Annonce
Faaborg-Midtfyn

Sparer 1,5 ton CO2 om året: FFV's investering i varmepumpe vil gøre faaborgenserne mere klimavenlige

Varmeværket med keddelanlægget rømmes, når FFV skifter til varmepumpeenergi. Arkivfoto.
Hver husstand tilknyttet FFV's fjernvarme vil årligt spare atmosfæren for 1,5 ton CO2, når FFV næste år tage sin kæmpestore varmepumpe i brug.

Faaborg: Klimamæssigt kommer faaborgenserne op i dukseligaen, når FFV om et års tid tager et nyt varmeanlæg baseret på varmepumper i brug på L. Frandsensvej.

Den gennemsnitlige husstand i Faaborg, der bruger fjernvarme, vil spare atmosfæren for udledning af 1,5 ton CO2 årligt viser beregningen fra FFV's rådgiver Planenergi, der holder til i nordjyske Skørping.

1,5 tons CO2 svarer nogenlunde til CO2-udledningen for en person ved en flyvetur til New York og hjem igen.

Anlægget kommer til at bestå af en 10,5 MW eldrevet varmepumpe, der udnytter energien i udeluften samt en ny naturgaskedel, der skal erstatte naturgaskedlerne i de eksisterende varmecentraler på Sundvænget 5, Sundstien 1 og på L. Frandsensvej.

Manøvren betyder, at Faaborgs ikoniske kraftvarmeværk bliver overflødigt, og det skal der findes ny anvendelse for bygningen i fremtiden. Men det er en anden historie.

Den eldrevne varmepumpe vil kunne dække cirka 86 procent af behovet for varme i FFV's område, og planen er, at varmepumpen skal arbejde, når elprisen er lav, og når elprisen er for høj, kan der i stedet produceres varme på naturgaskedlen - dermed bliver værket mindre følsom overfor store udsving i elpriserne.

Selvom der fortsat skal produceres varme baseret på naturgas, vil det nye anlæg være væsentligt mere klimavenligt end i dag, hvor al varme laves af naturgas.

Beregninger som FFV's rådgiver Planenergi har lavet viser, at atmosfæren samlet spares for 72.000 ton CO2 i en driftsperiode på 22 år. Det er det tal, der bliver til 1,5 ton årligt per husstand.

Forbrugerne i Faaborg-området vil i øvrigt også kunne forvente en lavere og mere stabil pris på deres fjernvarme sammenlignet med i dag. Sammenlignet med ren naturgasbaseret varme vil over der over 22 år kunne spares 43,7 mio. kroner. Det svarer til at gennemsnitshusstanden sparer cirka 1000 kroner årligt i fjernvarmeudgift.

Annonce

Klima ikke udslagsgivende

Men faktisk var det slet ikke klimadagsordenen, der var udslagsgivende, da FFV for godt et års tid siden besluttede at gå efter en varmepumpeløsning, fortæller Christian Møller, der er direktør i FFV.

FFV var ligesom mange andre fjernvarmeselskaber presset, fordi en række tilskud til elproduktion faldt bort, hvilket betød, at prisen på FFV's fjernvarme for et år siden blev sat markant i vejret.

- Det var primært den samfundsøkonomiske interesse, der gjorde, at vi kunne få tilladelse til at erstatte naturgassen med en varmepumpe. Myndighederne kigger på samfundsøkonomi og ikke så meget på klima. Faaborg er jo et naturgasforsynet område, og man skal kunne lave en beregning, der viser, at det samfundsøkonomisk er billigere at fyre med noget andet end naturgas for at få lov til det, forklarer Christian Møller.

Det har FFV så gjort med hjælp fra Planenergi. Og løsningen blev altså en varmepumpeløsning og en ny naturgaskedel - en samlet investering på godt 100 mio. kroner.

Men for Christian Møller og hans FFV-bestyrelse har klima-regnskabet også spillet en væsentlig rolle, understreger han.

- Klimaaspektet er absolut væsentligt i den her løsning, og så var det vigtigt at få prisen ned for forbrugerne, siger Christian Møller.

Værket tages i brug til december 2020.

Fakta

De nye varmepumper FFV planlægger at investere i skal primært drives af vindmølle-strøm.

Varmepumperne fungerer ved, at de suger luft ind og køler den ned. Friktionen i den proces skaber energi, som giver varme til faaborgenserne.

FFVs nye naturgaskedel vil også være i stand til at bruge bio-gas. I dag køber FFV bio-gas, der blandes i naturgassen, hos Nature Energy ved Heden.

FFV-direktør Christian Møller: - Det var primært den samfundsøkonomiske interesse, der gjorde, at vi kunne få tilladelse til at erstatte naturgassen med en varmepumpe. Foto: Bent Warncke

Varmepumpe

Varmepumpen FFV investerer i bliver på 10,5 MW og skal primært drives af vindmølle-strøm.

Varmepumper fungerer ved, at de suger luft ind og køler den ned. Friktionen i den proces skaber energi, som giver varme til faaborgenserne.

FFVs nye naturgaskedel med en kapacitet på 20 MW vil også være i stand til at bruge bio-gas.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce