Annonce
112

Spareforslag: Et kulturliv i chok og afmagt

H.C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby risikerer at lukke, hvis det kommunale tilskud forsvinder. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Adskillige kulturinstitutioner står til lukning eller kraftige beskæringer, hvis sparekatalog føres ud i livet. Det undrer i en tid, hvor Odense gerne vil være en attraktiv by at bo og leve i.

Vrede, chok, vantro, stille undren. Reaktionerne fra byens kulturliv på udsigten til besparelser går fra det forsigtigt afventende over det afmægtigt forbløffede til det nærmest rasende.

Som en rød tråd går det åbne spørgsmål til politikerne: - Er kultur ikke også velfærd?

Vi har taget nogle punktnedslag i det sparekatalog, som By- og Kulturforvaltningen offentliggjorde tirsdag aften, og som nu venter på at komme gennem det politiske system.

Annonce
HCA Festspillenes formand, Rune Kallager, forstår ikke de regnestykker, der ligger bag spareforslaget. Arkivfoto: Kim Rune

Festspillene

90.000 kr. i 2020 og derefter 180.000 kr. om året i 2021-23. Sådan er de nøgne tal for et punkt, der hedder "Bortfald af tilskud til H.C. Andersen Festspillene".

En, ifølge festspillenes formand Rune Kallager, katastrofal besparelse, der vil betyde lukning af sommerfestspillene i Den Fynske Landsby - samt selvfølgelig de vinterforestillinger, som festspillene de senere år har afviklet i Magasinet.

I bemærkningerne til forslaget står der: "Festspillene har kunnet generere et overskud, og sommerforestillingerne forventes fortsat at kunne gennemføres".

- Det er simpelthen ikke sandt, siger Rune Kallager, som peger på, at man i det seneste regnskab kom ud med et overskud på 5000 kr. og i de to foregående år har haft underskud på cirka 240.000 og 180.000 kr. Så hvordan man i forhold til disse tal skal kunne fastholde festspillene uden kommunalt tilskud, er en gåde, siger Rune Kallager, der fortæller, at han før har været i clinch med det kommunale embedsværk, når det gælder forhandlinger om tilskud. Og at han før har gået direkte til politikerne for at få skabt klarhed om festspillenes fremtid frem for at tage, som han siger det, langstrakte forhandlinger med embedsværket.

- Det minder lidt om et hævntogt, lyder det fra Rune Kallager, som peger på det lettere absurde i, at festspillene hvert år betaler 60.000 kr. til Den Fynske Landsby og 145.000 til Magasinet i leje for henholdsvis sommer- og vinterspil, og at disse offentlige indtægter vil bortfalde, hvis festspillene må lukke.

Bigbandet og akademiet

613.000 kr. i 2020 og 1,124 mio. kr. hvert år i 2021-23. Det er tallene under sparepunktet: "Bortfald af tilskud til TipToe BigBand".

I bemærkningerne til spareforslaget står der: "Vil føre til en lukning". Og det er ifølge bigbandets chefdirigent Torben Sminge også konsekvensen. Spareforslaget kommer, fortæller han, på det værst tænkelige tidspunkt. TipToe er nemlig i konstruktive forhandlinger med Statens Kunstråd om en flerårig støtteaftale. Men hvis kommunen ikke vil støtte længere, falder den mulighed væk.

- Det er en fantastisk jubilæumsgave fra kommunen, lyder det sarkastisk fra Torben Sminge med tanke på, at bandet fylder 25 år i år.

- Den der med fra stor by til storby hænger ikke rigtig sammen mere, når det gælder kultur, tilføjer han.

Det er ikke længere siden end september 2017, at Det Fynske Kunstakademi sidst var truet med lukning. Nu står akademiet til at lukke ifølge spareforslaget. Der kan spares 1,646 mio. kr. årligt på den konto, og det giver samtidig mulighed for, at kommunen kan sælge museumsbygningen i Jernbanegade, som kunstakademiet midlertidigt holder til i.

- Det er synd for Odense. Hver gang byen har taget et skridt frem, tager den to tilbage, siger kunstakademiets rektor Lars Bent Pedersen, som peger på, at byen vil miste arbejdspladser, tiltrækningskraft og ikke mindst et statsligt tilskud på ca. 1,4 mio. kr. til akademiet, hvis det lukker.

TipToe Bigband er dødsdømt ifølge spareforslaget. Arkivfoto

Zoo og museerne

Odense Zoo modtager kommunale tilskud til både drift og anlæg. Anlægstilskuddene skal ifølge spareforslaget forsvinde, og her er der tale om 2,975 mio. kr. i 2020 og 5,95 mio. kr. hvert år i 2021-23. Det er den største enkeltstående besparelse i kataloget.

For Zoo-direktør Bjarne Klausen ville det betyde, at alle planer om at udvikle Zoo må lægges i skuffen. Det at udvikle sig, det at få nye attraktioner til publikum, er ifølge Bjarne Klausen essentielt, hvis man skal fastholde et højt besøgstal. En manglende kommunal støtte til nye anlæg vil også betyde, at det bliver svært, nærmest umuligt, at få penge fra fonde.

Bjarne Klausen tilføjer, at manglende tilskud til anlæg kan gå ud over driften. Nødvendig reparation af styrings- og rensningsanlæg i Oceanium er en af de udgifter, der var tænkt dækket via anlægstilskuddet, men som nu måske skal tages fra driften.

Store aktører som Brandts og Odense Bys Museer går heller ikke ram forbi i spareforslaget. Odense Bys Museer får ifølge forslaget reduceret tilskuddet med 469.000 kr. i 2020 stigende til 2,815 mio. kr. årligt i '21-23.

Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen forholder sig afventende, men peger på, at det stadig er vigtigt, at man har en (kulturelt) attraktiv by i en tid, hvor man bygger nye hoteller og gerne vil tiltrække flere turister.

På Brandts falder en halv mio. kr. i 2020 og en mio. kr. om året i '21-23 væk ifølge forslaget. Her undrer direktøren Mads Damsbo sig over, hvordan Odense på den ene side gerne vil være en fed by at bo og leve i og gerne vil tiltrække udenbys arbejdskraft, samtidig med, man gør byen kulturelt uattraktiv.

- Kultur er også kernevelfærd, og det er ærgerligt, byrådet ikke har blik for det, siger Mads Damsbo.

For ikke længe siden flyttede Det Fynske Kunstakademi ind i den gamle museumsbygning i Jernbanegade. Nu foreslås akademiet lukket, og bygningen kan eventuelt sælges. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce