Uden én eneste modkandidat og uden nogen form for indsigelser blev det som ventet 24-årige Christoffer Lilleholt, der onsdag aften blev kåret som Venstres nye spids- og borgmesterkandidat.
- Jeg er stolt og ydmyg og vil stå på tæer og hoppe for at indfri alle jeres forventninger, sagde en bredt smilende Lilleholt til forsamlingen af knap 100 Venstre-folk, efter de stående og længe klappende havde sendt ham ind på posten som afløser for Jane Jegind, der efter 14 år som spidskandidat ikke genopstiller ved kommunalvalget om to år.
Og især ét område vil have Christoffer Lilleholts fokus, lod han forstå i sin tale. Det er børnene, det er folkeskolen, og det er i en sådan grad, at han fra årsskiftet rykker fra sin nuværende stol i Beskæftigelses- og Socialudvalget til en plads ved bordet i Børn- og Ungeudvalget.
- Byens fremtid bliver formet i Børn- og Ungeforvaltningen. Det er her, odenseanerne første gang afleverer deres dyrebareste i deres liv til fremmede. Og det er i folkeskolen, meget af den dannelse, vi får som medborgere, sker. Den er vigtig for Venstre, understregede Lilleholt.
Derfor flytter han udvalg og bytter dermed plads med partifællen Mark Grossmann.
- Det er for at sikre et endnu større fokus på området fra min side, forklarede Christoffer Lilleholt.
- Og så er det samtidig et stort signal om, at vi i Venstre vil udvikle vores folkeskole, og at det er et af vores vigtige fokuspunkter både frem til valget og efter.
Lilleholt påpegede blandt andet, at han ser alt for store forskelle i de kommunale tilbud, Odenses børn og unge får.
- Det skal vi kunne gøre bedre. Alle børn skal have samme muligheder.
Kort fortalt om Lilleholt
Han blev genvalgt ved kommunalvalget i 2017 med 2359 personlige stemmer - det var det fjerde højeste antal blandt alle kandidater i Odense.
Er i dag politisk ordfører for Venstre og sidder i i Beskæftigelses- og Socialudvalget frem til nytår, hvorefter han skifter til Børn- og Ungeudvalget.
Var fra 2015-2016 næstformand for Venstres Ungdom på landsplan.
Han blev i sommer færdig som kandidat i statskundskab fra Syddansk Universitet, bor i Odenses centrum og er søn af tidligere energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V).
Christoffer Lilleholt er ansat som konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne - samme sted, som han havde studiejob - og sidder desuden i en række bestyrelser. Er blandt andet næstformand for Fjernvarme Fyn.
En hilsen til borgmesteren
Pengene til at gøre det bedre for børnene skal blandt andet komme fra Venstres nej til letbanens anden etape til Vollsmose.
- Hvis vi skal sikre ordentlige børnehaver, folkeskoler, hjemmehjælp og plejehjem, er det nødvendigt at prioritere det. Også med midler, sagde Christoffer Lilleholt i sin tale.
- Letbanen til Vollsmose koster to milliarder kroner at bygge, og det er penge, vi kunne bruge på at renovere dårlige bygninger. Samtidig koster letbanen 60 millioner kroner at drive, hvilket svarer til driften af 1,5 folkeskole, konstaterede han, der også fremhævede nødvendigheden af at trække flere virksomheder og dermed arbejdspladser til byen. Af at styrke den grønne, klimavenlige omstilling. Og af at finde tilbage til et samarbejdende byråd.
Sidstnævnte var uden nogen stor tvivl en hilsen til borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der i de netop overståede budgetforhandlinger bad Venstre blive væk fra de afsluttende forhandlinger, fordi Venstre afviste at omprioritere samme antal millioner til velfærd som det øvrige byråd.
- Der skal fra mig lyde en fremstrakt hånd til alle byrådets partier om samarbejde, sagde Christoffer Lilleholt.
- Vi vil de brede løsninger. Og vi er sikre på, at hvis vi blot sætter os ind til bordet og forhandler, er der langt mere, der forener os store partier end skiller os.
Med onsdagens kåring af Christoffer Lilleholt bryder Venstre med en lang tradition for kampvalg om posten som spidskandidat. Ved de seneste tre afstemninger blandt medlemmerne om at blive partiets borgmesterkandidat har tre kandidater hver gang været i spil.
Da Jane Jegind som den nuværende og nu afgående spidskandidat i 2005 vandt rollen, skete det i et kampvalg mod Kamma Lauenborg og Bo Libergren.
