Annonce
Interview

Soulaima Gourani: Fremtiden? Den kan bare komme an

Soulaima Gourani er begejstret for fremtidens mange muligheder, og det bør vi også være i Danmark, selvom vi ikke bor i Silicon Valley, som hun. Fremtiden kommer nemlig - om vi vil det eller ej, og vi kan lige så godt være parate, mener hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fremtiden ser både lys og positiv ud, hvis du spørger Soulaima Gourani. For selvom det arbejdsmarked, vi har i dag, kommer til at ændre sig markant i løbet af de næste 10 år, og tusindvis af job vil forsvinde, vil både job og arbejdsmarked blive erstattet af noget nyt - og bedre. Det har Soulaima Gourani skrevet om i bogen "Design din fremtid".

ODENSE: Det er som om, der findes to fortællinger om forfatter, foredragsholder, virksomhedsejer og -rådgiver Soulaima Gourani.

Der er den Soulaima, der er opkaldt efter en robåd i Kerteminde og er datter af en ufaglært dansk kvinde og en sømand fra Marokko. Den Soulaima, der voksede op i både Munkebo og Vollsmose, gik på teknisk skole og som, da hun arbejdsløs efter endt videregående uddannelse og stod på bistandskontoret i Odense, fik at vide, at "man kunne da bruge hende til at male stakit".

Og så er der den Soulaima, hvis far uddannede sig til ingeniør i Danmark. Den Soulaima, som overhovedet ikke skulle male stakitter, men i stedet rejste ud i verden, bosatte sig i både Schweiz, Norge og Luxembourg og tog lederkurser på Harvard University.

Den Soulaima, der i dag bor i hjertet af Silicon Valley i Californien, hvor hun ejer fire start-ups, rådgiver virksomheder og skriver bøger som "Design din fremtid".

Annonce
Halvdelen af Apples medarbejdere har ikke engang en gymnasial uddannelse, fordi direktøren Tim Cook mener, at gymnasier og videregående uddannelser er håbløse, for det, vi uddanner folk til, er ikke de kvalifikationer, han skal bruge.

Soulaima Gourani

Drop videregående uddannelser

- Jeg har ikke noget traditionelt talent. I Danmark kunne man ikke se, at jeg havde et talent, og derfor rejste jeg til udlandet. Her fik jeg lov til at flyve lidt hurtigere og lidt mere frit, fordi jeg fik muligheden for at bevise, at det, jeg kan komme langt på, det er hårdt arbejde, flid og fokus - og ikke så meget på mine karakterer fra folkeskolen eller teknisk skole, fortæller Soulaima Gourani, der er i Danmark for at promovere sin nye bog "Design din fremtid".

En af hendes hovedpointer med bogen er, at vi, ligesom hende, kan designe vores egen fremtid. Især hvis vi ikke passer ind i de traditionelle rammer for et arbejdsliv.

- Lige nu har vi historisk mange uden for arbejdsmarkedet. Det er en vigtig pointe, fordi noget tyder på, at dem, der bliver sat bagud, er dem, der har længere videregående uddannelser. Dem, der har læst sig til en position i samfundet og mener, at de er berettigede i at have succes. Halvdelen af Apples medarbejdere har ikke engang en gymnasial uddannelse, fordi direktøren Tim Cook mener, at gymnasier og videregående uddannelser er håbløse, for det, vi uddanner folk til, er ikke de kvalifikationer, han skal bruge. Han skal bruge computervidenskab, robotics, AI og kodning, siger hun.

Selvkørende biler

Det traditionelle arbejdsmarked kommer altså til at ændre sig markant de næste 10 år, og job forsvinder. Men det betyder ikke højere arbejdsløshed, for der vil komme masser af andre job. Nye job, som vi endnu ikke kan forestille os.

Et eksempel på det er den amerikanske bilservice Uber, fortæller Soulaima Gourani.

- Uber forstyrrede taxabranchen. Der fik vi at mærke, at der overnight kan komme en helt ny spiller. Og det kan være skræmmende, når vi ikke kan se konkurrencen, for vi kan ikke se, hvor den kommer fra. Så det overrasker os, når en 16-årig pludselig kan finde på noget, der forstyrrer en hel industri. Min bog er derfor et brev hjem til Danmark, for vi er nødt til at snakke om, hvordan vi kan beskytte menneskene bag jobbene - og ikke kun beskytte deres job.

- Taxachaufføren er et godt sted at starte; vi ved, at selvkørende biler i danske gader er et faktum om 10 år. Selvfølgelig har vi selvkørende biler i 2030. Da Uber kom til Danmark, forbød vi det, fordi vi sagde, de ikke betalte skat. Men det handlede ikke om Uber, det handlede om, at vi gik ind og beskyttede taxachaufførenes job. Det, vi også er nødt til at beskytte, det er mennesket taxachaufføren, for hvad skal han eller hun lave, når det job forsvinder?

Soulaima Gourani

  • Soulaima Gourani er født i 1975 i Marokko og kom til Danmark, da hun var få måneder gammel.
  • Hun blev i 2010 kåret som Danmarks bedste foredragsholder i kategorien "Trends og Tendenser" og senere udnævnt til Young Global Leader af World Economic Forum.
  • Hun ejer fire start-ups i USA, hvor hun også rådgiver virksomheder, er forfatter og foredragsholder.
  • Soulaima Gourani mødte sin mand, folkeskolelæreren Brian, i en bybus i Odense.
  • I dag har de været sammen i 24 år og bor i Palo Alto i Californien med deres to børn på 9 og 11.
  • "Design din fremtid" er hendes tredje bog.

Ministerium for fremtiden

Derfor mener Soulaima Gourani blandt andet, at vi burde have et fremtidsministerium, og enhver virksomhed burde have en slags fremtidsforsker ansat. For hvis vi ikke undersøger, hvad der sker rundt omkring, hvis vi ikke kigger til lande som for eksempel Kina, som allerede er hoppet ind i fremtiden, bliver vi sat bag om dansen.

- Fremtiden blev ikke nævnt med ét ord i den nyligt overståede valgkamp. Jo, miljø. Men det er bare én af seks megatrends, der rammer os. Og hvad så med alt det andet?

- Jeg mener, at det er nu, Danmark skal beslutte, om vi vil gå forrest eller bagerst. Vi skal ikke være urolige. Jeg er positiv omkring fremtiden. Meget positiv. Den bliver rigtig god for dig og mig - fordi vi kan designe den med det, vi har lyst til, og det vi kan holde til.

- Det arbejdsmarked vi har i dag, kan de fleste faktisk ikke holde til. Vi er nedslidte, har depressioner og angst. Fremtiden handler blandt andet om, at kedelige, farlige og beskidte job forsvinder - og der kommer nye istedet. Det har vi da ikke noget imod, vel? spørger Soulaima Gourani retorisk.

Sådan fremtidssikrer du din virksomhed

Hvad kan man gøre for at få sin virksomhed godt med ind i fremtiden? Soulaima Gourani har tre tip:

  1. - Det er vigtigt, at man spotter tendenserne. Man kan eventuelt ansætte en, der er dedikeret til at gøre det. Det kan sagtens være en, der kommer hver tredje måned og siger "det her skal I holde øje med".
  2. - Man skal sørge for at efteruddanne sine medarbejdere. Forskning viser, at langt de fleste virksomheder investerer langt mindre i uddannelse og efteruddannelse, end de burde.
  3. - Vi skal sørge for at finde ud af, hvem vi skal bruge fem år fra nu og ikke bare, hvem vi skal bruge i dag og i morgen.
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce