Annonce
Indland

Specielt ældre kommer til skade på elcykler

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
I 2018 var over halvdelen af dem, der kom til skade på elcykler, over 55 år gamle, skriver Danmarks Statistik.

Midaldrende og ældre mennesker kommer hyppigst til skade, når det kommer til uheld med elcykler.

Det skriver Danmarks Statistik onsdag.

- Uheld på elcykler involverer relativt ofte flere trafikanter, sammenlignet med uheld hvor den forulykkede kører på en almindelig cykel. Det kan indikere, at elcyklisters uheld er mere alvorlige, skriver Danmarks Statistik.

344 personer kom til skade på elcykler i 2018. 53 procent af disse var over 55 år gamle. For uheld på almindelige cykler står aldersgruppen for 26 procent.

Specielt 55 til 64-årige er de mest ramte, når det kommer til elcykeluheld, og de står for 25 procent af alle tilfældene. 17 procent var 65 til 74 år gamle og 11 procent var over 75 år gamle.

For aldersgruppen er specielt kvinder overrepræsenteret i statistikken.

- Kvinder på 55 år eller derover er den gruppe, som oftest kommer til skade i trafikken på deres elcykel.

- I 62 procent af de over 55-åriges trafikuheld på elcykler var den tilskadekomne cyklist kvinde, hvorimod mænd på over 55 år stod for 38 procent, skriver Danmarks Statistik.

Generelt for alle elcykeluheld er det, at de i langt højere grad involverer flere personer end uheld med almindelige cykler.

For 43 procent af uheldene med elcykler var flere trafikanter involveret, mens det tal for almindelige cyklister er 28 procent.

- Når cyklister kommer til skade i uheld, hvor flere trafikanter er involveret, registreres uheldet oftere end solouheld, ved at politiet er blevet tilkaldt ulykkesstedet.

- Dette indikerer, at her er tale om mere alvorlige uheld, skriver fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen om statistikken.

- Omvendt registreres næsten alle solouheld på cykler og elcykler alene på skadestuen, hvor tilskadekomsten generelt må anses for at være af mindre alvorlig karakter.

I 2018 kom i alt 16.441 cyklister til skade i trafikken ifølge Danmarks Statistik.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce