Annonce
Kerteminde

Sort tagpap eller røde teglsten - politikerne er uenige: Hvad står der i havneplanerne?

Sådan forestillede kommunen sig, at havnekajen skulle se ud i foråret 2019. Grafik: Kerteminde Kommune
En havneplan siger et, en kulturarvsmasterplan siger noget andet. En politiker mener, at tagene skal være røde, en anden siger, at de godt må være sorte. Men hvad er op og ned omkring tagfarven på Nordre Havnekajs kommende boliger?

Kerteminde: Tager man sig et kig rundt i Kerteminde by, finder man stort set udelukkende røde tage på byens bygninger. ”Byen med de røde tage” anvendes endog som markedsføringsslogan, ifølge kulturarvsmasterplanen fra august 2018.

Alligevel skal tagene på Nordre Havnekajs nye boliger være sort tagpap. Det bryder byrådspolitiker Terje Pedersen (DF) sig ikke om.

- Det er jeg ikke tilhænger af, og man går imod kulturarvsmasterplanen.

- I min optik bryder man den arv og kultur, der er i byen.

Miljø- og teknikudvalgsformand, Jesper Hempler (SF), er uenig. Han siger, at der står i kulturarvsmasterplanen, at tagene gerne må være sorte.

- Bygherren synes, at sort passer godt ind. Det er den tagfarve, der er på Butler's Choice. Det passer til et typisk maritimt havnemiljø, og jeg har hele tiden arbejdet ud fra kulturarvsmasterplanen, og der står, at tagene også kan være sort tagpap.

Annonce

Jeg tør jo kun spekulere i det, men jeg går ud fra, at det er et ultimativt krav fra Milestone DG

Terje Pedersen, Dansk Folkeparti

To planer, der ikke taler samme sprog

Men hvem har så egentlig ret?

I havneudviklingsplanen fra december 2018 står der under punktet 'Bygninger, arkitektur og materialer':

"Tage må ikke være med ensidigt fald og skal beklædes med røde tegl".

Det retningslinje flugter ikke med det, der står i kulturarvsmasterplanen, hvor der står:

"På Østhavnen – Vingen – bør der foretages et valg mellem de røde tegltage og alternativet med de havnerelaterede sorte tage- for eksempel tjærede eller i skifer".

Så mens havneudviklingsplanen siger, at tagene skal være røde, åbner kulturarvsmasterplanen for, at tagene godt må være sorte, ligesom lokalplanen foreslår.

Museumsinspektør: - Tagene på havnen må gerne være sorte

Kurt Risskov Sørensen er museumsinspektør på Østfyns Museer, som har udarbejdet kulturarvsmasterplanen. Han er ikke i tvivl om, hvad man må og ikke må.

- Ifølge kulturarvsmasterplanen må tagene gerne være sorte. Formålet med planen er at bevare det maritime udtryk, og der er også andre bygninger på havnen med sorte tage. Hvis det havde været i midtbyen, havde det været en anden sag, men ifølge kulturarvsmasterplanen er det ikke et krav, at tagene på havnen skal være røde, forklarer Kurt Risskov Sørensen.

Kulturarvsmasterplanens ord vægter altså tungere end havneudviklingsplanens. Terje Pedersen har et forsigtigt bud på, hvorfor man har valgt de sorte tage fremfor de røde.

- Jeg tør jo kun spekulere i det, men jeg går ud fra, at det er et ultimativt krav fra Milestone DG, lyder det fra byrådspolitikeren.

- Den havnenære identitet hænger sammen med sorte tage, siger Milestone DG

Bygherren er firmaet Milestone DG med direktør Jesper Schmitz i spidsen. Han giver sin forklaring på, hvorfor tagene på Nordre Havnekaj skal være sorte i en mail:

"Grunden til, at vi vælger at arbejde med sort tagpap, skyldes, at tagmaterialerne i bebyggelsen på Nordre Havnekaj er tænkt indpasset i en nuværende samt historisk havnerelateret kontekst. Hvis man orienterer sig mod nord langs Marinaen - såvel som syd mod industrihavnen - ser vi, at den kyst- og havnenære identitet i Kerteminde hænger sammen med de sorte tage".

De sorte tage er også valgt med henblik på fortiden.

"Hvis vi kigger på de historiske bygninger, som tidligere stod på grunden, understøtter de alle forståelsen af de sorte tage", skriver Jesper Schmitz.

Han ved godt, at Kerteminde har en tradition for røde tage i byen, men siger, at den vej skal man ikke gå. "Det er klart, at den historiske bykernes identitet og autenticitet er de røde tegltage, men vi mener ikke, at vi skal søge at efterligne dette i et andet kvarter og miljø, som det vi er ved at udvikle", står der i mailen fra direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce