Annonce
Faaborg-Midtfyn

Spænding på lærerværelset: Radikale Søren og Venstre-Ole tilbage i hverdagen

Søren Hillers (R) venter spændt på de personlige stemmetal. Foto: Kim Rune
Både Søren Hillers (R) og Venstres Ole Pedersen er torsdag tilbage på deres arbejde i skoleverdenen efter en lang valgkamp. Begge venter spændt på de personlige stemmetal.

Faaborg-Midtfyn: - Overordnet set er jeg vildt glad for, at vi fik vundet vores mandat tilbage på Fyn. Det er jo det, som vi alle har knoklet for. Så går jeg og venter på, at de personlige stemmetal bliver talt op.

Sådan lyder meldingen fra De Radikales Søren Hillers torsdag formiddag. Han er i kamp om det ene fynske radikale mandat med blandt andre Camilla Hersom.

- Uanset hvordan det ender, så er jeg glad for det, som jeg nåede at gøre i valgkampen, tilføjer folketingskandidaten.

Han har haft orlov fra sit arbejde som skoleleder på Brobyskolerne i de fire uger, som valgkampen har varet.

- Jeg skal over og se til min skole. Om de har det godt. Jeg har ikke hørt andet, så det går jeg ud fra, at de har. Så skal jeg holde øje med telefonerne, og jeg skal nok love at råbe højt, hvis jeg sendes i folketinget, griner Søren Hillers.

Annonce
Ole Pedersen, folketingskandidat for Venstre, håber på en fordobling af sit personlige stemmetal i forhold til det seneste folketingsvalg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Fordobling af stemmetal

Hos Venstres Ole Pedersen var der på samme tidspunkt sommerfugle i maven. Det var ikke kun fordi, at han havde et hold elever til historieeksamen på fri- og efterskolen Hjemly på Midtfyn. Det var i høj grad på grund af et godt valg til Venstre, som fik fire mandater på Fyn.

- Der er masser af sommerfugle i maven, og da vi fik det fjerde mandat, så har man selvfølgelig en chance, men der er også andre, der titter frem. Jeg har heldigvis verdens bedste job her på Hjemly, men jeg kunne godt tænke mig at prøve det her af, siger Venstremanden, der har prøvet turen før.

- Jeg er da hammerspændt. Mit første mål var at fordoble mit personlige stemmetal. Nogle af de første valgsteder jeg var på, har jeg som minimum fordoblet det, men om det på nogen måde er nok, det ved jeg ikke. Der er mange ting, der spiller ind, siger Ole Pedersen.

Om der også bliver en anden gang for Søren Hillers, hvis det ikke lykkes denne gang, det har han ikke taget stilling til endnu.

- Nej, der tror jeg lige, at man skal gå henover sommeren, inden man træffer afgørelse. For det er hårdt arbejde at være kandidat. I hvert fald hvis man vil være en aktiv kandidat. Alt hvad der ligger efter 5. juni, det har jeg ikke forholdt mig til, siger Søren Hillers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce