Annonce
Indland

Sommertiden giver flere solskinstimer og mere D-vitamin

Natten til søndag kommer sommertiden og giver os flere solskinstimer. Og giver mulighed for at få mere D-vitamin af solens stråler.

Søndag skifter vi til sommertid. Og det er godt for vores optag af D-vitamin med flere solskinstimer.

Natten mellem lørdag og søndag skifter urene fra 01.59 til 03.00, når vi overgår til sommertid.

På trods af at skiftet frarøver os en time på øjet, bringer det flere lyse timer med sig.

Og det er positivt for danskernes optag af D-vitamin.

Børge Nordestgaard, der er professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet og overlæge ved Herlev Hospital, peger på, at D-vitamin er en vigtig kilde til en sund krop.

- Skiftet til sommertid betyder, at danskerne er vågne i de timer, hvor solen skinner mere. Så der er større chance for, at vi kan nå at være ude i solen og få den vigtige D-vitamin fra solens stråler, siger han.

Mangel på D-vitamin er udbredt blandt danskerne. Derfor er sommertiden med sine sene solskinstimer en god mulighed for at få fyldt sit D-vitamin-lager op til vintertiden, siger Børge Nordestgaard.

- Langt det meste D-vitamin kommer af, at vores hud er eksponeret for solskin. Og i perioden fra marts til oktober kan det bedst lade sig gøre.

- Derfor kan sommertiden bidrage til, at vi er sundere i forhold til vores D-vitaminoptag, siger Børge Nordestgaard, der har forsket i D-vitamin i flere år.

Huden danner D-vitamin, når solens stråler rammer huden. 80 procent af D-vitaminerne får vi fra solen, mens de resterende 20 procent kommer fra kosten.

Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig.

En række andre europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år. Sommertiden kom igen under Anden Verdenskrig, men den blev først permanent i Danmark i 1980.

Vintertid, som mest korrekt kaldes normaltid, starter efter EU-Kommissionens bestemmelser altid den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts, hvor vi skifter til sommertid.

Standarderne blev indført i 1996, så sommertiden er den samme i alle EU-lande. Omkring 70 lande verden over har indført ordningen - de følger dog ikke alle helt de samme datoer som EU.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce