Annonce
Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Væn dig til at lægge lidt fra med det samme, også selv om du lige er begyndt som iværksætter og tænker på alt andet end pension, lyder rådet fra sparekassen. Arkivfoto.
Selvstændige glemmer ofte at spare op til pensionen eller at forsikre sig selv og familien i tilfælde af sygdom eller død.

STRUER: ”Lidt har også ret”, lyder et af de mange jyske ordsprog om nøjsomhed og beskedenhed.

Og det er da heller æ’ engang løwn - især ikke, når det handler om at spare op til livet efter den sidste arbejdsdag. Alligevel kunne brancheorganisationen Forsikring og Pension sidste år i en undersøgelse konstatere, at halvdelen af de selvstændige slet ikke sparer op til pension.

Det er desværre ikke et ukendt fænomen for John Bruni Pedersen, der er afdelingsdirektør for Sparekassen Vendsyssels erhvervsfilial i Struer. Her rådgiver han erhvervskunder fra Thy og Vestjylland, og han må gentage det samme råd igen og igen:

- Du må hellere lægge lidt fra til pensionen end ingenting. Det er bedst at komme i gang, og så kan man altid supplere op, når året er gået, hvis der er overskud til at lægge mere fra, siger han.

Den typiske grund til, at erhvervsdrivende fravælger pensionen er, at de ”sparer op i virksomheden”, men det kan være en risikabel strategi, advarer John Bruni Pedersen.

- Man skal passe på ikke at lægge alle sine æg i samme kurv. Hvis man skyder alle sine penge ind i virksomheden, vil den så stadig være lige så meget værd, den dag hvor man gerne vil sælge for at trække sig tilbage? Mange vælger jo at handle med et firma, fordi de har gode personlige relationer, og hvis ejeren ikke er der længere, har firmaet så samme værdi? Og så skal man også huske, at en pension er kreditorbeskyttet. Hvis det går galt med firmaet, har man stadig sin pensionsopsparing, siger han.

Annonce

Sparekassen Vendsyssel

Sparekassen Vendsyssel har 500 medarbejdere, hvor af en femtedel sidder på hovedkontoret og fylder godt op i den lille nordjyske landsby Vrå med kun 2500 indbyggere.

Sparekassen er oprindeligt etableret som et lokalt nordjysk pengeinstitut, men via fusioner og opkøb af blandt andet Østjydsk Bank har vendelboerne bredt sig syd for Limfjorden også, så sparekassen nu har organiseret sig i ni regioner fordelt ud over Vendsyssel, Himmerland og Nordvestjylland.

Afdelingen i Struer er et resultat af fusionen med Sparekassen Limfjorden, som ophørte 1. januar 2012.

John Bruni Pedersen er leder af erhvervsafdelingen, som betjener erhvervskunder fra Thy, ned over Thyholm og sydover mod Holstebro, fra den nyrenoverede gamle postbygning i Struer. Endvidere er der erhvervsrådgivere i Sparekassens Lemvig og Snedsted afdeling.

Hjemmeside: www.sparv.dk

75 procent af lønnen

De fleste har behov for en mindre indtægt, når de når pensionsalderen. Der er selvfølgelig også stor forskel på, hvor meget man har brug for på pensionstidspunktet – hvorfor den individuelle rådgivning er vigtig.

Men som tommelfingerregel bør man spare så meget op, at man som pensionist har mindst 75 procent af den indtægt, man havde ved at arbejde.

- Lønmodtagere sparer typisk 12-15 procent af månedslønnen op til pension, ofte som led i overenskomster. Det kan være en udmærket rettesnor for, hvor meget man bør spare op. Derfor er det også vigtigt, at man kommer hurtigt i gang, så man vænner sig til at lægge penge fra til pensionen løbende i stedet for, at man udskyder det og skal indbetale hele årets pension på én gang i december måned, siger John Bruni Pedersen.

Der er grundlæggende tre måder at spare op til pension: Aldersopsparing, ratepension eller livrente.

- Aldersopsparing er, hvad der tidligere hed kapitalpension, hvor man sparer et beløb op, som udbetales på én gang. Den har en billig pensionsafkast-skat, men er mest attraktiv, hvis man har færre end fem år til pensionsalderen. Generelt er ordningen god til dem som ønsker et engangsbeløb udbetalt, forklarer John Bruni Pedersen.

Ratepension er langt den mest udbredte måde at spare op til pensionen, især hvis man betaler topskat, for her er der skattefradrag af det indbetalte beløb. Til gengæld er der et loft på, hvor meget man må indskyde. I 2019 er grænsen på 55.900 kroner.

- Nogle foretrækker den såkaldte livrente, fordi der ikke er noget loft over, hvor meget man må indbetale. Mens ratepensionen typiske udbetales over 10 år, så fortsætter livrente-udbetalingen resten af livet. Og hvis man tegner en forsikring, kan udbetalingen fortsætte til de efterladte, hvis man dør, forklarer John Bruni Pedersen.

Gem overskud til pension

Og så findes der faktisk også en fjerde ordning, som alt for mange selvstændige overser: 30 procents-ordningen.

- Selvstændige kan vælge at spare helt op til 30 procent af virksomhedens overskud op til pension – med fuldt skattefradrag. Det er der mange, der vil kunne få gavn af, siger John Bruni Pedersen.

Generelt er der ikke nogen ”rigtig eller forkert” løsning. Det er meget individuelt, og derfor bør man tale med sin bank eller sparekasse om det – og ikke kun én gang i livet.

- Dine personlige forhold kan nå at ændre sig mange gange i livet, så vi inviterer kunderne ind til en snak løbende for lige at høre, om der er sket noget, som kan gøre det relevant at ændre på pension og forsikringer, for eksempel for at tilgodese familien, hvis man skulle gå bort. Der er også stor forskel på, hvilke planer man har for pension. Nogle glæder sig til pensionen og vil have et ordentligt skrald, hvor de vil købe en bil eller rejse jorden rundt, mens andre bare vil have en stabil indtægt, siger sparekasse-rådgiveren.

Mange selvstændige kender ikke nok til mulighederne for blandt andet at lægge op til 30 procent af overskuddet fra til pension, fortæller erhvervsrådgiver John Bruni Pedersen. Foto: Anders Trærup/Sparekassen Vendsyssel

Husk forsikringen

Og så må den selvstændig endelig ikke glemme, at selv SuperMan kan blive ramt af kryptonit.

- Jeg hører tit den der med, at ”jeg bliver jo aldrig syg”, men vi kender desværre nok alle sammen nogen, som pludselig blev ramt af kræft eller anden alvorlig sygdom. Det er vigtigt, at man husker at forsikre både sig selv og sin familie med en sygeforsikring og gerne også en sundhedsforsikring og en høj udbetaling ved kritisk sygdom. Især den sidste kan ikke blive høj nok, hvis du spørger mig, siger John Bruni Pedersen.

De fleste lønmodtagere har adgang til en gruppelivsforsikring, og mange har også adgang til sundhedsforsikringer. Og det kan man altså også få som selvstændig.

- Jo, de tilbud har vi da også, blandt andet har vi udvidet vores ordning, så den også gælder tandskade. En sundhedsforsikring er rigtig god at have, så man hurtigt kan få hjælp og så hurtigt som muligt bliver arbejdsdygtig igen efter sygdom eller en skade, forklarer han.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce