Annonce
Udland

Specialtog bringer Bushs kiste til gravsted i Texas

Sørgende langs sporene kan se den flagomsvøbte kiste gennem glassiderne på togets sjette vogn.

Specialtogets lokomotiv er malet, så det ligner Air Force One. Sjette vogn er bygget om og har fået glassider.

En militær æresgarde bragte torsdag tidligere præsident George H.W. Bushs kiste om bord i et specialtog, som skal transportere USA's 41. præsident fra Houston til byen College Station, hvor han bliver begravet ved en privat højtidelighed.

Bush bliver stedt til hvile ved siden af sin afdøde hustru, Barbara Bush, og deres datter Robin, som døde af leukæmi som treårig i 1953.

Familie og nære venner er med i det specialbyggede tog, der skal transportere kisten 115 kilometer til den lille by, som huser den afdøde præsidents bibliotek og museum.

Specialtogets lokomotiv er malet, så det ligner Air Force One.

Togets sjette vogn er bygget om og har fået glassider, så sørgende langs sporene kan se den flagomsvøbte kiste.

Den tidligere præsident døde fredag i en alder af 94 år. Hans kiste blev mandag stillet castrum doloris i kongresbygningen i Washington.

Omkring 1200 sørgende deltog inden den sidste togrejse i en mindegudstjeneste i Houston i den protestantiske kirke St. Martin's Episcopal Church.

Blandt andre Bushs udenrigsminister James Baker og barnebarnet George P. Bush holdt mindetaler ved ceremonien, som fandt sted efter tre dage med mindehøjtideligheder til ære for USA's 41. præsident. Bushs børnebørn læste op fra Bibelen under gudstjenesten.

Amerikanerne sagde et sidste farvel til Bush ved en national mindehøjtidelighed i Washington onsdag.

Sammen med de hundredvis af andre i katedralen placerede den nuværende præsident, Donald Trump, og fire tidligere præsidenter - heriblandt George W. Bush - hånden på hjertet og fulgte kisten med øjnene, da den blev båret ind i den store katedral.

Den ældre Bush var "den sidste store soldat-statsmand", sagde historiker Jon Meacham.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce