I den anden ende af prisskalaen var en BMW 635 CSI i sort fra 1982, som blev solgt for 32.000 kroner, skriver JydskeVestkysten.

Indehaver af Falke Biler i Kolding Kenneth Falke Theil var inden auktionen ejer af de 41 specialbiler. Han fik fingrene i dem, da han købte indholdet af to maskinhaller i Sønderjylland.

Hallerne viste sig at rumme en helt særlig bilsamling.

Bilerne kom til Danmark, da den amerikanske forretningsmand Carmi Cohen flyttede fra Californien til det sydlige Danmark for at være sammen med en dansk kvinde, han havde mødt.

I den forbindelse tog han sin bilsamling med fra USA.

Siden flyttede Carmi Cohen tilbage til USA, men efterlod flere af bilerne i hallerne i Sønderjylland.

- Det er biler med personlighed og køretøjer, som mange mennesker har lagt mange timer i, sagde Kenneth Falke Theil under auktionen til JydskeVestkysten.

Forud for søndagens auktion havde bilsælgeren fra Kolding fået flere henvendelser fra udlandet fra potentielle købere.

En af de internationale købshenvendelser kom fra Mellemøsten. Vedkommende var interesseret i den Porsche, der blev dagens dyreste køb.

Om det var den interesserede køber fra Mellemøsten, der endte med at få fingre i den eksklusive sportsvogn, fremgår dog ikke.

Sortimentet bestod desuden blandt andet af amerikanske klassikere fra 1960'erne og 1970'erne af mærkerne Cadillac, Chevrolet og Ford.

Herunder en Cadillac Armbruster Stageway Limousine årgang 1986, der ifølge fyens.dk angiveligt har tilhørt tidligere præsident Ronald Reagan.

Historien lyder, at Reagan gav bilen til sin privatchauffør, som dog senere solgte limousinen videre.

Det var Campen Auktioner, der afviklede søndagens auktion.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra JydskeVestkysten
Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce