Annonce
Assens

Sorte skyer over solcellepark ved Ebberup

Kun Jack Marcker (nummer seks fra venstre) sendte et høringssvar i forbindelse med forhøringen forud for planlægningen for en solcellepark nord for Ebberup. Men der er mange flere beboere i området, der ikke ønsker udsigt til anlægget. Der er samlet 19 underskrifter fra beboere i 15 ejendomme., Jacob Clausen (nummer fem fra venstre) får, hvis anlægget realiseres, sin udsigt erstatet af et levende hegn. Foto: Lise Wolf
Skal en solcellepark placeres i forståelse med naboerne, som firmaet Better Energy tidligere har udtalt, så venter der noget af en opgave for firmaet, der har udset sig et område nord for Ebberup, for her er naboerne ikke interesserede.

Øksnebjerg/Ebberup: Det virkede provokerende på de fremmødte, da borgmester Søren Steen Andersen (V) i foråret ankom til et orienteringsmøde om et nyt solcelleanlæg, som firmaet Better Energy gerne vil placere på nogle marker nord for Ebberup, i en bil, hvorpå hans modstand mod de vindmøller, som Sønderborg Kommune vil rejse i Lillebælt, klart fremgik.

For er byrådets opbakning til det 70 hektar store solcelleanlæg ikke bare en måde at holde den grønne fane højt på, når nu man ikke vil vindmøllerne? Det mener i hvert fald 25 borgere, der alle får direkte udsigt til solcelleanlægget, eller til et skærmende hegn af beplantning, hvis det realiseres.

Anlægget blev på byrådets møde i juni sendt i høring i otte uger. Forinden havde det været i forhøring, hvor Jack Marcker, som den eneste reagerede.

Men at der er mange flere, der ikke ønsker udsigten over åbne vidder erstattet med udsigten til et teknisk anlæg eller et levende hegn, har 17 beboere, repræsenterende 13 husstande i området sat Fyens Stiftstidende i stævne for at tydeliggøre.

Jacob Clausen, der bor på Odensevej 80, lægger terrasse til mødet. Han flyttede ud for at få luft omkring sig efter at have boet i en lille lejlighed i Assens, og bare tre måneder efter hørte han for første gang om solcelle-projektet, der kommer til at støde direkte op til hans have.

- Vi bor i det åbne land. Der er dårlig offentlig transport, og det lugter af og til. Det vidste vi, da vi flyttede, herud. Til gengæld har vi en forventning om, at vi har det frie land omkring os, siger Erik Freilev, der bor på Odensevej 121.

Annonce

Solcellepark

Firmaet Better Energy har indtil nu etableret 10 solcelleparker I Danmark, og en del, der er langt i planlægningsprocessen, men endnu ingen på Fyn.

Den første på Fyn kan blive i Øksnebjerg, omkring 1,5 kilometer nord for Ebberup.

Private lodsejere har indvilget i at udleje et 69 hektar stort område, der p.t. dyrkes som landbrugsjord til en solcellepark, der vil kunne producere grøn strøm til 15.000 husstande.

Anlægget kommer til at rage 2,5 meter op over terræn.

Der etableres et beplantningsbælte, hvor der ikke i forvejen er bevoksning, så udsigten til anlægget begrænses.

Planen er, at får skal holde bevoksningen mellem solpanelerne nede. Arealerne vil ikke blive sprøjtet.

Efter 30 år tages anlægget ned igen. Ifølge aftalen vil der blive deponeret penge til formålet.

En lokalplan og et kommuneplantillæg, der muliggør projektet, er lige nu i høring.

Der er borgermøde på Ebberup Skole onsdag den 14. august klokken 17 om projektet.

Mangel på planlægning

Hans Peder Andersen, Odensevej 123, påpeger, at Assens Kommune ikke har lavet en plan for, hvor der kan ligge solcelleanlæg.

- Lolland Kommune lavede en plan i 2016 for vindmøller og solceller. Sådan en har Assens ikke engang, siger han.

Beboerne undrer sig over, at Assens Kommune tillader solceller i det åbne land, og henviser blandt andet til Naturstyrelsens vejledning om lokalplanlægning udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen. Heraf fremgår det blandt andet, at udbygningen af vedvarende energi, skal ske ud fra "en helhedsvurdering, der bevarer og styrker landets natur og landskabelige værdier". Det nævnes også, at solenergianlæg bør placeres i tilknytning til byområder.

Vejledningen er fra 2013, og er ifølge investeringsdirektør i Better Energy, Anders Nielsen, blevet ændret siden, da anlæggene i dage er større. Det var dog tirsdag ikke muligt at få dette bekræftet.

Naboerne mener ikke, de er særligt fintfølende.

- Vores argumenter er de samme, som Assens Kommune bruger mod vindmøllerne i Lillebælt, siger de.

Flyt det til Faaborgvej

- Mange af os er ikke imod solceller. Men det er et teknisk anlæg. Hvis man ville lave en tømrerforretning her, ville man få nej. Det her er mangel på planlægning, slår Erik Freilev fast og påpeger, at i Tyskland placerer man den slags langs motorvejen.

Beboerne mener også at have fundet en placering som er bedre egnet. Det kunne for eksempel være ved Faaborgvej, i forlængelse af det kommende centrale renseanlæg, mener de.

Selv om Better Energy selv siger, at anlægget tages ned efter 30 år, så savner beboerne i området et krav om dette og om retablering af området i lokalplanen. Planen siger ganske vist, at området skal reetableres, men der mangler økonomisk sikkerhed for det, mener naboerne.

- Hvor er pengene til at rydde området, hvis firmaet ikke rydder det. Det gamle slagteri og cellulosefabrikken i Assens stod i mange år, uden, at der skete noget, påpeger Erik Freilev.

Han mener, at en løsning kan være en risikofond, hvor man skal deponere penge til formålet.

- Kommunen bruger de samme argumenter om vindmøllerne i Lillebælt, som vi gør. Hvis den var så grøn, skulle den klappe i der, siger Hans Pedersen (t.v.) her i snak med Jack Marcker og Erik Frejlev. Foto: Lise Wolf

Rammer huspriserne

Og hvad med huspriserne? Beboerne mener, at solcellerne vil betyde fald i huspriserne.

- Vi har dokumentation fra Herning Kommune, hvor en ejendomsmægler siger, at man kan miste 40-60 procent af sin ejendoms værdi, siger Jack Marcker, der forudser, at solcelle-panelerne bliver et dagligt irritationsmoment.

Da solcelleparken ikke vil komme lokalområdet til gode, har Better Energy stillet i udsigt, at der vil blive afsat et beløb til gavn for lokalsamfundet. Men også her er beboerne skeptiske. De er ikke sikre på, at beløbet vil blive brugt til noget, der kommer dem til gode. Jack Marcker synes i stedet, man kunne kompensere beboerne i naboejendommene med gratis strøm, for så ville også fremtidige ejere blive tilgodeset, påpeger han.

Fyens Stiftstidende følger en af de nærmeste dage op med en kommentar fra politisk side til synspunkterne fra naboerne til det måske kommende solcelleanlæg.

Som man kan se her, kommer mange til at bo tæt op af solcelleparken, hvis byrådet siger ja til projektet. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce