Annonce
Livsstil

Spørg Kjeld Bjerre: Sprit løser alle problemer

Tegning: Gert Ejton
Annonce

Hej Kjeld Bjerre

Apropos læserbrev med overskriften ”Gummi bliver til smat”, så har jeg en løsning!

Jeg er født i 1950, og det er nok en del af problemet, for hvis man havde været yngre, havde løsningen ligget ligefor: Smid skidtet ud og køb noget nyt!

Det er ikke så let i min alder, for vi er jo opdraget til, at man selvfølgelig ikke smider noget ud, der virker. Jeg havde en transportabel radio liggende efter min far. Han var nyheds-freak, så han tog radioen med sig overalt, så han altid kunne høre Nyhederne.

Jeg stillede så radioen på mit skrivebord, og den fungerede faktisk udmærket, men man skulle ikke flytte rundt på den - den havde nemlig den der gummiagtige overflade, som med tiden blev ualmindeligt ulækker at røre ved. Jeg prøvede alt for at rense den af - men desværre uden succes, og jeg havde faktisk besluttet mig til at smide fars radio ud. Men inden den røg i traileren og blev kørt til elektronik-skrot, besluttede jeg mig for prøve en sidste gang.

Jeg gav den en ordentlig omgang med en almindelig køkkenskuresvamp og sprit, og ”Wunder über Wunder” som tyskerne siger - det virkede!

Den klistrede overflade forsvandt og blev erstattet af en glat overflade, som er behagelig at røre ved.

Med venlig hilsen

Jan Poulsen, Bogense

Annonce

Hej Jan

Miraklernes tid er tydeligvis ikke forbi endnu. Men helt ind i himlen vokser træerne nok heller ikke. I sidste uge fortalte jeg, hvad et par fagfolk fra plastic-branchen mente om det underlige fænomen, at den bløde gummiagtige belægning på visse typer værktøj og andet kan blive fedtet og ulækker med alderen.

Ingen af de kloge hoveder påstod at kende til én enkel og sikker forklaring, men den ene foreslog faktisk, at det kunne være indholdet af ”blødgører”, som sveder ud igennem plastens overflade.

Sagen er nemlig, at det, vi måske tænker på som gummi, faktisk er plastic - den bløde belægning er jo støbt sammen med den øvrige og hårde overflade af plastic. Blot er der tale om en udpræget blød plastic, og det er ikke noget, som kommer af sig selv: De fleste plasttyper er i udgangspunktet hårde som sten, men ved at tilsætte ”blødgører” kan man gøre det smidigt og blødt som gummi.

De orange udbredte afløbsrør, vi alle kender, er således lavet af næsten rent pvc (PolyVinylChlorid - på engelsk bare kaldet vinyl, omend de færreste kender forskel, så når en amerikaner siger vinyl, mener han faktisk bare plastic) - en haveslange er også lavet af pvc, men den er pumpet med blødgører, så den bliver blød og føjelig.

Det varer dog ikke evigt - efter nogle år i haveskuret bliver slangen stiv og uhåndterlig, og til sidst bliver den så hård, at den revner og knækker. Og hvorfor er alt dette interessant?

Fordi - kan du huske, at vi for nogle år siden kunne læse og høre om ftalater alle vegne?

Aviser, radio og fjernsyn var fyldt med uhyggelige historier om, vi snart ikke kan få børn, fordi mænds sædkvalitet bliver ødelagt af ”hormonforstyrrende” ftalater - og det er noget, som begynder i barndommen, når vi sidder i kravlegården og gnasker på billigt kinesisk legetøj - selv sutterne var fyldt med ftalater - fanme!

Der var og er det rigtige i historien, at talløse (og i øvrigt udmærkede) produkter er fremstillet af blødgjort plast - det er billigt og skide effektivt. Men da man opdagede, at ftalaterne dels er farlige for helbredet, dels at plasten langsomt afgiver ftalaterne, vedtog man i EU - det skide forbandede EU - at begrænse brugen.

Dels blev de farligste ftalater helt udfaset, dels kom der regler for, hvilke og hvor meget der må anvendes i hvilke produkter - og industrien fandt på gode alternativer. Det skete særligt med henblik på legetøj til børn og emballage til fødevarer.

I dag skulle der altså inden for EU være styr på problemerne. Men i Kina spiller de efter andre regler, og da ftalater er både effektive og billigere end alternativerne, så har man altså løbende fundet eksempler på, at kinesisk-fremstillet legetøj den dag i dag indeholder ftalater. Det er ganske vist ulovligt at importere og sælge disse produkter i EU, men man kan jo købe hvad som helst via internettet - direkte fra Kina.

Og nu er det så, at jeg tænker: Alle og enhver ved, at hvis man handler med sutter og legetøj til små børn, skal der være styr på ftalaterne - og det må vi gå ud fra, at der er.

Men det firma, som importerer en billig boremaskine eller skruenøgle, tænker de på, hvad den fine og bløde belægning på håndtaget er lavet af?

Næppe - jeg tror ikke, at de skænker det en tanke. Og eftersom det typiske Kina-produkt skal være det billigste af det billige, så er det jo en nærliggende tanke, at de bruger billige og effektive ftalater frem for de dyrere alternativer.

Det er ikke noget, jeg har forstand på - det er bare en tanke. Men måske den er værd at tænke: Når den bløde og ”ergonomiske” belægning på værktøjet bliver klistret, er det så ftalater - bliver de optaget igennem huden, når vi holder om værktøjet? Er ftalater opløselige i sprit?

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

S-politiker om klinkesag fra Bolbro: - Jeg synes, det er provokerende

Odense For abonnenter

Jura-professor klar til kamp: Klinke-strid kan ende i retssag mod Odense Kommune

Annonce