Annonce
Kerteminde

Sparegyser: Ét bad om ugen til ældre og handicappede

Birgitte Kejser Bock kæmper indædt for at arbejde, selvom hun er handicappet. Nu frygter hun at blive ramt af endnu en gang kommunale besparelser. Denne gang på personlig hygiejne. Foto: Michael Bager

58-årige Birgitte Kejser Bock elsker sit job, men frygter, at hun får svært ved at passe det fremover med de besparelser, der er lagt op til på ældre- og handicapområdet

Marslev: Duften af nybrygget kaffe, en stribe godmorgensmil fra kollegerne og sund motion til hjernen.

58-årige Birgitte Kejser Bock nyder hver morgen at møde op på hovedkontoret på Rosa Danica i Marslev og kaste sig over dagens opgaver. Selvom hun lever med en række alvorlige mén efter et trafikuheld for 25 år siden og egentlig kunne hæve sin pension hver dag det skulle være, insisterer hun på at arbejde trods sit handicap.

- Mit job betyder alt for mig. Jeg duer ikke til at sidde hjemme og pille mig selv i navlen. Jeg har været på pension i ti år, og det føltes som at blive smidt i skraldespanden. Her får jeg brugt hjernen, der er dejlige mennesker at være sammen med, og vi får grinet meget sammen, fortæller hun.

Men med kommunens seneste sparegyser, hvor der skal findes 20 millioner på ældre- og handicapområdet, frygter hun at miste netop dét.

Kerteminde Kommune har fra næste år opsagt en del af sit abonnement ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV), der er specialiserede i at finde rette hjælpemidler til handicappede.

Derudover skal politikerne på et møde tirsdag den 15. januar give grønt lys til en ny kvalitetsstandard, hvor der er lagt op til en lang række forringelser på personlig pleje, rengøring og hjælpemidler.

Annonce

- Hvordan skal jeg passe mit arbejde fremover, når jeg ikke kan holde en ordentlig hygiejne? Jeg kan godt selv tage et bad, men jeg skal have hjælp til at tørre min krop bagefter. Jeg kan da ikke møde op på et kontor, hvor man forventes at være præsentabel, når jeg kun kan blive vasket med vaskeklude.

Kirsten Kejser Bock
Birgitte Kejser kæmper som indædt for at arbejde selvom hun er handicappet. Hun er personlig assistent for direktøren på Rosa Danica. Foto: Michael Bager

Uværdigt

Ifølge forslaget er brusebad fremover en ugentlig engangsfornøjelse, der kun kan bestilles på hverdage. I weekenden anvendes vådservietter i stedet for vand og sæbe. Grusom læsning for blandt andre Birgitte Kejser Bock:

- Hvordan skal jeg passe mit arbejde fremover, når jeg ikke kan holde en ordentlig hygiejne? Jeg kan godt selv tage et bad, men jeg skal have hjælp til at tørre min krop bagefter. Jeg kan da ikke møde op på et kontor, hvor man forventes at være præsentabel, når jeg kun kan blive vasket med vaskeklude. Ville du gå på arbejde med fedtet hår? Det er decideret ulækkert. Det er uværdigt, siger hun.

Mandag til torsdag - 16 timer om ugen er hun personlig assistent for virksomhedens ejer, Torben Moth. Hun står op mellem klokken 4.30 og 5.00 for at blive klar til, at hjemmeplejen dukker op halvanden time senere. Halv otte drejer hun nøglen i sin bil i Munkebo for at køre mod Marslev. På Rosa Danica ville de nødigt undvære Birgitte Kejser Bock:

- Birgitte er et livsstykke og en humørspreder uden lige. Og lige det ordensmenneske, Torben har brug for, når bunkerne hober sig op på skrivebordet, siger Lis Madsen, der er personale-ansvarlig.

Birgitte Kejser kæmper som indædt for at arbejde selvom hun er handicappet. Hun er personlig assistent for direktøren på Rosa Danica. Foto: Michael Bager

Kommunen er en modspiller

Hun og Birgitte Kejser Bock stiller sig uforstående over for den evige kamp, som hun skal kæmpe for at passe sit arbejde.

- Det er konstant op ad bakke. Man ønsker fra politisk side, at vi handicappede kommer ud på arbejdsmarkedet på lige vilkår som alle andre. Samtidigt gør man det stort set umuligt for os. Kommunen burde være en medspiller, men i årevis har de ikke været andet end en modspiller, siger Birgitte Kejser Bock.

Der bliver da også talt med store bogstaver i høringssvarene til politikerne fra såvel Handicaprådet som Seniorrådet:

"Vi kan på ingen måde acceptere forringelsen af den personlige pleje, hvor man som udgangspunkt kun kan få et ugentligt bad. I hverdagen, 4 dage, kan man blive vasket med vaskeklud ved håndvask eller håndfad og i weekendens 2 dage med vådservietter eller våd-handsker. Hvorfor skulle ældre- og handicappede være mindre interesseret i deres hygiejne end kommunens almindelige borger eller kommunens politikere? Kan man virkelig byde de svageste borgere noget, man ikke ville byde sig selv?"

Ifølge Britt Pedersen, der er formand for Ældre- og Handicapudvalget (S), bør Kirsten Kejser Bock dog ikke frygte for sin fremtidige hygiejne:

- Birgitte er en handicappet borger, og kommer derfor ind under handicapkonventionerne og de regler, der gælder der om kompensation. Desuden er hver sag altid en konkret individuel vurdering. Og hvis hun har brug for mere end et bad om ugen for at passe sit job og føle sig præsentabel, så tænker jeg da, hun bliver visiteret til det.

Birgitte Kejser Bock er dog ikke overbevist:

- Jeg har foreløbig måttet kæmpe mig til alt, jeg har fået hjælp til af kommunen, og nu skal vi alle revisiteres igen, igen, igen, så lad os nu se.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce