Annonce
Rejser

Spektakulær og samtidig diskret: Hammershus’ besøgscenter har fundet sin plads i et større historisk hierarki

Besøgscentret er bygget, så det føjer sig ind i landskabet 200 meter øst for Hammershus og er adskilt fra borgen af en kløft. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hammershus’ nye besøgscenter var en drømmeopgave for arkitekt Christoffer Harlang, som gik sammen med tegnestuen Arkitema Architects. - At få lov at bygge en stor offentlig bygning midt i det allersmukkeste landskab, vi har i Danmark, er en krævende udfordring, fortæller han om huset, som han også kalder sit fjerde barn.

- Hvordan opstod idéen til at deltage i arkitektkonkurrencen om besøgscentret ved Hammershus?

- Jeg har tegnet rigtigt mange konkurrencer gennem årene, og jeg har da også været heldig at vinde nogle af dem, men uden at der er kommet et byggeri ud af det. Så da konkurrencen om Hammershus’ besøgscenter blev annonceret, blev jeg fyr og flamme. Først og fremmest fordi opgaven med et besøgscenter på dette unikke sted er så utroligt attraktivt at arbejde med som arkitekt, men også fordi jeg vidste, at den, der vandt konkurrencen, ville få sit projekt opført. At få lov at bygge en stor offentlig bygning midt i det allersmukkeste landskab, vi har i Danmark, er en krævende udfordring. Ikke mindst når man - som jeg - mener, at arkitektur skal træde meget varsomt ind i naturens rum og ikke påkalde sig for meget opmærksomhed. Derfor var konkurrencen en fuldkommen drømmeopgave, som vi satte alt ind på at vinde. Jeg gik sammen med en af landets største tegnestuer, Arkitema, som jeg før havde arbejdet sammen med på et par konkurrencer, og med deres partner Poul Schulein, som jeg kendte godt. Jeg vidste, at Poul og jeg så meget ens på opgaven.

Arkitekt og professor Christoffer Harlang. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

- Hvordan arbejdede I ud fra Jørn Utzons skitsetegninger?

Annonce

- Jeg kendte udmærket Utzons fine projekt til Hammershus, som jo i al væsentlighed består af nogle meget enkle træhuse på stolper forbundet med træbroer. Men det byggeprogram, vi skulle følge, var meget anderledes end det, som Jørn Utzon fulgte.

- For Utzons bebyggelse er meget mindre, og vi skulle bygge meget mere samtidig med, at vi havde en tungere logistik med blandt andet parkering, tilkørsel af varevogne og handicapadgang, som Utzons projekt ikke havde.

Fra besøgscentret kan man opleve Hammershus i nyt perspektiv med en panoramaudsigt fra bygningens store vinduer. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Hvad holdt I fast i, og hvad gjorde I anderledes?

- Det er egentligt meget enkelt at forklare, for det, som Utzon gav os, var først og fremmest placeringen i det store landskabsrum. Utzon havde udpeget, at netop denne skrænt, der lå på kanten af den store slette et godt stykke fra selve slotsruinen, ville være det ideelle sted for et nyt besøgscenter. Og det har han jo haft fuldkommen ret i. Det var virkeligt godt set af Utzon, og vi skylder ham meget for at have fået den stærke idé, og der er grund til at være glad for, at Naturstyrelsen holdt fast i den. Utzon er jo én af de mest begavede arkitekter, vi har haft, og hans evne til at placere en bygning i et landskab er fuldkommen formidabel. På Mallorca har Utzon bygget et hus til sig selv. Det hus får klippekanten til at blive endnu mere klippekant ved sin tilstedeværelse, og operaen i Sydney er også et hus, der i meget høj grad er udviklet i sammenhæng med sit havnerum.

Besøgscentret

I marts 2018 kunne Hammershus’ besøgscenter byde besøgende indenfor.

Besøgscentret er bygget fra 2013 til 2018. Projektet er blevet til i et nært samarbejde med Arkitema Architects og professor og arkitekt Christoffer Harlang. Sammen vandt de en arkitektkonkurrece om at bygge besøgscentret. Seks arkitektfirmaer kom med forslag.

Projektet har modtaget en bevilling på 102,5 millioner kroner til bevaring og formidling af Hammershus. Ud over det nye besøgscenter omfatter projektet også en restaurering af ruinen.

Naturstyrelsen og AP Møller Fonden har spillet vigtige roller for projektets tilblivelse. AP Møller Fonden har støttet med 92,5 millioner kroner, og Naturstyrelsen var bygherre.

Adgangen til besøgscentret er gratis, men parkeringspladsen har fået betalingsparkering. Fra lørdagen før palmesøndag til og med efterårsferien er prisen 30 kroner for seks timer.

I besøgscentret ligger Brohuset, som er en lille butik og café.

Hammershus er Nordeuropas største borgruin. Den ligger på kanten af klippen ved Hammerknuden, der er Bornholms nordligste punkt med udsigt ud over Østersøen.

- Hvordan bærer man sig ad med at skabe en bygning, der er spektakulær og samtidig går i et med landskabet og Hammershus-ruinen?

Et gigantisk kranium byder velkommen til udstillingen om Hammershus’ historie i besøgscentret. Udstillingen er designet af udstillingsteamet fra Museum Sydøstdanmark. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Det er vist det, man kalder et godt spørgsmål, og jeg skal nok prøve at svare på det. Jeg tror godt, at man kan tale om, at et hus kan have karakter, lidt ligesom et menneske kan have det. Jeg vil gå så langt, at jeg vil sige, at huse skal have karakter, og at alt for mange nye huse desværre mangler det. Når man bygger på et så smukt og på mange måder stærkt og samtidigt også meget følsomt sted, som området ved Hammershus er det, så tror jeg, at arkitekten skal tænke sig rigtigt godt om, inden blyanten sættes til papiret. Og det gjorde vi også. Vi havde mange samtaler om netop den der balance imellem det spektakulære og det diskrete, som du nævner.

Landskabet og slotsruinen har noget ganske særligt sammen. I den fortælling træder vores hus ind, og det nye hus skal selvfølgelig derfor gøre det på en meget respektfuld måde, der ikke forstyrrer eller forrykker de balancer, der har været der - og fortsat vil være der - i mange år endnu.

Christoffer Harlang, arkitekt og professor om tankerne bag besøgscentret

- Ret hurtigt fandt vi på tegnestuen ud af, at vi ville følge en meget klar forståelse af opgaven, og det blev baseret på, at vi opfattede det sådan, at det hus, som vi skulle bygge, skulle forstå sin plads i et større historisk hierarki - i en større fortælling. Forstået på den måde at huset måtte tegnes ud fra en forståelse af, at landskabet med klipperne, dalene og skrænterne er det ældste. Det er nemlig flere millioner år gammelt. Og at Hammershus Slotsruin, som er et pragtfuldt anlæg med den enestående beliggenhed ved Østersøen, er cirka 800 år gammel, hvilket jo også er lidt af en alder.

Et gigantisk kranie byder velkommen til udstillingen om Hammershus' historie i besøgscentret. Udstillingen er designet af udstillingsteamet fra Museum Sydøstdanmark. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Landskabet og slotsruinen har noget ganske særligt sammen. I den fortælling træder vores hus ind, og det nye hus skal selvfølgelig derfor gøre det på en meget respektfuld måde, der ikke forstyrrer eller forrykker de balancer, der har været der - og fortsat vil være der - i mange år endnu. Jeg synes simpelthen ikke, at man kan være andet bekendt. Men omvendt så skal det nye også bidrage med noget, og det kan det jo kun, hvis det også har lidt selvværd og noget på hjerte i form af rumlige egenskaber og kvaliteter, som vi føler passer godt til os i dag og til den demokratiseringshistorie, som er et af hovedformålene med dette her. Det kæmpestore trædæk, som danner besøgscentrets tag, er et udtryk for en meget ligetil, men også ret kraftfuld demokratisk iscenesættelse af historien. Og det kan jeg vældigt godt lide; at huset på den måde er enormt inkluderende og åbent for alle, som kan komme døgnet rundt på alle årets dage. Jeg kan lide, at alle besøgende får en mulighed for at være sammen på det tag, nyde og måske også reflektere over, hvad det er, historien har at fortælle os. Dét, synes jeg, er godt.

Udstillingens model af Hammershus. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Hvilke tanker har I gjort jer omkring valg af materialer, som blandt andet består af beton og egetræ fra Bornholm?

- Huset står jo på en skrænt, og vi blev hurtigt enige om, at det rigtige ville være at støbe et betongulv og sætte en bærende betonmur ind i skrænten for ligesom at få et fodfæste på skrænten. Så består resten af arbejdet egentlig af at udforme og placere en trækonstruktion, der gør, at der er tag over hovedet og rum at være i. På Bornholm vidste vi, at der var dygtige betonfolk, og vi vidste også, at der var meget egetømmer, som vi kunne få skåret op lokalt. Så det gav egentlig sig selv. Jeg synes selv, at betonen og egetømmeret går meget fint sammen. Materialerne klæder hinanden, og de kan meget forskellige ting. Betonen er god til at lave et solidt gulv samt en kraftig bagmur og vil stå længe. Egetømmeret er med til at give besøgscentret vinduer, døre og lofter, så man kan være i det.

I besøgscentret ligger Brohuset, der er butik og café. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg tegnede også et busstoppested, nogle bænke, lamper, dørhåndtag, ja, sågar et spisebestik og andre ting til caféen, men de bruger det vist ikke rigtigt, hvilket er lidt ærgerligt. For jeg syntes, at det var vigtigt, at tingede passede sammen, klædte hinanden og understøttede hinanden. Ligesom jeg synes, at et hus skal klæde det landskab, det lægger sig ind i, synes jeg også, at møbler og brugsting skal klæde de rum, som de står i. Det er der i øvrigt en meget fin nordisk tradition for. Arne Jacobsen og den finske arkitekt Alvar Aalto gik meget op i at få sammenhængen frem, også i de fine detaljer, og det prøvede jeg også her.

Fra Hammershus er der udsigt til Østersøen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Hvilken oplevelse håber du, at de besøgende får, når de gæster besøgscentret?

- Jeg får hele tiden hilsner fra folk, der har været på Hammershus, og det er simpelthen så skønt at høre om de mange positive tilbagemeldinger. Det er min fornemmelse, at folk, der kommer i besøgscentret, oplever det som et venligt og varmt hus, og det er jeg glad for. For det, synes jeg, at et hus skal være: varmt og venligt.

Udsigten til Hammershus fra besøgscentret. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Især et offentligt hus har et særligt ansvar for at være imødekommende i sit væsen. Jeg hører næsten altid, at folk synes, at besøgscentret er elegant tilpasset. Det er jeg jo vild med at høre, for det var lige præcis det, vi bestræbte os på.

Vejen fra parkeringspladsen til hovedindgangen ved Besøgscentret. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Du har sagt, at du kan tale om besøgscentret i evigheder. Hvorfor?

- Jeg har tre børn i alderen 11 til 21 år, og så har jeg Hammershus’ besøgscenter som mit fjerde barn, der nu er tre år gammelt. Og alle forældre kan jo tale nonstop om deres børn.

Annonce
Odense

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Nyborg For abonnenter

Sygeplejerske fra Nyborg undrer sig over regeringens plan om nærhospital i hendes hjemby: - Det er helt malplaceret

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Det begyndte med en legetøjsgravemaskine for tre år siden: Nu er firmaet på byggepladser i hele verden

Nordfyn For abonnenter

Daniella blev kørt ned - og folk kører stadig for stærkt: Politiet udskrev 75 bøder på 23 timer

Nyborg

Ups! Uheld på køreteknisk anlæg: Elev-lastbil væltede om på siden

Kerteminde

Grillos-Mike stopper på 'Hovedet': - Nogle gange er det jo ikke altid godt, når det går godt

OB

Max Fenger lurer i startopstillingen i stedet for Bashkim Kadrii

Navne For abonnenter

Hov, hvad er nu det for nogle sjove små skilte: Torben tager kampen op mod fartdjævlene

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Fyn

Tættere på borgerne: Ingen skal mangle en praktiserende læge

Assens

Michelle og Jonas har byens mest mærkværdige bil: - Så kan jeg da finde den, hvis folk stjæler den

Fyn

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Erhverv

Center klar til udvidelse: - Vi håber snart, vi kan kan annoncere nogle samarbejdspartnere

OB For abonnenter

Svært at se at noget bliver bedre: OB mangler at rykke sig bare en meter

Odense

Vestre Stationsvej ensrettes i to uger og lukkes helt for gennemkørsel i weekenden

Annonce