Annonce
Middelfart

Sparekasse sender 177.679 kroner afsted til udsatte børn

Lars Svenning Andersen (tv), formand for Red Barnet, og Martin Baltser, administrerende direktør i Middelfart Sparekasse med det synlige bevis på udbyttet af første års samarbejde mellem Red Barnet og sparekassen. PR-foto
Det første af to års samarbejde mellem Red Barnet og Middelfart Sparekasse har givet 177.679 kroner til Red Barnets arbejde for udsatte børn. Dertil kommer også en masse brugt legetøj.

Middelfart: Med hjælp fra kunderne har Red Barnet fået 177.679 kroner fra Middelfart Sparekasse. Penge er målrettet Red Barnets arbejde for udsatte børn.

Kundernes hjælp består i, at de har placeret en portion af deres indlån på en MS Fokus-konto i sparekassen. Hvert år giver Middelfart Sparekasse et beløb, der svarer til én procent af det samlede indestående på alle MS Fokus-konti til et velgørende formål. I 2018 og 2019 er samarbejdspartneren Red Barnet.

- Jeg er glad for, at vi med MS Fokus kan involvere vores kunder i, hvem og hvad vi skal støtte. Kunderne er med til at bestemme, hvem samarbejdspartneren skal være, og deres opsparing bestemmer beløbet, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse i en pressemeddelelse.

Annonce

Indsat for børn i Danmark

Middelfart Sparekasses donation støtter blandt andet to af Red Barnets store indsatser her i Danmark: Projektet "SletDet", der har til formål at modvirke mobning via digitale kanaler - og at hjælpe børn, der er blevet udsat for eksempelvis deling af private billeder. Det andet program er "Plads til alle", som i samarbejde med kommuner og idrætsforeninger arbejder for at få marginaliserede børn og unge ind i foreningslivet ved både at hjælpe med at betale kontingent og udstyr og helt lavpraktisk ved at hjælpe barnet med at komme til og fra fritidsaktiviteten.

Ud over at støtte med et kontant beløb, forsøger sparekassen på flere andre måder at hjælpe ved at aktivere kunderne. Ved sparekassens årlige familiedag kan deltagerne aflevere deres brugte legetøj til Red Barnet, som sælger det videre i genbrugsbutikker i lokalområdet.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce