Annonce
Nordfyn

Sorggruppe på Nordfyn: Sognepræst og sygeplejerske tilbyder nyt forløb

Sygeplejerske Susanne Lindstrøm og sognepræst Ole F. Hansen står bag sorggruppen på Nordfyn. Foto: Mette Brock-Hansen
I begyndelsen af december starter sorggruppen på Nordfyn igen. Sognepræst og sygeplejerske står bag det gratis tilbud til folk med sår på sjælen.

Bogense: Sidste år tog sognepræst Ole F. Hansen og sygeplejerske Susanne Lindstrøm initiativ til at starte en sorggruppe på Nordfyn.

Sorggruppen er et tilbud til mennesker, som har mistet en af deres kære og trænger til at snakke med andre, der befinder sig i den samme situation. Sorggruppe er en tryg ramme, hvor alle har mulighed for at komme til orde eller bare sidde og lytte, hvis man hellere vil det.

- Formålet er, at deltagerne kommer til at dele noget med nogen, som ved, hvor skoen klemmer. Når man mister, bliver man måske tit lidt ensom, fordi andre folk ikke rigtig kan forstå, at sorgen ikke går over i løbet af et halvt år, men det er måske noget, man skal indstille sig på at leve med resten af ens liv. I sorggruppen kan man blive genkendt af andre og ikke føle sig forkert, fortæller Ole F. Hansen.

I forbindelse med det første forløb, hvor deltagerne mødtes otte gange indenfor cirka et halvt år, var der otte personer på holdet.

- Vi vil helst være otte-ti personer, så vi ikke bliver for mange, oplyser Ole F. Hansen.

De andre præster på Nordfyn har fået tilsendt foldere omkring sorggruppen, og der er ligeledes blevet skrevet om tilbuddet i de forskellige kirkeblade.

Annonce

Stor erfaring

Ole F. Hansen starter 1. januar 2020 som bypræst i Bogense efter at have været sognepræst i Veflinge i 25 år. Sygeplejerske Susanne Lindstrøm er ansat på OUH i afdelingen "Palliativt Team Fyn", som arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlige, livstruende sygdomme, hvor helbredelse ikke er mulig.

- Susanne er meget dygtig og har meget erfaring med at tale med døende og deres pårørende, fortæller Ole F. Hansen.

Sorggruppen på Nordfyn holder til i Teglgården, som er Bogenses Sognegård. Første gang i det nye forløb er tirsdag den 3. december fra klokken 16.15 til 18.00, og sorggruppen mødes hver 14. dag til og med den 17. marts, som er sidste gang.

Tilmelding til Ole F. Hansen på tlf. 29426940 eller lofh@km.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce