Annonce
Bagsiden

Spørg Sprogdoktoren: Er det agtigt – eller naragtigt?

Tegning: Gert Ejton
Det engelske ”ish” er på dansk blevet til ”agtigt”. En læser kalder det for ”det argeste ukrudt”.

Livagtigt, tyvagtigt, barnagtigt, løgnagtigt, naragtigt, hverdagsagtigt, spøgelsesagtigt, fordelagtigt, pinagtigt, fejlagtigt, skabagtigt, drilagtigt, krampagtigt, amatøragtigt, fabelagtigt.

Vi har masser af ord, der ender på ”agtigt”. De bruges om noget, der minder om noget, ligner noget, er forbundet med noget eller er udstyret eller behæftet med noget.

Men det er nyt, at endelsen kan stå alene efter kan hæftes på en hel sætning.

Annonce

Læser har fået nok

En læser, Kirsten Kramhøft fra Odense NV, har fået nok af den nye brug. Hun skriver:

- Jeg har efterhånden så krumme tæer, så de ikke kan være i mine sko. Eksempler:

”Jeg er så startruck, dem kender jeg jo agtigt.” (Sagt af en ung Bodilprismodtager).

”Han er jo kongen i køkkenet agtigt.” (Sagt om manden, der laver mad).

”Det skal nok gå i dag agtigt.” ”Vi prøver lige igen agtigt.” (Begge hørt i tv).

- Hvor kommer dette ukrudt fra? Hvordan opstår sådan et udtryk? Agtigt bliver brugt i flæng og har jo ingen mening. Vi har udtrykket sprogblomster, men dette er det argeste ukrudt. Jeg håber, at du kan finde forklaringen, skriver læseren.

Annonce

En afløser for ”ligesom”

Svar: Forklaringen er – også i dette tilfælde – afsmitning fra engelsk, nemlig fra endelsen ”ish”. Men først tilføjer jeg et par andre eksempler.

Sangeren Andreas Odbjerg sagde forleden i DR1: ”Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg kan være mig selv agtigt.”

Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg kan være mig selv agtigt.

Andreas Odbjerg, sanger

Sangeren Hjalmer Larsen i TV2 Fyn: ”Vi kommer med de navne, vi synes er de bedste agtigt.”

Og på P4 hørte jeg værten Carsten Bang spørge sangeren Kaya Brüel: ”Hvor du blev i rollen agtigt?”

”Agtigt”, brugt på denne måde, er blevet en epidemi, især blandt yngre. Det virker, som om det har afløst et andet modeord, nemlig ”lissom” (ligesom).

Det er dog ikke alle, der oversætter det engelske ”ish” til ”agtigt”. Mange bruger det originale engelske udtryk, der ligeledes er en endelse på tillægsord, f.eks. i ordet English.

Jeg fik for nylig en sms, hvor afsenderen skrev, at han ville komme ”klokken 16.30-ish”. Meningen var, at afsenderen ville komme cirka klokken 16.30.

Annonce

Agtig er oprindelig tysk

”Agtig” er et gammelt indlån fra tysk, så sproglig import er bestemt ikke noget nyt. Det nye er, at engelsk i dag leverer stort set hele vores import af ord og vendinger.

Sprogforskeren Rita Therkelsen dokumenterer i en artikel fra 2009, at ”agtig” kan følge efter hele sætninger, og at ”agtig” kan bruges som selvstændigt tillægsord med betydningen ”slags”.

Berlingske Tidende skrev i 1995: ”Jeg følte mig så Palle alene i verden agtig.”

Bogen ”Nye ord i dansk” daterer det selvstændige ord agtig til 1998

Også andre sprogforskere har i nyere tid beskæftiget sig med ”agtig”. De fastslår, at ”agtig” som afledning til hele sætninger ikke blot er noget, som de unge bruger, men at det også findes hos ældre generationer, og at der dermed formentlig er tale om en egentlig sprogforandring.

Annonce

Ish-agtigt

Sprogforskeren Margrethe Heidemann Andersen skrev i 2018 om udtrykket ”ish”:

”I den senere tid har jeg lagt mærke til, at den engelske afledning ”ish”, der betyder nogenlunde det samme som ”agtig”, tilsyneladende er på vej frem i dansk.

En søgning i Infomedias artikelarkiv viser mange eksempler på, at ”ish” hæftes på danske ord og sætninger, fuldstændig som ”agtig”.

Ofte handler det om klokkeslæt, hvor ”ish” angiver, at der er tale om et cirka-tidspunkt som i eksemplet her: ”Begge steder har åbent klokken 8-22-23’ish” (b.dk. 27. oktober 2013).

Annonce

Hvordan er vejret-ish?

Tilsyneladende kan endelsen ”ish” bruges i stort set alle sammenhænge:

”Det var super hyggeligt og vel sådan lidt krydstogt-ish.” (Berlingske 16. november 2013).

”Det bliver ofte til de samme ensformige hverdagsstatusser af mit humør, hvad jeg laver, hvad jeg spiser, og hvordan vejret er ish.” (Eurowoman.dk 8.4. 2015).

En undersøgelse viser, at ”ish” primært optræder i sociale medier, mens ”agtig” primært bruges i aviserne.

Det har sikkert en udmærket forklaring: At skrive tre bogstaver på sociale medier er hurtigere end at skrive fem. Agtigt.

Har du et spørgsmål om det danske sprog, kan du maile til: sprog@fyens.dk.

Annonce
Middelfart For abonnenter

Bedemænd undrer sig over kirke og provsti: Lukker kapel og køber kontor for millioner

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Mød Danmarks største letbane-nørd: Henrik rejser 10 gange om året - bare for at kigge på letbaner

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Intet er sket med faldefærdig bygning, selvom deadline blev overskredet for en måned siden: - Skal vi komme til skade eller miste livet, før nogen gør noget?

Odense

Politiet er klar forud for letbanens store åbningsdag: - Hvis vi kan få en dag uden nogen uheld er det en succes

Navne For abonnenter

Det pengeløse samfund truer: Eriks mission er at forhindre det

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Kerteminde For abonnenter

Eksklusivt badehotel forsinket igen: - Men hellere tage tiden, så det bliver creme de la creme

Sport For abonnenter

Odense Håndbold kan score DM-guldet på festdag - men holdet og Mie Højlund må forvente modtræk

Har solgt rekordmange T-shirts – omsætningen nærmer sig en halv milliard: - Det gør en forskel, når verden begynder at gynge, at vi har medarbejdere, der er rolige og erfarne

Assens

Mug på væggene, fugtplamager og skimmelvækst: Staten sælger nedslidte ejendomme, efter 100.000 træer er plantet i området

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Odense For abonnenter

21-årig sprang om på bagsædet under kørsel: Kørte ind i politibil

Odense For abonnenter

Rekordresultat i gourmetrestaurant: - Vi har været dygtige, vi har haft rigtig mange gæster

Middelfart

Ejby manglede en tradition - nu står frivillige sammen om at skabe den

Annonce