Annonce
Nyborg

Somalier-sag: Lille friskole frygter ikke et stort politisk stormvejr

Abdullahi, Riyan og Raida Hussein kan nu se frem til at blive undervist af en rigtig lærer.

Henover vinteren har der været stor mediebevågenhed over Nyborg Gymnasiums håndtering af den somaliske familie, som står til at skulle forlade landet. Nu melder en lille østfynsk friskole sig ind i historiefortællingen ved at lade de yngste børn gå i skole der.

-Vi driver skole, ikke politik.

Sådan lyder det fra Refsvindinge Friskoles bestyrelsesformand, Peter Seiersen, til spørgsmålet, om det er en friskoles opgave at træde ind i sagen om den somaliske familie Hussein. Dermed skriver Refsvindinge Friskole sig ind i føljetonen om den somaliske familie fra Nyborg, som hele Danmark de seneste måneder har fulgt med i.

Den lille friskole på Østfyn har tilbudt de tre børn Abdullahi, Riyan og Raida Hussein, som er seks, 12 og 15 år, at fortsætte deres skolegang på Refsvindinge Friskole fra efter vinterferien og frem til sommer.

Det blev muligt, da en lokal velgører i området bød sig til og ville betale skolegangen.

Peter Seiersen blev selv opmærksom på muligheden for at hjælpe, da Undervisningsministeriet meddelte Nyborg Gymnasiums rektor, Henrik Vestergaard Stokholm, at undervisningen ikke var ulovlig, men blot skulle finansieres af private midler.

- Da Nyborg Gymnasium blev meddelt, at den fortsatte undervisning ikke måtte blive finansieret af offentlige midler, tænkte vi, at her har vi muligheden for at hjælpe. Uanset hvad, så skal man tage nogle til- og fravalg her i livet. Vi har i dette tilfælde taget den beslutning at hjælpe. Det har vi, da det man lærer - og det miljø man omgås i som barn - er ekstremt vigtigt for ens senere liv. Det var ikke optimalt for dem at sidde ude på Nyborg Gymnasium uden klassekammerater.

Peter Seiersen fortæller, at den anonyme velgører, som har tilbudt at finansiere de tre børns skolegang, ingen forbindelse har til skolens bestyrelse. Men han vil ikke fortælle, hvordan kontakten - og dermed muligheden for at hjælpe - opstod.

Ifølge Peter Seiersen blev skolen bevidst om sin egen mulighed for at hjælpe, hvorefter de bliver kontaktet ude fra af den anonyme velgører.

Annonce
Abdullahi, Riyan og Raida Hussein, på henholdsvis 6, 12 og 15 år kan starte i skole efter vinterferien.

Det ligger i skolens værdier

Refsvindinge Friskoles historie strækker sig helt tilbage til 1865, hvor skolen bygger på de Grundtvig-Koldske friskolers værdier. Og netop friskolernes værdier er ét af de steder, Refsvindinge Friskole finder deres legitimitet til at tilbyde børnene undervisning.

- Det er en friskoles opgave - med de værdier vi bygger på - at hjælpe, så godt som vi kan. Hvis andre så synes, der går politik i den, så må de mene det. For os betyder det bare, at vi kan hjælpe og tilbyde børnene den undervisning, som de har brug for.

Dermed ville Peter Seiersen helst være foruden at snakke med pressen.

-Vores indgangsvinkel er her, at vi vil undgå at blive en del af debatten. Det synes jeg ikke er interessant. Det interessante er, at vi har tre børn, som ikke får den undervisning, som de skal have.

Ikke bange for at blive kaldt politiker

Peter Seiersen anerkender dog, at der har været stormvejr omkring Nyborg Gymnasium, og at friskolen har forberedt sig på kritik.

- Selvfølgelig har vi tænkt forskellige scenerier igennem. Men lige nu vil vi bare tage tingene, som de kommer. Men jeg bliver nødt til at sige, at vi ingen interesse har i pressen. Vi forsøger bare at drive en god skole.

Henrik Vestergaard Stokholm har i flere omgange været i clinch med blandet andet Dansk Folkeparti og Martin Henriksen, hvor debatten har været ophidset. Dette rør dog ikke Peter Seiersen.

- Jeg er ikke bange for at blive kaldt politiker. Vi har fra starten været ude og sige, at dette på ingen måde er politisk fra vores side. Det er med udelukkende fokus på børnene. Hvis andre ser det som politisk, så er det op til dem.

Bestyrelsesformanden ved ikke, om han har de andre forældres opbakning, men han frygter ikke, at forældrene vil stejle og føle sig inddraget i et mediecirkus.

-Foreløbigt er der intet cirkus, og man kan aldrig spå om fremtiden. Det kan jo også være, det her bare kommer til at gå stille og roligt, og de andre forældre tænker, at det her bare er børn som alle andre, og man derfor bare skal lade dem få noget god undervisning, så længe deres sag kører. Vi er en valgt bestyrelse, men jeg ved ikke, om vi har deres opbakning, men det går jeg ud fra. Ellers havde de vel valgt nogle andre. Så er den ikke længere.

Børnene skal have ro

Peter Seiersen ser helst, at Refsvindinge Friskole nu får den ro, som de skal bruge til at hjælpe de somaliske børn videre. Men hvis det ender med, at sagen bliver kørt op i samme proportioner som tilfældet ved Nyborg Gymnasium, så skal man ikke regne med at se Peter Seiersen som aktiv debattør.

-Jeg håber, hvis der kommer et politisk slagsmål, at man vil tage det andre steder og blander os udenom det vi. Vi vil allerhelst have ro på og tilbyde dem en god undervisning. I kommer ikke til at se mig i hverken radio- eller TV-debatter.

Brødtekst

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce