Annonce
Bagsiden

Spørg Sprogdoktoren: Er det agtigt – eller naragtigt?

Tegning: Gert Ejton
Det engelske ”ish” er på dansk blevet til ”agtigt”. En læser kalder det for ”det argeste ukrudt”.

Livagtigt, tyvagtigt, barnagtigt, løgnagtigt, naragtigt, hverdagsagtigt, spøgelsesagtigt, fordelagtigt, pinagtigt, fejlagtigt, skabagtigt, drilagtigt, krampagtigt, amatøragtigt, fabelagtigt.

Vi har masser af ord, der ender på ”agtigt”. De bruges om noget, der minder om noget, ligner noget, er forbundet med noget eller er udstyret eller behæftet med noget.

Men det er nyt, at endelsen kan stå alene efter kan hæftes på en hel sætning.

Annonce

Læser har fået nok

En læser, Kirsten Kramhøft fra Odense NV, har fået nok af den nye brug. Hun skriver:

- Jeg har efterhånden så krumme tæer, så de ikke kan være i mine sko. Eksempler:

”Jeg er så startruck, dem kender jeg jo agtigt.” (Sagt af en ung Bodilprismodtager).

”Han er jo kongen i køkkenet agtigt.” (Sagt om manden, der laver mad).

”Det skal nok gå i dag agtigt.” ”Vi prøver lige igen agtigt.” (Begge hørt i tv).

- Hvor kommer dette ukrudt fra? Hvordan opstår sådan et udtryk? Agtigt bliver brugt i flæng og har jo ingen mening. Vi har udtrykket sprogblomster, men dette er det argeste ukrudt. Jeg håber, at du kan finde forklaringen, skriver læseren.

Annonce

En afløser for ”ligesom”

Svar: Forklaringen er – også i dette tilfælde – afsmitning fra engelsk, nemlig fra endelsen ”ish”. Men først tilføjer jeg et par andre eksempler.

Sangeren Andreas Odbjerg sagde forleden i DR1: ”Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg kan være mig selv agtigt.”

Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg kan være mig selv agtigt.

Andreas Odbjerg, sanger

Sangeren Hjalmer Larsen i TV2 Fyn: ”Vi kommer med de navne, vi synes er de bedste agtigt.”

Og på P4 hørte jeg værten Carsten Bang spørge sangeren Kaya Brüel: ”Hvor du blev i rollen agtigt?”

”Agtigt”, brugt på denne måde, er blevet en epidemi, især blandt yngre. Det virker, som om det har afløst et andet modeord, nemlig ”lissom” (ligesom).

Det er dog ikke alle, der oversætter det engelske ”ish” til ”agtigt”. Mange bruger det originale engelske udtryk, der ligeledes er en endelse på tillægsord, f.eks. i ordet English.

Jeg fik for nylig en sms, hvor afsenderen skrev, at han ville komme ”klokken 16.30-ish”. Meningen var, at afsenderen ville komme cirka klokken 16.30.

Annonce

Agtig er oprindelig tysk

”Agtig” er et gammelt indlån fra tysk, så sproglig import er bestemt ikke noget nyt. Det nye er, at engelsk i dag leverer stort set hele vores import af ord og vendinger.

Sprogforskeren Rita Therkelsen dokumenterer i en artikel fra 2009, at ”agtig” kan følge efter hele sætninger, og at ”agtig” kan bruges som selvstændigt tillægsord med betydningen ”slags”.

Berlingske Tidende skrev i 1995: ”Jeg følte mig så Palle alene i verden agtig.”

Bogen ”Nye ord i dansk” daterer det selvstændige ord agtig til 1998

Også andre sprogforskere har i nyere tid beskæftiget sig med ”agtig”. De fastslår, at ”agtig” som afledning til hele sætninger ikke blot er noget, som de unge bruger, men at det også findes hos ældre generationer, og at der dermed formentlig er tale om en egentlig sprogforandring.

Annonce

Ish-agtigt

Sprogforskeren Margrethe Heidemann Andersen skrev i 2018 om udtrykket ”ish”:

”I den senere tid har jeg lagt mærke til, at den engelske afledning ”ish”, der betyder nogenlunde det samme som ”agtig”, tilsyneladende er på vej frem i dansk.

En søgning i Infomedias artikelarkiv viser mange eksempler på, at ”ish” hæftes på danske ord og sætninger, fuldstændig som ”agtig”.

Ofte handler det om klokkeslæt, hvor ”ish” angiver, at der er tale om et cirka-tidspunkt som i eksemplet her: ”Begge steder har åbent klokken 8-22-23’ish” (b.dk. 27. oktober 2013).

Annonce

Hvordan er vejret-ish?

Tilsyneladende kan endelsen ”ish” bruges i stort set alle sammenhænge:

”Det var super hyggeligt og vel sådan lidt krydstogt-ish.” (Berlingske 16. november 2013).

”Det bliver ofte til de samme ensformige hverdagsstatusser af mit humør, hvad jeg laver, hvad jeg spiser, og hvordan vejret er ish.” (Eurowoman.dk 8.4. 2015).

En undersøgelse viser, at ”ish” primært optræder i sociale medier, mens ”agtig” primært bruges i aviserne.

Det har sikkert en udmærket forklaring: At skrive tre bogstaver på sociale medier er hurtigere end at skrive fem. Agtigt.

Har du et spørgsmål om det danske sprog, kan du maile til: sprog@fyens.dk.

Annonce
Odense For abonnenter

Hammeren falder over diesel-syndere i Odense: Overvågning udskriver bøder for en kvart million om måneden

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Boldene fløj i øst og vest i åbningskampen - men Viktor Axelsen bevarede det kølige overblik og vandt

Kerteminde For abonnenter

Hårdtprøvede lejere barrikaderer sig mod rotter: - De skramlede i væggen bag mit sengegærde

Fyn

Læger opfordrer til stadig at lade sig corona-teste: Testcenter er gået fra 8500 til 1500 daglige tests

Assens

Nordsjællandsk journalistpar udlever drømmen på Vestfyn: De vil åbne lokal café med havudsigt

Sport

Derbyvinderen er klar: Årets bedste løb på Fyens Væddeløbsbane

Nordfyn For abonnenter

Kørelæreren viser rundt: Kom tæt på Nordfyns trafikale brændpunkter

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Nyborg

Bytte- og børsdag for frimærkesamlere

Odense

Nye detaljerede målinger afslører: Gartnerier udleder fortsat gift til vandløb

Danmark

Lotte mistede sin blot 12 dage gamle søn: Vi havde jo alt stående klar til, at vi skulle have en baby med hjem og leve i en boble

Kerteminde

Efter en stribe kritiske beretninger om værtshus: Der er også en anden historie, fortæller øjenvidne

Middelfart For abonnenter

Kraftige naboprotester tvinger Kvickly til at tage mere hensyn: Varehus må skrotte halvdelen af udvidelsesplaner i villakvarter

Faaborg-Midtfyn

Bil 'fløj' af Svendborgmotorvejen: Pas på regnvåde veje derude

Annonce