Annonce
Udland

Spaniens kong Juan Carlos vil abdicere

Spaniens upopulære konge vil overlade tronen til sin søn Felipe. Juan Carlos forklarer sig senere mandag.

Spaniens kong Juan Carlos vil abdicere, bebuder premierminister Mariano Rajoy.

Ifølge premierministeren skal en forfatningsændring nu sørge for, at den 76-årige konge kan trække sig før tid og overlade tronen til sit yngste barn og eneste søn, den 46-årige kronprins Felipe.

- Hans majestæt kong Juan Carlos har netop informeret mig om sit ønske om at give afkald på tronen og begynde processen med arvefølgen, siger Mariano Rajoy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kongen vil selv henvende sig til den spanske befolkning senere mandag for at forklare, hvorfor han vælger at abdicere.

- Årsagen til kongens beslutning er noget, han selv vil fortælle til det spanske folk, siger Mariano Rajoy.

- Kongen er overbevist om, at dette er det rette tidspunkt til at skifte statsoverhoved, tilføjer premierministeren.

Udmeldingen kommer som en overraskelse for mange, idet kongen gentagne gange har afvist, at han kunne finde på at træde tilbage.

Kong Juan Carlos nød tidligere meget stor støtte, respekt og sympati blandt spanierne, idet han efter diktator Francos død i 1975 tog teten for at føre Spanien ind i en demokratisk styreform.

Men i de senere år er den folkelige opbakning faldet efter en perlerække af skandaler. Det skyldes blandt andet, at kongen i 2012 drog på safari i Afrika på et tidspunkt, hvor Spanien var i en dyb økonomisk recession.

Samtidig er hans datter prinsesse Cristina sammen med sin mand blandet ind i en retssag om svindel og korruption, som har skadet kongehusets omdømme yderligere.

I en meningsmåling i februar 2014 sagde 62 procent af spanierne, at den 76-årige konge skulle abdicere og give plads til sin søn. Kronprins Felipe bliver kong Felipe VI.

Juan Carlos har de seneste år kæmpet med et skrantende helbred og har gennemgået en række hofteoperationer. Han har siddet på tronen i 39 år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce